Når vi træffer økonomiske beslutninger, forestiller vi os gerne, at det sker ud fra kolde kalkuler og rationelle vurderinger. Men ifølge et nyere studie fra DTU er det ofte helt andre kræfter på spil. Vi lader os nemlig i høj grad styre af, hvordan vi tror, andre omkring os klarer sig. Og den sociale sammenligning kan være afgørende for, om vi vælger at tage risiko – eller holder os tilbage.
Studiet viser, at vi bruger andres resultater som pejlemærker. Hvis vi ser, at naboen, vennen eller kollegaen har taget en chance og scoret en gevinst, bliver vi selv mere tilbøjelige til at følge trop. Den psykologiske mekanisme er enkel: Vi vil ikke være dem, der står tilbage på perronen, mens toget mod hurtige afkast kører. Omvendt – hvis vi oplever, at andres risikovillighed endte med tab, bliver vi mere forsigtige. Risiko smitter altså i begge retninger.
Dette mønster har vi allerede set i praksis. Under coronapandemien kastede tusindvis af danskere sig over aktiehandel. En del af forklaringen var de lave renter og meget tid hjemme – men en anden del var, at “alle andre” så ud til at tjene penge. Når sociale medier flyder over med historier om succesfulde investeringer, bliver det svært at sidde på sidelinjen.
Studiet fra DTU bygger på ideen om referencepunkter. Vi vurderer sjældent vores situation ud fra objektive kriterier, men snarere i forhold til, hvordan vi tror, andre klarer sig.
Disse spørgsmål rumsterer i baghovedet, når vi vælger bolig, lån eller investering. Det handler ikke kun om at optimere vores egen økonomi, men også om at bevare en følelse af at være på højde med andre.
Vi behøver ikke lede længe efter eksempler på, at risiko smitter. Boligmarkedet er et oplagt case. Når naboerne opgraderer til større hus eller flottere lejlighed, bliver vi selv mere tilbøjelige til at gøre det samme – også selvom økonomien måske ikke helt rækker. Den sociale norm sætter en ny standard, og pludselig føles det acceptabelt at tage større lån.
På den måde fungerer naboens beslutning som en slags usynlig tilladelse til at skrue op for risikoen. Hvis andre kan, hvorfor skulle jeg så ikke kunne?
På samme måde kan vi se, hvordan hypen omkring enkeltaktier eller kryptovaluta hurtigt kan brede sig. Når nogen i omgangskredsen fortæller, at de fordoblede deres penge på kort tid, stiger presset for at hoppe med. Men når historierne om tab dominerer, vender stemningen lynhurtigt. Studiet fra DTU underbygger, at denne slags svingninger ikke blot er irrationel massepsykologi – men en grundlæggende mekanisme i, hvordan vi mennesker vurderer risiko.
Hvad kan vi lære af det? Først og fremmest at økonomiske valg ikke kan forstås isoleret. Psykologien spiller en central rolle, og sociale sammenligninger påvirker os alle, uanset hvor rationelle vi mener, vi er. For investorer betyder det, at man bør være ekstra opmærksom på, om ens lyst til at tage risiko egentlig udspringer af egne mål – eller af naboens gevinst.
For myndigheder og banker åbner studiet for en vigtig indsigt: informationskampagner, investoruddannelse og rådgivning bør tage højde for, at folks beslutninger formes i sociale miljøer. Det handler ikke kun om at forklare renteniveau og risiko, men også om at bryde den smitte, der opstår, når alle løber i samme retning.
Den største gevinst ved forskningen er måske, at den giver os et spejl: Når vi opdager, at vores økonomiske valg ofte er relative og ikke absolutte, kan vi bedre beskytte os mod at løbe med flokken. At være opmærksom på de sociale referencepunkter betyder ikke, at vi skal ignorere, hvad andre gør – men at vi skal turde stille os selv spørgsmålet: Passer denne risiko til min økonomi – eller tager jeg den kun, fordi naboen gjorde det?
Risiko smitter, men vi kan vaccinere os med bevidsthed. For hvis vi ved, at vores økonomiske valg konstant farves af andres gevinster og tab, kan vi bedre holde fast i den strategi, der faktisk passer til os selv – og ikke bare til dem, vi sammenligner os med.
Du kan læse mere i studiet Risk‑taking and others: Does the social reference point affect risk behaviour, Lindskog m.fl., 2022 – find det her.
Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
