De store amerikanske selskaber fylder mere og mere i de globale indeks, og det har fået flere investorer til at kritisere indeksinvestering. “Risikoen er for stor”, siger de typisk og kigger i stedet mod equal-weighted alternativer.
Det er helt forståeligt. Når Apple, Microsoft og de andre mega caps tilsammen udgør en enorm del af et markedsvægtet indeks, kan det føles som om ens portefølje bliver for ensidig. Equal-weighted lover noget mere “demokratisk”: hver aktie vægter lige meget, og man slipper for den koncentrationsrisiko, som mange har fået øje på de senere år.
Men hvad betyder det egentlig i praksis – og hvorfor er afkastet så forskelligt fra de klassiske markedsvægtede indeks?
Min graf viser forskellen ganske tydeligt: equal-weighted har haft perioder, hvor det skyder fra markedsvægtede indeks, men også perioder, hvor det bliver sat til vægs. Det skyldes ikke kun, at de store selskaber trækker voldsomt – der ligger en række faktoreffekter bag, som de færreste tænker over.
De seneste år, har det markedsvægtede afkast dog været markant bedre:
Når man equal-vægter, flytter man sin eksponering væk fra de største selskaber og over mod de mindre. Det bliver i praksis det man kalder et small-cap tilt, altså man har flere mindre aktier i sin portefølje. Og her kommer likviditetspræmien ind i billedet: mindre og mindre likvide selskaber har historisk haft højere forventet afkast – blandt andet fordi det er mere besværligt at handle dem. Så på papiret ser equal-weight fornuftigt ud: mindre selskaber, højere forventet afkast, mindre koncentration.
Desværre vil det også være forbundet med større omkostninger, da equal-vægtet vil kræve flere handler. Når en aktie stiger og en anden falder, vil det – teoretisk – betyde, at man skal sælge lidt af den der er steget, og købe lidt flere i den der er faldet. Det er ikke nødvendigt i en markedsvægtet portefølje.
Det betyder også, at man opgiver en af de mest robuste faktorpræmier overhovedet: momentum. De store, succesfulde selskaber fylder mere i et markedsvægtet indeks, fordi de er steget mest. Det er hele pointen. Og momentum – altså tendensen til, at vindere fortsætter med at vinde i en periode – er en af de stærkeste og bedst dokumenterede effekter i finansiel forskning.
Equal-weight gør nemlig det modsatte: strategien tvinger dig til at sælge det der stiger, og købe op i det, der er falder. Det er en mekanisk kontrær strategi, og det fungerer godt i perioder med mean reversion – men dårligt i perioder, hvor trends dominerer. Og det har trends altså gjort i mere end et årti.
Med andre ord: Man sælger vinderne og køber op i taberne.
Derfor ser vi også den tydelige divergens i grafen. Equal-weighted får en smule small-cap og likviditetspræmie, men mister momentumpræmien – og momentum har ganske enkelt været stærkere. Når man kombinerer det med højere handelsomkostninger og rebalancering, der spiser af merafkastet, ender regnestykket ikke nødvendigvis med overperformance, selv om teorien ellers frister.
Personligt ændrer jeg ikke min sammensætning. Jeg holder mig til markedsvægtet. Jeg får momentum-effekten, jeg undgår unødvendige rebalanceringer, og jeg accepterer, at store selskaber fylder meget i perioder. Det er ikke en fejl i systemet – det er selve systemet. Equal-weight er interessant, men for mig er det ikke et alternativ, der ændrer på min langsigtede strategi.
Men allervigtigst så har jeg jo valgt en passiv strategi, og ved at omlægge fra det ene til det andet, gør jeg den jo aktiv. Det ønsker jeg ikke, for det er meget få, der kan time den slags omlægninger.
Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
