Når markederne bliver urolige, bliver forudsigelser populære

Et nyt år er lige om hjørnet, og det er snart højsæson for nytårskure og analyser, der forsøger at forudsige udviklingen i det nye år. For vi vil så gerne føle, at vi har kontrol over udviklingen. Men det har vi ikke, og forudsigelser er ofte meget lidt værd. Alligevel labber mange dem i sig.

Når aktiemarkederne stiger kraftigt – eller begynder at vakle – dukker der altid forudsigelser op.
Nogen siger, at det er en boble.
Andre siger, at det her ikke kan fortsætte.
Og nogle få får senere ry for at have “set det komme”.

Det er ikke et nyt fænomen.

Jeg er i gang med at læse en fantastisk bog om krakket i 1929 – som også er titlen på Andrew Ross Sorkins seneste bog. Her fortæller han om Evangeline Adams, en berømt amerikansk astrolog fra 1920’erne, som gav sig af med at rådgive om aktiemarkedet i årene op til børskrakket i 1929. Det viser hvor langt vi er villige til at gå, for at få en følelse af sikkerhed om udviklingen.

Sagde hun noget om aktiemarkeder?

Ja.
Men ikke på en måde, der adskiller sig markant fra meget af det, vi også hører i dag.

Hun talte om:

• bestemte brancher, der stod foran “gunstige perioder”
• virksomheder og sektorer, som passede bedre til tidens stemning
• forskelle mellem spekulative aktier og mere solide investeringer

Det var retning og fortælling – ikke timing og eksekvering.

Hun gav ikke:

• konkrete tidspunkter for køb og salg
• klare kriterier, der kunne testes eller gentages
• dokumenterede forudsigelser, der konsekvent kunne handles på

Det er netop derfor, hendes udsagn næsten altid kan lyde rigtige bagefter – især når de læses i lyset af det, der allerede er sket. På samme måde som du formentlig vil kunne føle, at alle horoskoper passer på dig, selvom det ikke er dit stjernetegn.

1929 – og alt det, der kom bagefter

Efter krakket i 1929 blev Evangeline Adams fremhævet som én, der havde advaret på forhånd. Det ser vi også i dag, hvor medier henviser til “ham der forudsagde finanskrisen” eller lignende. Men havde hun advaret på forhånd?

Måske gjorde hun det.
Men der findes ingen klart dokumenteret, præcis forudsigelse af krakket. I bogen ‘1929’ beskrives faktisk at hun har en stor beholdning af aktier i dagene op til krakket, som hun taber en del på. Så det lyder ikke videre realistisk, at hun har forudset krakket.

Til gengæld findes der et velkendt mønster:

Når noget er sket, bliver det pludselig logisk.

Vi omskriver historien, så den giver mening baglæns – og finder dem, der passer ind i fortællingen om, at “det var åbenlyst”.

Nutiden: samme adfærd, nye forklaringer

I dag bruger vi ikke astrologi.
Vi bruger grafer, modeller og stærke fortællinger.

Men mekanismen er den samme.

Når usikkerheden stiger:

• vokser behovet for forklaringer
• bliver vi mere modtagelige for klare budskaber
• overvurderer vi dem, der taler med sikkerhed

Det gælder boblesnak om:

• tech
• AI
• ejendomme
• renter
• “det største krak siden sidst”

Nogle vil få ret. De fleste vil ikke. Men bagefter husker vi primært dem, der passer ind i historien.

Problemet er ikke forudsigelserne

Problemet er, hvad vi bruger dem til.

Forudsigelser føles som viden, hvilket giver en oplevelse af kontrol, og det reducerer ubehaget ved usikkerhed. Men vi ved stadig lige lidt om hvad der faktisk vil ske, indtil året er gået.

Derfor er det vigtigt med en investeringsplan, hvor du har bestemt hvordan du vil investere. Det er dit bolværk mod uro og dumme forudsigelser. Altså hvis du husker at holde fast i planen.

Så pas på med at lytte til både astrologer og økonomer. Deres forudsigelser er sjældent noget, man konsekvent bør handle på.