Hvor hurtigt når du egentlig dine økonomiske mål, hvis du skruer ned for forbruget og op for investeringerne? Det er kernen i tankegangen bag det lidt provokerende slogan: “Don’t buy stuff, buy stocks.”
Ikke fordi du aldrig må købe noget – men fordi mange af os undervurderer, hvor meget små forbrugsvaner bremser vores økonomiske fremdrift.
Hverdagens køb koster mere, end de ser ud til
Et par sneakers til 900 kr., en ny jakke til 1.500 kr., eller et par månedlige restaurantbesøg – det virker måske uskyldigt. Men hvis man i stedet investerede de samme beløb i f.eks. en bred global aktieindeksfond med et historisk årligt afkast på omkring 7 %, ser regnestykket anderledes ud.
Eksempel:
900 kr. investeret én gang vokser til ca. 1.770 kr. efter 10 år (ved 7 % afkast). Gør du det hver måned, ender du med ca. 153.947 kr. efter 10 år. Det er ikke raketvidenskab – det er renters rente, som også kaldes verdens 8. vidunder.
Top 5 hverdagskøb vs. investering – på 10 år
Nedenfor er fem typiske hverdagskøb sat op imod, hvad de kunne være værd som investering over 10 år.

👉 Summen viser, at små vaner kan flytte rigtig meget kapital – hvis man vælger investering frem for forbrug.
Forbruget vokser – men gør formuen?
Ifølge Danmarks Statistik brugte danske husholdninger i gennemsnit 2.665 kr. om måneden på fritid og kultur i 2022 – og 1.711 kr. på restauranter og hoteller. Det er ikke nødvendigvis overforbrug, men det viser, hvor mange penge der flyder gennem hænderne uden at skabe varig værdi.
Samtidig er danskeres opsparings- og investeringsrate lav sammenlignet med potentialet. Ifølge Nationalbankens data har under halvdelen af danskerne direkte eksponering til aktiemarkedet uden for deres pensionsordninger.

Gør målet synligt – og realistisk
Det handler ikke om at leve asketisk – men om at forstå konsekvenserne af vores valg. Derfor har jeg lavet en simpel beregner, hvor du kan indtaste dit mål og se, hvor hurtigt du kan nå det, hvis du prioriterer investering frem for forbrug:
👉 Prøv beregneren her – og se, hvor hurtigt du kan nå dit mål🔗
Der er tre forskellige beregninger – en hvor du kan synliggøre omkostningers betydning for dit afkast, en hvor du kan beregne, hvor lang tid det vil tage at nå et opsparingsmål, og en der kan vise effekten af renters rente. Til beregningerne i denne artikel, har jeg brugt den sidste.
Uanset om du sparer op til bolig, økonomisk tryghed eller bare ønsker mere fleksibilitet, er pointen den samme:
Penge, der bruges, er væk. Penge, der investeres, arbejder videre.
Personligt mener jeg ikke man behøver at afvige helt fra forbrug og gå FIRE-tankegangen, men en mere bevidst holdning til sit forbrug og sine valg, tror jeg kunne være nyttigt for mange. Jeg mener stadig at ALLE bør investere! Det gør os lykkelige at have orden på økonomien – læs bare her.
Det er jo stadig under halvdelen, der har investeringer udover deres pensioner!

