I årene med negative renter oplevede mange danskere noget, der tidligere havde virket utænkeligt: Man skulle betale banken for at have penge stående på sin konto. For nogle var det en mindre udgift. For andre var det en oplevelse af, at noget grundlæggende var galt.
Ny forskning fra danske økonomer viser, at de negative renter ikke kun påvirkede bankkontoen – de ændrede også den måde, vi tænkte om penge på.
Danskerne reagerede hurtigere end forventet
En ny analyse, som er omtalt på VoxEU og bygger på danske registerdata, viser, at husholdninger, der blev ramt af negative indlånsrenter, reducerede deres bankindeståender betydeligt.
Pengene blev ikke bare flyttet til en anden bankkonto. En del blev investeret i aktier eller pensionsopsparing, men en overraskende stor del blev ganske enkelt brugt. Med andre ord steg forbruget – hvilket i bund og grund er målet med lave renter.
Mere end økonomi – også psykologi
Traditionel økonomisk teori siger, at mennesker reagerer på ændringer i renter. Men forskningen peger på, at reaktionen bliver langt stærkere, når renten bliver negativ.
Forklaringen handler ikke kun om økonomi, men også om psykologi.
For mange føles det intuitivt forkert at skulle betale for at have penge stående i banken. Den oplevelse skaber en stærkere reaktion end et tilsvarende rentefald, så længe renten stadig er positiv.
Økonomer kalder det blandt andet tabsaversion: Vi oplever tab stærkere end gevinster af samme størrelse.
Hvad kan vi lære af det?
Studiet viser, at menneskers økonomiske beslutninger ikke altid følger regnearket.
Når rammerne ændrer sig markant, reagerer vi ikke kun rationelt – vi reagerer også følelsesmæssigt. Det betyder, at økonomisk politik kan have større effekt end forventet, når den bryder med vores normale forventninger.
For banker, politikere og rådgivere er det en vigtig erkendelse: Kommunikation og forståelse af kundernes adfærd er næsten lige så vigtig som selve renten.
Hvad betyder det for dig?
Selvom de negative renter stort set er væk i dag, er erfaringerne stadig relevante.
Hvis renterne ændrer sig markant igen – enten op eller ned – vil mange husholdninger sandsynligvis reagere hurtigere og kraftigere, end de økonomiske modeller alene forudsiger.
Det minder os om, at privatøkonomi ikke kun handler om tal. Den handler også om følelser, tillid og vores opfattelse af, hvad der virker rimeligt.
Kilde: Artiklen bygger på VoxEU-klummen How Households Reason and Behave When Deposit Rates Become Negative (2026), som formidler resultater fra CEPR Discussion Paper Household Behavior Below the Zero Lower Bound.
