Jeg kan godt lide golf. Ikke fordi jeg er specielt god til det. Tværtimod giver spillet mig jævnligt anledning til at undre mig over, hvor svært det kan være at gøre det rigtige.
For når man står derude på banen, virker mange beslutninger fuldstændig indlysende. Alligevel ender man ofte med at gøre noget andet.
Et godt eksempel er slaget ind mod green.
Hvis der står et træ i vejen, eller flaget er placeret et risikabelt sted, vil den fornuftige strategi ofte være at spille sikkert. Måske endda slå bolden et sted hen, der ikke peger direkte mod flaget.
Problemet er bare, at det føles forkert.
Et slag, der ikke er rettet mod green, føles næsten som spild. Som om man giver op på forhånd. Som om man ikke forsøger.
Selvom erfaringen igen og igen viser, at den sikre løsning ofte giver den laveste score.
Det fascinerer mig, fordi præcis det samme sker i investering.
Vi ved ofte godt, hvad der sandsynligvis er det rigtige at gøre. Vi kender den fornuftige løsning. Men alligevel bliver vi tiltrukket af den mere spændende mulighed.
Det skyldes ikke manglende intelligens.
Det skyldes, at vores hjerner er udviklet til noget helt andet end golfbaner og aktiemarkeder.
De er udviklet til at overleve.
Og derfor møder man overraskende mange psykologiske bias på en golfrunde.
Når et dumt slag bliver belønnet
For nogle år siden spillede jeg med en mand, der havnede bag nogle træer.
Den sikre løsning var åbenlys. Han kunne spille ud på fairway, acceptere situationen og komme videre.
I stedet besluttede han sig for at slå gennem en smal åbning mellem grenene. Et af de slag, hvor man på forhånd godt ved, at succesraten er begrænset.

Bolden fløj perfekt.
Den smuttede mellem grenene, landede foran green og gav ham en god birdiechance.
Han smilede bredt.
“Jeg vidste, jeg kunne.”
Det gjorde han selvfølgelig ikke.
Han var bare heldig.
Problemet er, at vores hjerner har svært ved at skelne mellem gode beslutninger og gode resultater.
Hvis et risikabelt slag lykkes, begynder vi ofte at betragte det som en god beslutning. Hvis et sikkert slag mislykkes, begynder vi at tvivle på strategien.
Psykologer kalder det outcome bias.
Vi vurderer kvaliteten af beslutningen ud fra resultatet i stedet for sandsynligheden.
På golfbanen betyder det, at vi lærer de forkerte lektioner.
På aktiemarkedet betyder det, at investorer køber en tilfældig aktie, ser den stige 40 procent og konkluderer, at de har et særligt talent.
Begge dele kan være farlige.
For et godt resultat er ikke nødvendigvis bevis på en god beslutning.
Ligesom et dårligt resultat ikke nødvendigvis er bevis på en dårlig beslutning.
Slaget over søen
En anden klassiker er overconfidence bias.

Den finder man på næsten alle golfbaner.
Man står på tee-stedet og kigger ud over en sø. Der er masser af plads til højre. En bred fairway. En sikker løsning.
Men flaget ligger lige på den anden side af vandet.
Og pludselig begynder hjernen at fortælle historier.
Du husker det fantastiske drive, du slog sidste måned.
Du husker den ene gang, hvor alt fungerede.
Du begynder at forestille dig det perfekte slag.
Det interessante er, at hjernen sjældent finder de seks bolde frem, der endte i vandet.
De fylder mindre i hukommelsen.
Resultatet er, at vi overvurderer vores evner.
Det gør golfspillere.
Det gør investorer.
Og det gør stort set alle mennesker.
I undersøgelser vurderer flertallet af bilister sig selv som bedre end gennemsnittet. Det samme gælder ledere, iværksættere og investorer.
Golfspillere er ingen undtagelse.
Vi tror ofte, vi kan mere, end statistikken berettiger til.
Og når vi overvurderer vores evner, tager vi større risici, end vi burde.
Vi husker de forkerte slag
Der findes endnu en bias, som golfbanen demonstrerer på smukkeste vis.
Availability bias.
Forestil dig, at du for nylig har slået et fantastisk 5-jern.
Et af de slag, hvor bolden letter perfekt, flyver præcis den ønskede distance og lander blødt på green.
Det slag husker du.
Det føles levende.
Du kan næsten se det for dig.
Problemet er, at hjernen ikke arkiverer de middelmådige slag på samme måde.
Derfor kommer det ene perfekte slag til at fylde mere end de mange gennemsnitlige.
Næste gang du står med samme kølle i hånden, vurderer du måske dine muligheder ud fra det ene fantastiske slag i stedet for de sidste 50 forsøg.
Det er ikke statistik.
Det er hukommelse.
Og hukommelsen er ikke særlig objektiv.
Præcis det samme sker på aktiemarkedet.
Mange investorer husker deres bedste investeringer langt tydeligere end deres fejl. De kan levende fortælle om aktien, der steg 300 procent, men har sværere ved at huske de investeringer, der aldrig blev til noget.
Det giver et skævt billede af virkeligheden.
Og et skævt billede fører ofte til dårlige beslutninger.
Hvorfor det sikre føles forkert
Det mest fascinerende ved golf er måske, at den bedste strategi så ofte føles forkert.
Hvis man analyserer mange golfbaner, vil den laveste score sjældent komme fra de mest heroiske slag.
Den kommer fra de kedelige beslutninger.
Fra slagene væk fra problemerne.
Fra de konservative valg.
Fra spilleren, der accepterer banens udfordringer i stedet for at forsøge at besejre dem med et enkelt genialt slag.
Alligevel er det de færreste af os, der møder op på golfbanen for at være konservative.
Vi møder op for at lave gode slag.
Vi møder op for at ramme flaget.
Vi møder op for at opleve de øjeblikke, der får os til at komme igen næste weekend.
Og derfor kommer følelserne ofte til at overdøve sandsynlighederne.
Ligesom de gør i investering.
For den investor, der år efter år køber brede indeksfonde og geninvesterer sit afkast, får sjældent de store overskrifter. Strategien virker næsten for kedelig.
Men ligesom det sikre slag til midten af green ofte giver den bedste score, er det ofte de kedelige investeringsbeslutninger, der giver de bedste langsigtede resultater.
Hulemanden er med i baggen
Vi bilder os gerne ind, at golf handler om teknik.
At investering handler om økonomi.
Men begge dele handler i høj grad om psykologi.
For hver gang vi står over bolden eller logger ind på vores depot, tager vi vores overmod, vores frygt, vores håb og vores dårlige vaner med os.
Banen afslører dem.
Markedet afslører dem.
Og måske er det derfor, både golf og investering er så fascinerende.
For når vi tror, vi kæmper mod banen eller markedet, kæmper vi i virkeligheden mod den samme modstander.
Hulemanden mellem ørerne.


