Investeringstrends kommer og går. Da muren faldt, var Tyskland det nye hotte. Da internettet kom, var dot-com en stor-sællert. Så skulle alle ind i Kina, det grå guld og kort efter fik investorer tilbud om hedgefonde. Nu er det så blevet kunstig intelligens, alle vil have.
Investering handler for mange om at jagte den næste store dille. Sådan har det altid været – hvilket et meget kendt aktiekrak er et godt eksempel på. Engelske South Sea Company var et selskab, der skulle profitere af handel med sydamerika i 1700-tallet. Tanken var at købe varer billigt i sydamerika og sælge disse dyrt i Europa. En ide der fik mange investorer til at se dollartegn – sågar den kendte Isaac Newton var en kendt investor i selskabet.
På nøjagtig samme tid stiftede en skotte et fransk selskab, der skulle tjene penge på handel med den fransktalende del af det amerikanske kontinent, hvorfor det fik navnet Missisipi System, da floden Missisipi går gennem en stor del af området. Også dette selskab fik mange investorer til at savle og forvente store afkast.
Men desværre formåede ingen af selskaberne at få gang i handlen og slet ikke i indtjeningen. Det førte til, at de meget store stigninger blev afløst af store fald og førnævnte Isaac Newton tabte mange penge. Det fik ham bl a til at sige:
Jeg kan forudsige himmellegemernes bevægelse, men ikke massernes galskab.
Sir Isaac Newton
Nye investeringstrends tiltrækker penge
Efterfølgende har vi haft en lang stribe af nye ideer, der skulle revolutionere verden og skabe ny velfærd, og som derfor har tiltrukket nye investorer. Jeg kan i flæng nævne jernbaner og hoteller nær jernbaner, radio og tv, der begge ville revolutionere måden at undervise på, internettet og nu kunstig intelligens.
Eksempler på investeringstemaer (genereret af OpenAI)
- Teknologiaktier – Fremkomsten af tech-giganter som Apple, Amazon, Google (Alphabet), Microsoft og Facebook (nu Meta) tiltrak betydelig interesse fra investorer på grund af deres innovative produkter og tjenester.
- Kryptovalutaer – Opkomsten af kryptovalutaer, der begyndte med Bitcoin, skabte en ny aktivklasse, der tiltrak stor opmærksomhed fra investorer, der søgte høje afkast og decentraliserede finansielle systemer.
- Vedvarende energi – Bekymringer over klimaforandringer førte til investeringer i vedvarende energikilder som solenergi, vindenergi og elektriske køretøjer.
- E-handel – Stigende tendenser til online shopping og succesen for virksomheder som Amazon og Alibaba førte til betydelige investeringer i e-handelsvirksomheder.
- Kunstig intelligens – AI- og maskinlærings-teknologier drev investeringer i virksomheder, der fokuserede på automatisering, dataanalyse og AI-drevne applikationer.
- Bioteknologi og sundhed – Fremskridt inden for medicinsk forskning og gennembrud inden for bioteknologi tiltrak investorer, der ønskede at kapitalisere på potentielle sundhedsinnovationer.
- Fintech – Integrationen af teknologi i finansielle tjenester resulterede i fremkomsten af fintech-virksomheder, der tilbød banebrydende løsninger inden for betalinger, lån og personlig økonomi.
- Vækstmarkeder – Investorer søgte muligheder i vækstøkonomier som Kina, Indien og Sydøstasien, hvor hurtig økonomisk vækst lovede højere afkast.
- Bæredygtig investering – Investorer søgte i stigende grad virksomheder og fonde, der fulgte principperne om miljømæssig, social og governance (ESG), med sigte på positiv indvirkning ud over finansielle afkast.
- Skycomputing – Overgangen til cloud-baserede tjenester førte til investeringer i skycomputing-virksomheder som Amazon Web Services, Microsoft Azure og Google Cloud.
- Mobilteknologi – Med udbredelsen af smartphones og mobile apps tiltrak virksomheder inden for mobilteknologi betydelige investeringer.
