Gør store penge dig til en bedre investor?

Tanken er intuitiv: Når noget bliver vigtigt nok, tager vi det mere seriøst. Jo større konsekvenser, desto mere omhu. Så hvis vi pludselig får mange penge mellem hænderne – gennem arv, bonus eller opsparing – burde vi også tage bedre beslutninger. Men det er netop den logik, forskerne bag Stakes and mistakes har sat sig for at teste.

Og konklusionen er klar:
Vi bliver ikke nødvendigvis bedre investorer, bare fordi vi får flere penge.

Mere på spil – samme mønstre

Studiet undersøger tusindvis af danskeres investeringsadfærd før og efter, de modtager en arv. Det særlige er, at arven i de fleste tilfælde kommer pludseligt og uforberedt – ofte i forbindelse med et forældredødsfald. Dermed er det muligt at måle, hvordan investeringsbeslutninger ændrer sig, når den økonomiske situation ændres markant.

Hypotesen er, at flere penge = mere rationalitet. Hvis man begår fejl med 100.000 kr., er det måske forståeligt – men når porteføljen vokser til 1, 2 eller 5 millioner, burde man tænke sig bedre om.

Men det sker ikke. Studiet viser, at:

• De klassiske fejl – som lokal bias, dårlig spredning, høje gebyrer og dispositionseffekt – forbliver stort set uændrede
• Rådgivning gør ingen mærkbar forskel
• Erfaring og finansiel viden ændrer heller ikke meget
• Kun meget store arvemodtagelser fører til små forbedringer

Kort sagt: Mere formue fører ikke automatisk til mere fornuft.

Investering handler ikke kun om incitament

En af de mest interessante pointer i studiet er, at investering ikke bare er et økonomisk spil – det er også et psykologisk. Mange af de fejl, vi begår, skyldes ikke manglende information, men fastgroede adfærdsmønstre:

• Vi foretrækker det nære og velkendte (læs: danske aktier)
• Vi har svært ved at realisere tab og tager for hurtigt gevinst hjem
• Vi overvurderer vores evner, særligt når vi har gjort det “før”
• Vi tror, at mere betyder bedre – selv når vi betaler for meget

Disse mønstre ændres ikke nødvendigvis af mere kapital. Hvis man har en tilbøjelighed til at handle kortsigtet eller overvurdere egne evner, bliver det ikke nødvendigvis bedre, bare fordi man har flere nuller på kontoen. Det kan tværtimod forstærkes.

Store formuer kan forstærke små fejl

En vigtig detalje i studiet er, at små fejl bliver dyrere, når formuen vokser. Hvis man har 100.000 kr. og betaler 1 % i årligt gebyr, koster det 1.000 kr. Hvis man har 5 millioner, koster det 50.000 kr. – for nøjagtigt samme produkt.

På samme måde kan dårlig spredning være en overset detalje i en lille portefølje – men et reelt risikoproblem i en stor. Det gør fejlen dyrere, men ikke nødvendigvis mere synlig for investoren selv.

Studiet dokumenterer, at de fleste ikke opdager eller retter disse fejl – selv når beløbet på spil er mange gange større.

Vi investerer ikke rationelt – vi investerer som os selv

Det måske mest interessante i hele undersøgelsen er, at folk investerer i overensstemmelse med deres vaner, ikke deres økonomiske situation. Når en person går fra 400.000 kr. til 4 millioner, ændrer vedkommende ikke strategi – men forlænger bare den eksisterende tilgang.

Det tyder på, at vi ikke bliver nye investorer med ny adfærd. Vi bliver bare mere af det, vi allerede er.

Og det er ikke nødvendigvis skidt – men det er vigtigt at være bevidst om.

Hvad gør man så?

Hvis man ikke automatisk investerer bedre, bare fordi man får flere penge – hvad skal der så til?

Det korte svar er: Bevidsthed. Struktur. Og måske lidt hjælp.

Det handler ikke om at være professionel investor, men om at kende sine egne svagheder. At sætte rammer for beslutningerne, bruge simple produkter og undgå dyre fejl, som man nemt kunne have undgået. Og måske tale med nogen, der ikke kun forstår markedet, men også adfærden.

For penge gør dig ikke til en dårligere investor. Men de gør dig heller ikke nødvendigvis bedre.

Studiet bag denne artikel er: Andersen, S., Mukherjee, A. & Meisner Nielsen, K. (2021): Stakes and Mistakes, Copenhagen Business School & HKUST – du kan finde det her.