Hvis du har læst bare en smule om investering de seneste år, har du sikkert stødt på overskriften: Kvinder investerer mere forsigtigt end mænd.
Det er efterhånden blevet en etableret sandhed. Kvinder har typisk færre aktier i porteføljen, de handler mindre, og de tager generelt lavere risiko. Nogle vil mene, at det skyldes biologi. Andre peger på opdragelse eller kultur. Men næsten alle tager udgangspunkt i den samme antagelse: Forskellen opstår hos investoren.
Jeg er ikke så sikker.
For hvad nu hvis vi har overset en væsentlig del af historien? Hvad nu hvis forskellen ikke kun handler om, hvordan kvinder vælger at investere, men også om, hvordan de bliver mødt af den finansielle branche? Hvis en mand og en kvinde med samme økonomi, samme investeringshorisont og samme risikovillighed sætter sig over for den samme investeringsrådgiver, får de så egentlig den samme rådgivning?
Det spørgsmål har en gruppe tyske forskere forsøgt at besvare ved at analysere næsten 27.000 rådgivningsmøder i en stor tysk bank. Resultaterne er interessante. Ikke fordi de nødvendigvis viser, at rådgiverne bevidst behandler kvinder dårligere, men fordi de afslører en mekanisme, som vi alle sammen benytter os af, når vi skal træffe beslutninger under usikkerhed.
Samme kunde – forskellige anbefalinger
Forskerne tog højde for stort set alt det oplagte. Kundernes alder, formue, uddannelse, investeringshorisont og ikke mindst den risikoprofil, banken selv havde registreret. Med andre ord sammenlignede de mænd og kvinder, som på papiret lignede hinanden.
Alligevel var der forskel.
Kvinder fik sjældnere anbefalet rene aktiefonde. Til gengæld blev de oftere anbefalet bankens egne blandede investeringsfonde. Og det stopper ikke der. Når forskerne sammenlignede produkter med samme risikoniveau, viste det sig, at kvinder i gennemsnit fik anbefalet de dyrere løsninger. Samtidig fik mænd oftere rabat på oprettelsesgebyrerne, selv når de købte præcis det samme produkt.
Hjernen elsker genveje
Det er fristende at konkludere, at rådgiverne diskriminerer kvinder. Men forskerne peger faktisk på en langt mere interessant forklaring.
Forestil dig, at du er investeringsrådgiver. En ny kunde sætter sig over for dig. Du ved ikke, hvor meget kunden ved om investering. Har vedkommende investeret i tredive år? Har hun læst fem bøger om aktier? Eller er det første gang, hun overhovedet overvejer at investere?
Det ved du ikke.
Alligevel skal du danne dig et billede af kunden i løbet af ganske få minutter. Derfor gør du præcis det samme, som resten af menneskeheden gør hver eneste dag. Du bruger mentale genveje.
Inden for adfærdsøkonomien kalder vi dem heuristikker.
Når vi mangler information, leder hjernen efter signaler, som kan hjælpe os med at træffe en hurtig beslutning. Det kan være alder, påklædning, titel, måden et menneske taler på eller den selvsikkerhed, personen udstråler. Og i dette tilfælde kan køn meget vel være et af de signaler, rådgiveren ubevidst lægger vægt på.
Hvis den gennemsnitlige kvinde ved mindre om investering end den gennemsnitlige mand – og det ved vi fra en række undersøgelser, at hun gør – kan rådgiveren ubevidst komme til at bruge køn som en genvej til at vurdere den enkelte kunde. Problemet er naturligvis, at gennemsnittet aldrig fortæller noget sikkert om individet.
De dygtigste kvinder sagde nej
Det er præcis derfor, studiets mest interessante resultat ikke handler om rådgiverne.
Det handler om kvinderne.
Forskerne havde nemlig adgang til en mindre gruppe kunder, som havde gennemført en test af deres finansielle viden. Dermed kunne de sammenligne det signal, rådgiveren så, med den viden, kunden faktisk havde.
Og her bliver det for alvor interessant.
Kvinder med høj finansiel viden var markant mere tilbøjelige til at afvise rådgiverens anbefalinger end kvinder med lav finansiel viden. Det samme mønster fandt man ikke hos mændene.
Det er en elegant konklusion.
Hvis rådgiveren forventer, at en kvinde ved mindre om investering, risikerer han at anbefale et dyrere eller mindre optimalt produkt. Men hvis kvinden i virkeligheden ved meget om investering, opdager hun fejlen og siger nej tak.
Det interessante er derfor ikke, at kvinder afviser rådgivning.
Det interessante er, hvorfor de gør det.
Det handler ikke om kvinder
Studiet handler derfor om langt mere end køn. Det handler om vores tilbøjelighed til at bedømme mennesker ud fra signaler, når vi mangler information. Det gør investeringsrådgiveren. Det gør lægen. Det gør læreren. Det gør arbejdsgiveren. Og hvis vi skal være helt ærlige, så gør du og jeg det også.
Det er en smart genvej for hjernen, fordi den sparer tid. Men den har en pris. For den betyder, at mennesker nogle gange bliver vurderet på det, de ligner, frem for det, de ved.
Måske er det derfor, vi skal passe på med alt for skråsikre forklaringer på, hvorfor kvinder investerer mere forsigtigt end mænd.
For måske er en del af forklaringen slet ikke, at kvinder er mere forsigtige.
Måske er de bare blevet rådgivet til at være det.
Kilde
Bucher-Koenen, T., Hackethal, A., Koenen, J., Laudenbach, C. & Weber, A. (2020). Gender Differences in Financial Advice. Working paper. Undersøgelsen bygger på analyser af omkring 27.000 rådgivningsmøder mellem kunder og investeringsrådgivere i en stor tysk bank. Find den her.
