Der er noget interessant ved meget store børsnoteringer. Ikke kun økonomisk, men også psykologisk.
Børsnoteringen af SpaceX rykker nærmere og nærmere, og det bliver sandsynligvis en af de mest omtalte noteringer nogensinde. Ikke bare fordi virksomheden er stor, men fordi fortællingen omkring den er usædvanligt stærk. Elon Musk, raketter, satellitter, kunstig intelligens og visioner om Mars er elementer, som næsten automatisk skaber fascination hos investorer.
Det interessante er imidlertid ikke kun virksomheden selv. Det interessante er også alle de mennesker omkring processen, som har økonomisk interesse i, at fortællingen bliver mere positiv.
Når incitamenterne peger samme vej
Det vil formentlig være svært at finde nogen, der vil udtale sig negativt om aktien, fordi store dele af Wall Street tjener penge på en succesfuld børsnotering.
Investeringsbanker tjener penge på selve noteringen. Tidlige investorer kan sidde med enorme gevinster på unoterede aktier. Venturefonde, rådgivere og eksisterende aktionærer har alle interesse i høje værdiansættelser.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nogen forsøger at vildlede markedet. Men det betyder, at incitamenterne i høj grad peger i samme retning.
Charlie Munger kaldte det “incentive-caused bias”. Hvis man vil forstå menneskelig adfærd, er det ofte mere interessant at se på incitamenterne end på intentionerne.
Og netop dét bliver interessant i perioder med meget stærke markedsfortællinger.
Fantastiske virksomheder kan stadig være dårlige investeringer
Investorer kommer ofte til at forveksle en fantastisk virksomhed med en fantastisk investering.
Det er langt fra det samme.
En virksomhed kan sagtens ændre verden og stadig være en dårlig investering, hvis prisen bliver høj nok.
Det så man op til dotcom-boblen, hvor mange internetvirksomheder faktisk medvirkede til at ændre økonomien permanent, men hvor investorer alligevel tabte store summer, fordi forventningerne blev for ekstreme. Det samme gjorde sig gældende med Nifty Fifty-aktierne i 1970’erne, hvor markedet begyndte at opfatte bestemte virksomheder som så gode, at pris næsten blev irrelevant. Og i 1900-tallet skete det samme med jernbaner.
Noget lignende kan potentielt opstå omkring virksomheder som SpaceX, hvor fortællingen er så stærk, at investorer gradvist begynder at fokusere mindre på værdiansættelse og mere på fremtidige muligheder.
Narrative Economics og markedspsykologi
Nobelprismodtageren Robert Shiller beskriver i sin forskning, hvordan økonomiske fortællinger kan sprede sig mellem mennesker og påvirke markeder. Han kalder det “Narrative Economics”.
Pointen er egentlig ganske enkel: historier smitter. Og jo stærkere historien er, desto mere påvirker den investorers adfærd.
Fortællingen om SpaceX er næsten skabt til moderne markeder. Den kombinerer teknologi, disruption, kunstig intelligens, geopolitik og visioner om fremtiden i én samlet historie.
Og netop derfor bliver det relevant at spørge, hvor meget af værdiansættelsen der bygger på nuværende indtjening, og hvor meget der bygger på forventninger til en fremtid, som stadig er meget usikker.
Når indeksfondene bliver tvunget til at købe
Et af de mere interessante argumenter i analyserne af en mulig SpaceX-notering handler i øvrigt ikke om raketter, men om indeksfonde.
Hvis SpaceX bliver stor nok til at komme ind i de store aktieindeks, vil passive fonde være nødt til at købe aktien. Ikke fordi de nødvendigvis vurderer den som billig eller attraktiv, men fordi deres mandat kræver det.
Og det interessante er, at de samtidig bliver nødt til at sælge noget andet.
Indeksfonde kan ikke bare trylle nye penge frem. Hvis en meget stor virksomhed kommer ind i et indeks med høj vægtning, skal der skabes plads til den ved at reducere vægten i andre selskaber.
Det betyder i praksis, at kapital kan blive flyttet fra eksisterende virksomheder over i SpaceX alene som følge af indeksmekanik.
På den måde kan markedsmekanik begynde at få større betydning end traditionel værdiansættelse. Nogle investorer vil sandsynligvis forsøge at positionere sig tidligt netop i forventning om, at passive fonde senere bliver tvunget til at købe til højere priser.
Social proof forklædt som analyse
Samtidig spiller social proof sandsynligvis en vigtig rolle.
Vi mennesker orienterer os naturligt mod andre menneskers adfærd, især i situationer med stor usikkerhed. Hvis mange dygtige og succesfulde investorer virker overbeviste, begynder andre investorer automatisk at føle sig mere trygge ved den samme konklusion.
Problemet er blot, at popularitet og korrekthed ikke nødvendigvis er det samme.
Historisk har nogle af de største finansielle bobler netop været karakteriseret ved, at meget få stillede kritiske spørgsmål, mens fortællingen var stærkest.
Måske er det fortællingen, der er risikoen
Måske er det derfor, man som investor bør være ekstra opmærksom i situationer, hvor næsten alle omkring en investering bliver belønnet for optimismen omkring den.
Ikke nødvendigvis fordi historien er forkert.
Men fordi stærke fortællinger ofte reducerer vores naturlige skepsis mere, end vi selv opdager.
Hvad gør jeg så selv? Som passiv investor kommer jeg ikke til at sidde klar ved knappen for at spekulere i SpaceX-enkeltaktier på åbningsdagen. Lige nu ved ingen reelt, om prisen bliver genial eller alt for høj. Det smukke ved en bred, markedsvægtet indeksstrategi er, at jeg slipper for at gætte.
Når SpaceX optages i indeksene, køber mine fonde automatisk selskabet i det helt rigtige blandingsforhold. På den måde er jeg med på rejsen, hvis Elon Musk indtager Mars, uden at jeg risikerer hele porteføljen på en enkelt markedsfortælling.
Kilder:
Inspireret af analysen “The Physics of SpaceX” fra Blind Squirrel Macro samt forskning i Narrative Economics af Robert Shiller.

