Hvad gør rådgivning egentlig?

Forestil dig, at du lige har arvet et større millionbeløb. Hvad gør du så? Mange ville nok kontakte deres bank, få en snak med en rådgiver og høre, hvordan man bedst får formuen til at vokse. Med andre ord: man forventer, at rådgivning kan rette op på amatørfejlene.

Det er ikke nogen urimelig tanke. Banker tilbyder netop investering med rådgivning – og man kunne tro, at den service bliver bedre, jo større formuen er. Så når en dansker arver 2 eller 3 millioner, er det nærliggende at forvente, at banken hjælper med at løfte kvaliteten af beslutningerne.

Men det gør den bare ikke. Det viser Stakes and mistakes-studiet meget klart.

Gør rådgivning en forskel?

Forskerne bag studiet undersøger, om adgang til rådgivning fører til færre investeringsfejl. Tesen er enkel: Når folk arver store beløb, bliver de mere interessante for banken – og det burde betyde, at deres investeringsvalg forbedres.

Men det gør de ikke.

Studiet opdeler arvingerne efter, hvilken type bank de bruger – store landsdækkende banker med mange rådgivere og specialiserede formuekoncepter, og mindre banker med færre investeringskunder. Hvis rådgivning har en mærkbar effekt, burde der være forskel. Det er der ikke.

Der er ingen tegn på, at kunder i store banker begår færre fejl efter at have arvet. Faktisk viser tallene, at de i gennemsnit betaler en smule højere gebyrer på fonde end kunder i mindre banker. Det er ikke en stor forskel, men nok til at understrege, at rådgivningen ikke nødvendigvis retter op på fejlene.

Hvorfor ser vi ingen effekt?

Studiet konkluderer ikke, hvorfor rådgivningen ikke virker – kun at den ikke ser ud til at ændre adfærden væsentligt. Men det åbner for nogle plausible forklaringer, som kan være værd at overveje:

• Mange investorer ændrer ikke adfærd, uanset hvad de bliver anbefalet. De tager deres præferencer og vaner med sig, også når beløbene vokser.
• Rådgivningens kvalitet varierer, og selv i store banker kan den være præget af standardiserede anbefalinger, som ikke nødvendigvis tager højde for psykologiske beslutningsmønstre.
• Fejlene er adfærdsmæssige, ikke tekniske. De handler ikke om at finde det rigtige produkt, men om grundlæggende mønstre i, hvordan vi reagerer på gevinst, tab og usikkerhed.

Det handler altså ikke nødvendigvis om dårlig rådgivning – men måske om, at rådgivning som praksis sjældent går i dybden med de mentale vaner, der skaber investeringsfejl.

Banken kan noget – men ikke det hele

Studiet peger ikke fingre ad nogen. Det viser bare, at man ikke kan regne med, at banker eller rådgivere automatisk løfter kvaliteten af investeringsbeslutninger, bare fordi kunden har fået flere penge.

Det betyder ikke, at rådgivning er uden værdi. Mange investorer har gavn af struktur, overblik og hjælp til at komme i gang. Og det er vigtigt at understrege:
Studiet kigger kun på investeringsadfærd – altså valg af aktier og fonde, spredning og omkostninger. Det siger intet om andre aspekter af rådgivning, fx skatter, pension eller generel formueplanlægning, hvor bankens hjælp kan være både relevant og værdifuld.

Men når det handler om selve adfærden i markedet – de fejl, vi begår med porteføljen – viser data, at rådgivning i sin nuværende form ikke flytter ret meget.

Hvis ikke rådgivning – hvad så?

Når formuen stiger markant, men adfærden forbliver den samme – og rådgivningen ikke gør en forskel – står man tilbage med et ubehageligt spørgsmål: Hvad skal der til?

I næste artikel ser vi på en anden mulig forklaring: erfaring og viden. Hjælper det overhovedet at være “finansielt klog”, eller sidder fejlene så dybt, at selv erfarne investorer gentager dem?

Studiet bag denne artikel er: Andersen, S., Mukherjee, A. & Meisner Nielsen, K. (2021): Stakes and Mistakes, Copenhagen Business School & HKUST – du kan finde det her.