Når danskerne arver millioner og stadig investerer som amatører

Hvad sker der, når helt almindelige mennesker pludselig får en stor sum penge mellem hænderne? Bliver de bedre til at investere? Mere rationelle? Mindre tilbøjelige til at begå klassiske fejl?

Det spørgsmål har tre forskere undersøgt i et studie, der går længere end det meste, man ser inden for adfærdsøkonomi. Steffen Andersen og Kasper Meisner Nielsen fra Copenhagen Business School, sammen med Abhiroop Mukherjee fra Hong Kong University of Science and Technology, har analyseret, hvordan danskeres investeringsadfærd ændrer sig, når de modtager en uventet arv.

Det særlige ved deres tilgang er, at de ikke ser på formue, som folk selv har optjent eller planlagt. De ser på situationer, hvor en person mister en forælder pludseligt – og derfor arver uden at have forberedt sig. Det gør det muligt at analysere, hvordan adfærden ændrer sig, når den økonomiske situation ændrer sig brat og udefra.

Dette er første artikel om hvad forskerne har fundet i et nyt datasæt. De andre artikler er:

• Hvilke fejl er de mest almindelige – og dyreste?
• Hvad gør rådgivning egentlig?
• Hvorfor ændrer erfaring og viden ikke ret meget?
• Hvor mange penge skal der til for at ændre adfærd?
• Gør store penge dig til en bedre investor?

Et unikt datasæt fra det officielle Danmark

Studiet bygger på registerdata fra hele Danmark. Det er ikke spørgeskemaer eller interviews, men konkrete oplysninger fra:

• Skatteoplysninger fra SKAT, herunder aktiebeholdninger og handelsaktivitet
• Det Centrale Personregister, som bruges til at identificere familierelationer og dødsfald
• Dødsårsagsregistret, der identificerer pludselige dødsfald
• Uddannelsesregistre, der bruges til at måle økonomisk viden

Med disse data kan forskerne følge præcist, hvordan tusindvis af danskere investerer før og efter en arv – og vurdere, om flere penge fører til færre fejl.

Fire klassiske fejl i investering

Studiet fokuserer på fire fejl, der er veldokumenterede i tidligere forskning, og som også er udbredte blandt danske investorer:

• Lokal bias: At investere udelukkende i danske aktier
• For høj porteføljekoncentration: At samle sin formue i få aktier
• For høje gebyrer: At betale unødigt meget for indexfonde, selv når billigere alternativer findes
• Dispositionseffekten: At sælge aktier, der er steget, og holde fast i dem, der er faldet

Over halvdelen af danskerne i datasættet investerer kun i danske aktier. Mange har ekstremt koncentrerede porteføljer, og en stor andel betaler for meget for fonde, de kunne få billigere. Dispositionseffekten er også tydeligt til stede.

Små ændringer trods store beløb

Og hvad sker der så, når en person går fra at eje 400.000 kroner til at have 2 eller 3 millioner efter en arv?

Ikke ret meget. De, der arver, forbedrer sig en smule: De spreder deres investeringer lidt mere, og nogle vælger billigere produkter. Men ændringerne er små.

For eksempel skal man arve over 80 millioner kroner, hvis man som gennemsnitsdansker skal slippe af med lokal bias. Og dispositionseffekten? Den forbliver stort set uændret – også fem år efter arven.

Det er altså ikke nok, at der kommer flere nuller på kontoen. De fleste investorer fortsætter med at begå de samme fejl som før.

Adfærd slår formue

Man kunne tro, at flere penge ville føre til mere fornuftige beslutninger. Men studiet viser, at mange af de investeringsfejl, vi begår, handler mindre om manglende økonomiske incitamenter og mere om vaner, psykologi og adfærdsmønstre.

Selv store uventede formueforøgelser får ikke folk til at ændre strategi i nævneværdig grad. Fejlene er robuste – og de følger med os, uanset formuestørrelse.

Hvad kommer nu?

I de kommende artikler dykker vi længere ned i hver enkelt fejl og tema. Vi skal se på, hvorfor lokal bias er så udbredt, hvad der sker med porteføljesammensætningen efter en arv, og om rådgivning, erfaring eller uddannelse hjælper.

Link til artikler:

• Hvilke fejl er de mest almindelige – og dyreste?
• Hvad gør rådgivning egentlig?
• Hvorfor ændrer erfaring og viden ikke ret meget?
• Hvor mange penge skal der til for at ændre adfærd?
• Gør store penge dig til en bedre investor?

Men én ting står allerede klart: Store beløb fører ikke nødvendigvis til bedre beslutninger.

Studiet bag denne artikel er: Andersen, S., Mukherjee, A. & Meisner Nielsen, K. (2021): Stakes and Mistakes, Copenhagen Business School & HKUST – du kan finde det her.