Forestil dig følgende eksperiment. En abe med bind for øjnene kaster dartpile mod en avis med aktiekurser. De aktier pilene rammer, bliver til en portefølje.
Spørgsmålet er simpelt: kan den portefølje klare sig lige så godt som en professionel investor?
Det lyder som en joke, men idéen kommer fra økonomisk forskning. Økonomen Burton Malkiel populariserede tanken i klassikeren A Random Walk Down Wall Street. Hans pointe var provokerende: hvis markeder er nogenlunde effektive, kan tilfældige valg i princippet klare sig lige så godt som professionelle aktieudvælgere.
“A blindfolded monkey throwing darts at a newspaper’s financial pages could select a portfolio that would do just as well as one carefully selected by experts.”
Burton Malkiel
Metaforen er sat på spidsen, men spørgsmålet bag den er alvorligt: hvor stor en del af investeringssucces skyldes egentlig dygtighed – og hvor meget skyldes held?
I 1988 besluttede Wall Street Journal at teste idéen i praksis. Avisens journalister kastede dartpile mod en liste over aktier, mens professionelle porteføljeforvaltere udvalgte deres egne investeringer.
Eksperimentet fortsatte i 14 år.
De professionelle vandt samlet set. Men forskellen var langt mindre end mange havde forventet. Pointen var ikke, at eksperter er ubrugelige. Pointen var, hvor svært det er konsekvent at slå markedet.
På kort sigt kan næsten hvem som helst fremstå som et investeringsgeni. Men over tid begynder held og tilfældigheder at spille en langt større rolle, end mange bryder sig om at indrømme.
Historien om investerende aber stopper ikke ved dart-eksperimentet.
I slutningen af 1990’erne udvalgte en chimpanse ved navn Raven en portefølje af internetaktier ved at kaste dart. Resultatet var spektakulært: porteføljen steg over 200 % på et år og slog tusindvis af professionelle investorer.
Forklaringen var dog mindre mystisk. Dotcom-boblen var i fuld gang, og næsten alle internetaktier steg voldsomt. Da boblen bristede året efter, klarede porteføljen sig tilsvarende dårligt.
Det illustrerer en vigtig pointe: i stigende markeder kan næsten enhver strategi se genial ud.
Idéen hænger tæt sammen med teorien om effektive markeder.
Ifølge Eugene Famas efficient market hypothesis afspejler aktiekurser allerede den information, der er tilgængelig for investorer. Hvis det er tilfældet, bliver det ekstremt svært systematisk at finde undervurderede aktier.
Empirien peger i samme retning. En stor del af aktive investeringsfonde underperformer markedet over længere tid – især når omkostningerne regnes med.
Det betyder ikke, at ingen kan slå markedet. Investorer som Warren Buffett er klare modbeviser. Men statistisk set er de undtagelser.
For langt de fleste investorer er udfordringen simpel: konkurrencen er brutal. Når millioner af investorer analyserer de samme virksomheder, bliver prisfejl hurtigt opdaget og udnyttet.
Et klassisk tankeeksperiment illustrerer problemet.
Forestil dig 10.000 investorer, der vælger aktier tilfældigt. Statistisk set vil nogle af dem slå markedet i flere år i træk. De kan hurtigt fremstå som investeringsgenier – selvom deres succes i virkeligheden skyldes held.
Det gør det svært at skelne mellem dygtighed og tilfældigheder.
Selv professionelle investorer kan have svært ved at vide, hvor meget af deres succes der skyldes det ene eller det andet.
Så er din onkel eller gode ven, med de mange gode investeringsråd, i virkeligheden en chimpanse med heldet på sin side?
Hvis held og tilfældigheder spiller så stor en rolle, rejser det et oplagt spørgsmål:
Hvorfor forsøge at slå markedet?
For mange investorer giver svaret næsten sig selv. I stedet for at bruge tid og energi på at finde de “rigtige” aktier, kan man ganske enkelt købe hele markedet.
Det er netop idéen bag indeksfonde.
Indeksfonde forsøger ikke at slå markedet. De forsøger blot at følge det – til lave omkostninger.
Det lyder måske kedeligt. Men hvis selv professionelle investorer har svært ved konsekvent at slå markedet, er det værd at overveje, om den simple løsning i virkeligheden er den mest rationelle.
Hvis en abe med dartpile nogle gange kan konkurrere med eksperterne, kan det nemlig være et tegn på, at spillet er sværere, end vi tror.
Og i så fald er det måske ikke dumt bare at eje hele markedet.
Læs også denne blog om analytikeres evne til at vælge aktier.
Malkiel, Burton (1973): A Random Walk Down Wall Street
Fama, Eugene (1970): Efficient Capital Markets: A Review of Theory and Empirical Work
Wall Street Journal dartboard stock picking contest (1988-2001)
Value of Stocks – “Can a Blindfolded Monkey Throwing Darts Outperform the Market?”
Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