- Robotteknologi – Fremskridt inden for robotteknologi førte til investeringer i virksomheder, der udvikler robotløsninger til forskellige industrier.
- 3D-print – Løftet om on-demand produktion og tilpasning førte til investeringer i 3D-printteknologi.
- Cannabisindustrien – Med legaliseringen af cannabis i flere regioner steg investeringerne i virksomheder involveret i cannabisproduktion, distribution og tilknyttede tjenester.
- Online streamingtjenester – Den stigende popularitet af streamingplatforme som Netflix, Disney+ og Hulu tiltrak betydelig investeringsinteresse inden for underholdningssektoren.
- Cybersikkerhed – Den stigende bekymring over cybertrusler førte til øgede investeringer i cybersikkerhedsvirksomheder og løsninger.
- Elektriske køretøjer (EV’er) – Fremkomsten af elbiler og tilhørende infrastruktur førte til investeringer i virksomheder, der var involveret i elbilproduktion, batteriteknologi og ladestationer.
- Sociale medier – Da sociale medieplatforme som Facebook, Twitter og Instagram blev integreret i dagligdagen, så investorer potentiale i reklame og brugerengagement.
- Gaming og Esports – Spilindustrien oplevede betydelig vækst, hvilket førte til investeringer i spilvirksomheder, esportshold og relateret teknologi.
I finansielle virksomheder har man længe vidst, at den slags hype kan tiltrække nye penge fra investorer, og derfor opstår nye investeringsstrategier med fokus på det sidste nye. Det er meget nemmere at sælge en investering, med positiv omtale i medierne, end en kedelig, støvet og langsigtet strategi i et allerede eksisterende produkt.
I min tid som direktør i en investeringsforening, blev jeg ofte spurgt om vi ikke snart kom med noget nyt. Vi havde en relativ simpel produkt pallette, mens en række af vore konkurrenter løbende fandt på nye investeringsmuligheder, der nemt kunne sælges til kunderne. Jeg svarede som regel nej, for de eksisterende investeringsmuligheder havde allerede mulighed for at investere i de nye ideer! Bare ikke overdrevent, hvilket er en god læresætning i investering. Spredning er redning.
Men investorer vil gerne investere i det sidste nye. Det kunne jeg blandt andet se, da jeg som investeringsrådgiver fik nye kunder. På kundens depotoversigt, kunne man direkte aflæse, hvor længe kunden havde været i det gamle pengeinstitut. For fondskoderne afslørede hvor mange kampagner, kunden var ramt ind i.
Resultaterne udebliver ofte
Det er bare ikke let at finde vinderne i et nyt marked. Som eksempel var der mere end 1900 bilfabrikker i USA da bilen var ny. Alle formentlig med en tro på, at de ville blive vinderen af kapløbet. På samme måde er det heller ikke alle virksomheder indenfor kunstig intelligens, der vil overleve.
Mange af de hotte trends og investeringsideer, jeg har oplevet de sidste 30 år, har vist sig at levere så skuffende resultater, at afdelingerne senere blev fusioneret sammen med andre afdelinger, og på den måde forsvandt i glemslen på investeringsforeningernes store kirkegård for mindre succesfulde investeringsideer. Investorerne kunne så stå tilbage med bristede forventinger og måske også drastisk lavere formuer.
Men det er en nem måde at ‘samle’ nye penge ind fra investorer, fordi mange gerne vil med på det nye hotte. Ofte fordi medierne også fokuserer på trenden og derfor bliver det mere troværdigt at f eks kunstig intelligens er det nye hotte.
Brug din egen intelligens, og lad være med at hoppe på investeringstrends. I takt med de modnes bliver de en del af de ‘almindelige markeder’, så hvis du investerer i en bred indeksfond, vil de blive en del af din portefølje helt automatisk – og ofte når børnesygdommene er overstået!
Du kan læse mere om krakkene i South Sea Bubble og Missisipi System lige her.
