Hvis vi forestiller os, at danskerne var en stor investeringsklub, ville en hurtig porteføljeanalyse afsløre et problem: alt for mange af os begår de samme fejl. I Stakes and mistakes-studiet, som vi introducerede i går, viser forskerne, at fire klassiske investeringsfejl er udbredt i Danmark – på tværs af alder, formue og erfaring.
Fejlene er ikke bare almindelige. De kan også være dyre, både på kort og langt sigt. Og vigtigst af alt: De forsvinder ikke, selv når man får flere penge mellem hænderne. Det er netop dét, der gør studiet interessant.
Studiets centrale spørgsmål er simpelt: Gør vi færre fejl, når der er mere på spil? Hvis investorer begår fejl, fordi det ikke kan betale sig at optimere små investeringer, så burde de samme investorer ændre adfærd, når beløbene bliver store.
Forestil dig en investor med 25.000 kr. i aktier. Måske orker hun ikke at gennemtænke spredning og omkostninger. Men hvis hun arver 2,5 millioner – og fortsætter med nøjagtig samme tilgang – så virker det pludselig ikke som en rationel tilpasning, men som en grundlæggende vane.
Det er netop det, forskerne dokumenterer. På trods af store formuestigninger ændrer de fleste ikke adfærd i nævneværdig grad. De små forbedringer, der sker, tyder ikke på, at folk “gør sig mere umage”, når det gælder. Det er en vigtig pointe – og det er det, vi ser afspejlet i de fire fejl, som studiet fokuserer på.
Mere end halvdelen af danskerne i studiet investerer udelukkende i danske aktier. Det kaldes lokal bias – og det er en velkendt fælde i adfærdsøkonomien.
Man foretrækker det nære og velkendte – måske fordi man tror, det giver bedre kontrol eller lavere risiko. Problemet er bare, at danske aktier udgør under én procent af den globale markedsværdi. Ved at ignorere resten af verden øger man sin risiko uden at få noget igen.
Og selv når porteføljen går fra at være femcifret til millionstor, ændrer det ikke meget. Mange bliver i det hjemlige marked – på trods af, at incitamentet til at sprede risikoen nu er langt større.
En anden hyppig fejl er at have en portefølje, der er for koncentreret. Studiet måler det med et Herfindahl-indeks – jo højere, desto mere koncentreret.
Danskerne i datasættet har i gennemsnit porteføljer, hvor ét eller to aktiver fylder det meste. Det svarer lidt til at tro, man har spredt risikoen, fordi man ejer tre aktier – hvoraf to er i Novo Nordisk og den tredje i Vestas.
En koncentreret portefølje er sårbar over for selskabsspecifikke udsving. Og igen: Forbedringen efter arv er til at overse. Flertallet spreder ikke investeringerne væsentligt mere, selv når deres økonomiske eksponering vokser markant.
Tredje fejl er at vælge fonde med høje omkostninger. Studiet fokuserer på indexfonde, hvor det burde være let at finde et billigt alternativ. Alligevel betaler mange over 1 procent i årlige gebyrer – for noget, der kan fås til en brøkdel.
Over tid udhuler det afkastet betydeligt. Og selvom mange arvinger går fra lav til høj formue, sker der ingen tydelig overgang til billigere produkter. Det antyder, at folk ikke “opfører sig mere rationelt”, selv når de burde have stærkere økonomiske incitamenter.
Den sidste fejl handler om timing. Mange investorer har tendens til at sælge aktier, der er steget, og holde fast i dem, der er faldet. Det kaldes dispositionseffekten, og den er veldokumenteret i mange lande – herunder Danmark.
Fejlen skyldes ofte en slags psykologisk balance: Gevinst giver en følelse af at have “gjort noget rigtigt”, mens tab føles ubehageligt at realisere. Men det fører ofte til dårligere afkast og ringere porteføljesammensætning.
Studiet viser, at dispositionseffekten er nærmest uændret før og efter arv – uanset arvens størrelse.
Det mest opsigtsvækkende ved de fire fejl er ikke, at de eksisterer. Det ved vi godt. Det er, hvor lidt de påvirkes af større økonomisk betydning. Hvis folk var rationelle, ville de ændre adfærd, når incitamentet voksede. Det sker ikke.
Det peger på en dybere pointe: Investering handler ikke kun om penge og incitamenter. Det handler om vaner, psykologi og måske også identitet. De fleste ændrer ikke adfærd, bare fordi tallene på kontoen bliver større.
I næste artikel ser vi på et oplagt modtræk: rådgivning. Hvis folk ikke selv ændrer kurs, når der er mere på spil – kan banken så hjælpe dem på vej?
Studiet bag denne artikel er: Andersen, S., Mukherjee, A. & Meisner Nielsen, K. (2021): Stakes and Mistakes, Copenhagen Business School & HKUST – du kan finde det her.
Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
