Kryptovalutaer kan give enorme gevinster – men også store tab. Mange tror, at investering handler om kolde beregninger, men en ny undersøgelse viser, at følelser spiller en kæmpe rolle. Ifølge forskningen fra International Journal of Mental Health and Addiction er det især tre ting, der styrer vores beslutninger: fortrydelse (regret), frygt for at gå glip af noget (FOMO) og hvor meget vi egentlig ved om økonomi.
Forskerne peger især på tre drivkræfter: fortrydelse (regret), frygt for at gå glip af noget (FOMO) og finansiel viden (kaldes også literacy).
Regret – når vi ærgrer os over fortiden
Vi kender det fra hverdagen: man skulle have købt bitcoin dengang, den kostede en slik – eller man solgte for tidligt og missede en optur. Den slags fortrydelse kan hurtigt snige sig ind i vores beslutninger.
Forskerne beskriver, hvordan regret både kan føre til overforsigtighed (“jeg skal aldrig lave samme fejl igen”) og til det modsatte: mere risikabel adfærd (“jeg vil indhente det, jeg gik glip af”). På den måde kan regret drive investeringer, der egentlig ikke er gennemtænkte, men emotionelle.
FOMO – frygten for at stå udenfor festen
FOMO er næsten blevet synonymt med kryptoinvestering. Når en coin “to the moon” trender på Twitter, eller når naboen pludselig fortæller om sin 200 % gevinst, er det svært ikke at hoppe med.
Studiet viser, at personer med høj FOMO ofte køber hurtigt, aggressivt og uden en klar strategi. Resultatet er, at mange ender med at købe på toppen – kun for at se værdien falde kort efter.
Finansiel viden – redskabet til at holde hovedet koldt
Her viser forskningen en vigtig balance. Dem, der har en stærk forståelse for økonomi og investering, er langt mindre påvirket af regret og FOMO. De kan i højere grad vurdere risiko, forstå markedsudsving og have tålmodighed.
Forskerne beskriver finansiel literacy som en slags “stødpude”: den dæmper følelsernes indflydelse og hjælper investorer til at træffe mere stabile beslutninger.
Anden forskning indikerer dog, at vi har tendens til at glemme denne viden, når vi har brug for det. Vi har måske lært om ÅOP (Årlig Omkosntinger i Procent) på et lån, men når vi så har står og mangler den nye iPhone, tager vi lånet uden at blinke.
Er det særligt for krypto?
Følelser påvirker alle former for investering – aktier, boligmarkedet, råvarer – men forskerne peger på, at kryptomarkedet er ekstra udsat. Hvorfor?
- Høj volatilitet: Kryptopriser kan ændre sig med tocifrede procenter på få timer. Det skaber en intens følelse af både mulighed og risiko.
- Mangel på regulering: Der er færre regler, færre stopklodser og mindre gennemsigtighed end på traditionelle markeder.
- Sociale medier og hype: Krypto lever i høj grad af onlinefællesskaber, hvor nyheder og rygter spredes lynhurtigt – perfekt grobund for FOMO.
Ifølge forskerne betyder det, at regret og FOMO ikke bare spiller en rolle i krypto, men kan være en af de vigtigste forklaringer på de voldsomme prisbevægelser, vi ser igen og igen.
Hvem rammes hårdest?
Studiet fremhæver især unge og uerfarne investorer som sårbare. De har ofte mindre erfaring med markedscyklusser, samtidig med at de er meget aktive på sociale medier, hvor hype kører i døgndrift. Kombinationen af lav erfaring, høj online tilstedeværelse og hurtige beslutninger gør dem mere udsatte.
Hvad kan vi lære af det?
Forskerne peger på flere praktiske implikationer:
- For investorer: Tag dig tid, lær det grundlæggende om risiko og strategi, og lav en plan, før du investerer.
- For undervisere og rådgivere: Giv folk værktøjer til at håndtere FOMO og regret – fx en “vent 24 timer”-regel, før man køber.
- For myndigheder: Overvej tiltag, der dæmper impulsive køb, som fx advarsler, ventetider eller tydeligere risikomærkning.
Kryptoinvestering er ikke kun et spørgsmål om tal og teknologi – det er i høj grad et spørgsmål om psykologi. Regret og FOMO kan trække os ind i dyre fejltagelser, men stærk finansiel viden kan være nøglen til at holde følelserne i skak.
Som forskerne bag undersøgelsen understreger, er det især på krypto, at følelser og marked følges ad – og derfor er det måske netop her, vi har mest brug for at forstå os selv, før vi trykker “køb”.
Læs mere:
Du kan læse mere om forskningen her.

