Pengene vælter ind i private equity – er det en risiko?

De seneste år har private equity tiltrukket enorme mængder kapital. Faktisk er buyout-fonde vokset eksplosivt og har i dag trillions of dollars under management. Det ser umiddelbart ud som en succeshistorie – men store inflows er ikke kun et sundhedstegn.

Jeg oplever stort fokus på private equity overfor private – primært overfor formuende private. Historien er bedre afkast og at private equity er et godt supplement til en portefølje af obligationer af aktier.

Desværre er afkast ikke nødvendigvis bedre hvis man sammenligner æbler og æbler i stedet for æbler og bananer. For afkastet har været bedre end afkast på noterede aktier, men en stor del af dette skal måske tillægges likviditetspræmien. For investeringer i private equity er låst fast i en periode og den periode er ofte svær at bryde. Selvfølgelig kan der være et “brugt” marked – kaldes typisk secondary market – men prissætningen er ofte ikke særlig effektiv.

Hvad er Private Equity?

Private Equity er investering i private, ikke-børsnoterede virksomheder gennem fonde, der aktivt arbejder for at øge virksomhedens værdi og senere sælge med fortjeneste. Det er typisk for institutionelle investorer, og pengene binder sig i en længere periode.

Derfor skal private equity give højere afkast – og som investor er det vigtigt at huske på.

Interessen er stor globalt, og mange midler er strømmet i denne retning, som denne opgørelse fra McKinsey viser.

Men det behøver ikke være en fordel. Tværtimod kan de være en risiko. Du skal ikke blot tage mit ord for det – de taler også om det i All-In:

Hvorfor er store inflows et faresignal?

Når nye penge strømmer ind i et marked, skaber det et pres på kapitalforvalterne:

• Flere penge jagter færre gode handler. Jo mere kapital, desto hårdere konkurrence om attraktive virksomheder. Det driver priserne op på virksomheder og sænker fremtidige afkast.
• Faldende disciplin. Når fondene har rejst enorme beløb, bliver de tvunget til at placere pengene. Det kan føre til investeringer i marginale cases, der ellers ikke ville være blevet finansieret.
• Lavere risikopræmie. Investorerne betaler i stigende grad for at få adgang – og accepterer måske lavere kompensation for risikoen.
• Højere omkostninger. De fleste vil opleve at omkostningerne er større – især hvis man får tilbudt et produkt, der går gennem flere led.
• Dårligere managere. Når penge går i en bestemt retning, vil det lokke udbydere til. Det er ikke sikkert de er lige så dygtige som tidligere managere har været.

Kort sagt: Store inflows kan presse både kvaliteten af investeringerne og afkastet ned.

Vi har set det før

Historien er fuld af eksempler:

• I venture capital flød pengene ind under dotcom-bølgen. Resultatet blev ekstreme værdisætninger og efterfølgende massive tab.
• I ejendomsfonde så vi det samme før finanskrisen i 2008, hvor alt for meget kapital jagtede alt for få ejendomme.

Det betyder ikke, at private equity som aktivklasse er dømt til problemer – men at timingen kan være afgørende.

Hvad betyder det for investorer?

Som investor bør du være bevidst om, at store inflows er et signal om, at mange andre også har fået øje på muligheden. Risikoen er, at du betaler toppris og får lavere fremtidigt afkast.

Det er en klassisk psykologisk fælde:

• FOMO (Fear of Missing Out) driver os ind, når vi ser alle andre gå samme vej.
• Overdreven optimisme får os til at tro, at vækst kan fortsætte i samme tempo for evigt.

Men ligesom på aktiemarkedet er det sjældent klogt at købe, når festen er på sit højeste.

Det er altid svært at spå, men jeg kommer ikke til at placere i private equity, jeg foretrækker børsnoterede værdipapirer. Det ser jeg ingen grund til at ændre. Jeg får rigelig aktieeksponering fra de børsnoterede virksomheder – faktisk viser studier, at det kan være meget mere interessant at købe IPOer (børsnoteringer af selskaber) end at købe private equity.

Hvis du vil, kan du læse rapporten fra McKinsey lige her.