Er gearing et godt værktøj?

Når det godt på de finansielle markeder, får mange lyst til at investere mere. Hvis de ikke har flere midler kan det være at gearing er en mulighed – altså investering for lånte midler. Men er det en god ide? – det er emnet for denne kommentar.

En af mine kontakter skrev forleden på Linkedin:

Det han mente var, at hvis nogen laver en backtest, der så viser at ens hypotese ikke virker, ja så kasserer man bare backtesten. Den fælde var jeg ved at falde for forleden – læs med her:

Gearing i aktiemarkedet

I starten af januar fik jeg et spørgsmål på Facebook. Et spørgsmål som jeg intuitivt havde et svar til, men som jeg alligevel lige ville tjekke ordenligt igennem først. Han spurgte:

Som skrevet havde jeg allerede et svar klar, for jeg har set gearing på de finansielle markeder gå galt så mange gange. Jeg har også set nogen vinde på gearing, men det har som regel kun været på kort sigt. På længere sigt har de alle tabt det hele og mere til. Jeg kan fortælle historier om ludoman-agtige tendenser hos selv de mest fornuftige revisor-typer, der har ført til økonomisk ruin i forbindelse med gearing.

Et af problemerne er nemlig følelserne i markedet og dernæst de negative effekter af gearing. For det der virker når det går godt, virker jo lige sådan, når det går skidt – blot med negativt fortegn. Desværre er der også nogle mekanismer i os, der får os til at søge større og større risiko, når det går godt – også selvom vi ikke nødvendigvis er dygtige, men måske snarere er heldige.

Endelig er der også risikoen for ikke selv at have mulighed for at bestemme. Gearing indebærer lån og lån baseres på egenkapital. Taber man penge, går det ud over egenkapitalen og det kan føre til at långiver siger stop.

Jeg er altså biased til at være imod gearing, men valgte alligevel at prøve at kigge på data i stedet – altså forholde mig til fakta. For hvordan var det mon gået historisk, hvis man havde investeret som Nordnet Global Indeks 125? Og de data overraskede mig – læs med her:

Sådan virker gearing i Nordnets fond

Nordnets fond investerer i MSCI World ESG Leaders, der er et globalt aktieindeks, som er eksponeret mod mellemstore og store selskaber i 23 industrilande.

Hver gang du investerer 100 kroner eksponeres mellem 120-130 (typisk 125) mod dette indeks. Finansieringen af gearingen koster 5 % (iflg Nordnet). Øvrige omkostninger i fonden er 0,50%.

Er gearing en god forretning?

Jeg har desværre ikke adgang til MSCIs indeks, men jeg har fundet et lignende fra FTSE. Her har jeg kigget på to tidsserier:

• Siden maj 2006
• Siden toppen i aktier før Finanskrisen

I begge scenarier har en investor investeret 100.000, som så har udviklet sig således:

Den ugearede investering er – efter omkostninger – vokset til 291.353 kr mens den gearede investering er vokset til 498.352 kr.

Men hvad nu hvis man havde startet investeringen på et dårligt tidspunkt? For eksempel lige før Finanskrisen. Så ville det se sådan ud:

Også i denne periode ville afkastet være bedst på den gearede investering. Den ugearede investering vokser til 199.475 mens den gearede vokser til 297.852. Da det så værst ud var dine penge 41.465 værd i den ugearede og 33.347 i den gearede.

Så investeringsteorien om at risiko betaler sig bekræftes endnu en gang.

Konklusion

Betyder det så at jeg har omlagt alle mine investeringer til en gearet portefølje? Nej det har jeg ikke, for der er stadig en række risici, som en backtest ikke kan belyse. For eksempel er det ikke sikkert finansieringsrenten var de opgivne 5 % i hele forløbet og det kan påvirke resultatet. Desuden kunne Nordnet – eller myndighederne – have grebet ind og lukket produktet under Finanskrisen? Så havde man ikke haft mulighed for investering på lang sigt, som jo er en væsentlig parameter i resultatet.

Husk også at denne analyse ikke skal betragtes som investeringsrådgivning eller en anbefaling. Observationen kan ikke stå alene, og du bør selv – eller sammen med dine rådgiver – vurdere mulighederne nøje.