Leopold Aschenbrenner har de seneste par år været et af de mest omtalte navne i AI-verdenen. Den tidligere OpenAI-forsker blev hyldet som et vidunderbarn, da han i 2024 forlod OpenAI og kastede sig over kapitalforvaltning med hedgefonden Situational Awareness.
Hans budskab var enkelt: Kunstig intelligens ville ændre verden langt hurtigere, end de fleste forestillede sig.
Og investorerne troede på ham.
Fonden leverede spektakulære afkast, tiltrak kapital, og Aschenbrenner blev af mange udråbt til Wall Streets nye stjerne. Han var manden, der tilsyneladende havde knækket koden til AI-revolutionen.
Men i denne uge blev fortællingen vendt på hovedet.
Overskrifterne handlede pludselig ikke om rekordafkast, men om milliardtab, tvangssalg og en hedgefond, der måtte afhænde størstedelen af sine børsnoterede investeringer.
De fleste vil sikkert konkludere, at han satsede på de forkerte aktier.
Efter min mening er det slet ikke den mest interessante historie.
Den virkelige historie handler om et begreb, som de fleste private investorer heldigvis aldrig kommer til at stifte bekendtskab med: et margin call.
Når banken bestemmer
Et margin call opstår, når en investor har lånt penge til at investere, og værdien af investeringerne falder så meget, at banken ikke længere føler sig tilstrækkeligt sikker.
Forestil dig, at du har 1 million kroner. Du låner yderligere 3 millioner og køber aktier for i alt 4 millioner.
Hvis porteføljen falder med 20 procent, er værdien nu 3,2 millioner kroner.
Men gælden er stadig 3 millioner.
Din egenkapital er derfor skrumpet fra 1 million til 200.000 kroner. Et kursfald på 20 procent har altså kostet dig 80 procent af din formue.
På et tidspunkt siger banken stop, og den spørger ikke, om du stadig tror på dine investeringer eller om markedet overreagerer.
Den kræver blot, at du indbetaler flere penge som sikkerhed. Kan du ikke det, bliver investeringerne solgt.
Ikke når du synes, det er det rigtige tidspunkt.
Men når banken beslutter det.
Du kan godt have ret – og alligevel tabe
Det interessante ved historien om Aschenbrenner er, at vi faktisk ikke ved, om hans analyse af AI var forkert.
Måske står mange af de selskaber, han investerede i, markant højere om fem år.
Måske får han ret.
Problemet er, at han muligvis aldrig får mulighed for at bevise det.
Når du bliver tvunget til at sælge under et kraftigt kursfald, bliver det nemlig ligegyldigt, om markedet vender seks måneder senere. Du er allerede ude.
Det er derfor, jeg ofte siger, at aktiemarkedet ikke nødvendigvis belønner den, der får ret.
Det belønner den, der overlever længe nok til at få ret.
Historien gentager sig
Aschenbrenner er langt fra den første, der har oplevet det.
I 2021 kollapsede Bill Hwangs investeringsselskab Archegos efter præcis den samme mekanisme. Tilbage i 1998 var det hedgefonden Long-Term Capital Management, som måtte reddes efter massive gearede positioner. Og under finanskrisen blev tusindvis af investorer tvunget til at sælge på de værst tænkelige tidspunkter.
Fællesnævneren var ikke nødvendigvis dårlige investeringer.
Fællesnævneren var for meget gæld.
Har man for meget gæld, risikerer man nemlig at miste styringen. Så tager bankfolk, advokater og revisorer over, og fokus bliver ikke hvordan du kan tjene penge, men hvordan de kan undgå at miste (flere) penge.
Så måske får Aschenbrenner ret – han har bare hverken pengene eller tiden til at bevise det.
Den frihed er mere værd, end de fleste tror
Historien om Aschenbrenner minder os om noget, som mange investorer glemmer, når markedet stiger.
Gæld kan forstørre gevinster.
Men den kan også fjerne din vigtigste fordel som investor.
Friheden til selv at bestemme, hvornår du vil sælge.
Hvis du investerer for dine egne penge og har en lang tidshorisont, kan du som udgangspunkt vælge at gøre ingenting, når markedet falder. Du kan lade tiden arbejde for dig og vente på, at støvet lægger sig.
Den mulighed har du ikke nødvendigvis, hvis investeringerne er finansieret med gæld, for så er det ikke længere dig, der bestemmer.
Køb, slap af – og undgå margin calls
Historien om Leopold Aschenbrenner bliver sikkert analyseret i årevis.
Nogle vil mene, at han satsede for ensidigt på AI.
Andre vil pege på timingen.
For mig er læringen en helt anden.
Den største risiko er ikke nødvendigvis at vælge den forkerte aktie.
Den største risiko er at miste friheden til selv at bestemme, hvornår du vil sælge.
Derfor kommer mit investeringsråd heller ikke til at ændre sig.
Køb, slap af, og bliv rig.
For hvis du gør det med dine egne penge og undgår unødig gæld, er sandsynligheden også langt mindre for, at du en dag vågner op til den besked, ingen investor har lyst til at modtage:
“Du har fået et margin call.”
