Jeg har ikke belæg for påstanden, men jeg oplevede på et tidspunkt at Starbucks dragede mig. Jeg havde i hvert fald lyst til at komme der tit, og havde enorm meget lyst til en af deres latte*. Men muligvis er der noget om snakken?
På The University of New South Wales i Australien har de lavet forsøg omkring madvaner. Man lavede to grupper, der fik hver deres diæt over en periode på to uger. Hovedindholdet var det samme, men den ene gruppe fik også kager og søde sager.
Begge grupper tog på, men gruppen med søde sager tog væsentligt mere på over de to uger. Faktisk tæt på et halvt kilo, hvilket er meget for rotter, som var dem man lavede forsøget på. Mens den ene gruppe fortsatte med at spise balanceret mistede gruppen med søde sager interessen for at søge at spise fornuftigt.
Forskerne bag undersøgelsen mener at junkfood og søde sager kan betyde en omprogrammering af vores hjerne – specielt i centret omkring belønning.
Excessive consumption of palatable food leads to neuroadaptive responses in brain circuits underlying reward
Så måske var det sukkerindholdet i latten fra Starbucks, der drev mig tilbage til dem? Jeg er dog kommet ud af afhængigheden, men det holdt hårdt.
Du kan læse mere om undersøgelsen her.
*= Det var faktisk så slemt at de kunne huske mit navn, hvilket ikke var populært hos mine børn, der synes jeg kom der for tit.
