Hvorfor ændrer erfaring og viden ikke ret meget?

Det er nemt at tro, at erfaring og viden automatisk fører til bedre beslutninger. Det gælder i trafikken, i arbejdslivet – og burde vel også gælde i investering. En erfaren investor burde begå færre fejl. En økonom med lang uddannelse burde vide, hvad lokal bias og høje omkostninger betyder. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis.

I Stakes and mistakes-studiet undersøger forskerne netop, om finansiel viden og investeringserfaring beskytter mod de klassiske fejl. Og konklusionen er klar: Det gør de kun i meget begrænset omfang.

Ikke så kloge, som vi tror

Studiet sammenligner, hvordan forskellige grupper investerer før og efter de arver. Det gælder både dem, der arbejder med økonomi, og dem, der har lang investeringserfaring. Hvis nogen skulle ændre adfærd, når beløbene vokser, måtte det være dem. Men det sker ikke.

De mest erfarne investorer og økonomisk uddannede begår de samme fejl som alle andre: De holder fast i danske aktier, har koncentrerede porteføljer og udviser dispositionseffekt. Nogle vælger ganske vist billigere fonde – men selv her er forskellen beskeden.

Det tyder på, at viden og erfaring ikke i sig selv er nok til at overvinde de psykologiske mønstre, der ligger bag investeringsfejl.

Hvad skyldes det?

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor erfaring og faglig viden ikke fører til bedre adfærd:

• Teoretisk viden er ikke det samme som anvendt adfærd. Man kan godt vide, hvad der er rationelt – og alligevel handle irrationelt, når egne penge er på spil.
• Erfaring kan føre til overmod. Jo længere man har investeret, desto mere kan man tro, at man har styr på det. Det kan føre til flere enkeltaktier, mere selvtillid – og dermed højere risiko for fejl.
• Bias er stærke og snedige. Lokal bias og dispositionseffekten er ikke udtryk for dumhed, men for menneskelige mønstre, vi har svært ved at bryde. Selv folk med mange års investering bag sig reagerer ens, når en aktie falder – eller når hjemmemarkedet føles trygt.

Kort sagt: Du kan vide, hvad du burde gøre – og stadig lade være.

Erfaring ændrer ikke effekten af arv

Forskerne ser også på, om erfarne investorer forbedrer sig mere end andre, når de arver. Det ville være logisk: Hvis man allerede har forståelse for markedet, og så får en større portefølje, burde det være lettere at sprede risikoen og vælge rigtigt.

Men det sker ikke. Forbedringerne efter arv er små og stort set ens – uanset om man har investeret i ti år eller er helt grøn. Arvens størrelse ændrer adfærden lidt, men erfaring ændrer ikke effekten af arven.

Det bekræfter pointen fra tidligere artikler: Selv store beløb rykker kun adfærden minimalt – og ikke engang de erfarne skiller sig markant ud.

Viden er ikke lig med forandring

Det mest slående ved studiet er ikke, at mange begår fejl. Det er, at selv dem, vi forventer mest af – de kloge, de erfarne, de professionelle – ikke gør det væsentligt bedre. I hvert fald ikke, når det gælder de fire fejl, forskerne måler.

Det rejser en interessant tanke: Måske er adfærdsøkonomi ikke et spørgsmål om oplysning, men om erkendelse. Det er ikke nok at kende begreberne – man skal også ændre sine beslutningsmønstre i praksis. Og det kræver noget andet end en lang cv.

Hvis ikke erfaring – hvad så?

Rådgivning hjælper ikke meget. Erfaring gør ikke den store forskel. Og selv de, der “burde vide bedre”, fortsætter med at træffe valg, der ikke tåler efterkritik.

Måske er næste skridt at se på incitamentets størrelse. For hvor mange penge skal der egentlig til, før folk begynder at ændre adfærd?

Det ser vi på i næste artikel.

Studiet bag denne artikel er: Andersen, S., Mukherjee, A. & Meisner Nielsen, K. (2021): Stakes and Mistakes, Copenhagen Business School & HKUST – du kan finde det her.