Kvindelige stemmer i finans

Ofte når eksperter udtaler sig om investering og/eller økonomi, er eksperterne mænd. I dagligdagen hører man ofte også mænd tale indbyrdes om investering og i mine mange år som investeringsrådgiver vil jeg antage at 98 % af kunderne, har været mænd. Denne mangel på kvindestemmer i finans, kan påvirke kvinders interesse, da det på en måde programmerer dem til at “økonomi er kun for mænd”.

Det er ikke, fordi kvinder ikke kan investere.

Tværtimod.

Data viser faktisk, at kvinder ofte klarer sig mindst lige så godt som mænd – og i mange tilfælde bedre. Ikke fordi de tager større risiko. Men fordi de handler mindre. De holder fast. De forsøger ikke at time markedet hele tiden.

Problemet er ikke evnen.

Problemet er, at mange kvinder aldrig rigtig kommer i gang.

Og hvis man sjældent hører andre kvinder tale om investering, er det ikke så mærkeligt.

Mænd taler om aktier over frokosten. De deler tips. De diskuterer markeder. De følger kurserne, som var det Superligaen. Det betyder ikke, at de er bedre investorer – men det betyder, at investering fylder mere i deres bevidsthed.

Kvinder taler sjældnere om investering med hinanden. Ikke fordi de ikke interesserer sig for økonomisk tryghed. Tværtimod. Men investering bliver ofte nedprioriteret til fordel for alt det andet, der også skal fungere.

Det kan man godt forstå. Men det har en konsekvens – bl. a. at mænd i gennemsnit har over en million kroner mere på pensionsopsparingen end kvinder .

Det er ikke småpenge. Det er forskellen på frihed og afhængighed senere i livet. Investering er ikke svært. Det er bare noget, mænd godt kan lide at gøre svært.

Og måske også noget, mænd godt kan lide at fylde meget med.

Hvis flere kvinder skal investere, kræver det ikke nye finansielle produkter. Det kræver ikke mere kompleks rådgivning. Det kræver synlighed.

Det kræver, at kvinder kan høre andre kvinder tale om investering uden at det bliver teknisk, aggressivt eller konkurrencepræget.

Og det kræver at kvinder selv kommer i gang med at investere!

I min podcast Investering på hjernen har jeg desværre også haft flest mænd med som gæster. Men jeg har også haft en række rigtig dygtige kvindelige gæster forbi mikrofonen. Kvinder, der investerer. Kvinder, der taler åbent om penge og økonomi. Kvinder, der ikke forsøger at slå markedet – men som ønsker økonomisk frihed.

Giv dem et lyt lige her, og kom i gang med din investering bagefter!

Kvindelige stemmer i Investering på hjernen

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.