Har du nogensinde scrollet på instagram eller TikTok og stødt på unge kvinder, der lover dig frihed, sekscifrede indkomster og muligheden for at “arbejde hvor som helst”? Eller unge mænd i seje biler og en vild livsstil i Dubai? Så har du måske også set fronten på det, som Ørmen og kolleger i en ny forskningsartikel kalder en “platformiseret MLM” – en digitalt opdateret version af det klassiske pyramidespil.
Jacob Ørmen, lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, har i sin forskning fokuseret på digitale platforme, medieøkonomi og finansiel kommunikation. Hans arbejde undersøger, hvordan almindelige mennesker interagerer med finansielle emner på sociale medier og digitale platforme. Ørmen har blandt andet analyseret, hvordan YouTube og TikTok fungerer som arenaer for finansiel rådgivning og spekulation, og hvordan disse platforme påvirker brugernes økonomiske beslutninger. Han har også bidraget til forståelsen af, hvordan digitale infrastrukturer og algoritmer former vores adgang til og forståelse af finansiel information.
Og nu har han så kigget nærmere på finansielle pyramidespil, med udgangspunkt i virksomheden iGenius, som lokker unge – især kvinder – ind i en spiral af økonomisk usikkerhed, pakket ind i drømmen om økonomisk uafhængighed. Forskerne identificerer tre stadier i denne spiral: at blive abonnent, blive spekulativ trader og til sidst selv blive rekrutterer.
Drømmen starter med et klik
Alt begynder med sociale medier. iGenius-rekruttere bruger Instagram og TikTok til at sælge ideen om et luksusliv. Men bag billederne af strande og laptops gemmer der sig et betalt abonnement på op mod $1.499 samt månedlige gebyrer. Det, man køber, er adgang til videoer og materialer om investering – af tvivlsom kvalitet, ifølge danske økonomer.
Fra drøm til gæld
Næste skridt er at blive trader. Men i stedet for at lære reel investering, bliver medlemmer guidet ind på risikable, ofte uregulerede platforme. Her lokkes de til at handle med gearing og spekulative produkter. iGenius får til gengæld provision for at sende brugere videre til disse platforme – også selvom brugerne taber penge.
Fanget i netværket
Hvis (når) spekulationen ikke fører til rigdom, opfordres medlemmerne til at blive rekrutterere. Her begynder en ny runde i pyramiden, hvor indtægter hovedsageligt kommer fra nye tilmeldinger, ikke fra reelle investeringer. Arbejdet foregår på sociale medier, i lukkede chats og gennem følelsesladet lederskab. Der er ingen løn – kun provision, hvis man lykkes med at få andre ind i systemet.
Den usynlige kontrol
Det mest raffinerede? Kontrollen ligger ikke i algoritmer eller chefer, men i fællesskabet. Det er mentorer, Telegram-grupper og drømmen om fælles succes, der fastholder deltagerne. Som artiklen konkluderer: “fællesskabet er ikke en støtte, men et kontrolredskab”.
Platformiserede pyramidespil er et moderne fænomen, der udnytter både digitale infrastrukturer og sociale dynamikker. De udgør ikke blot en fare for den enkelte økonomi, men for vores forståelse af arbejde, fællesskab og digitalt iværksætteri.
Læs hele artiklen fra Ørmen et al. her.
DR har også kigget på pyramidespil hvor investeringen var canabis-planter. Det kan du se mere om her.