De fleste lyver (lidt) hele tiden. Både overfor sig selv og overfor andre. Nogle lyver stort og ender i avisen, men ikke alle løgne når det niveau. Det er acceptabelt at få gjort rent sort, men det er ikke i orden at flytte sine penge til et selskab i Panama. Begge dele er ulovligt og er snyd. Men den ene ser vi ikke helt så skævt til.
Det har Dan Ariely kigget nærmere på i en bog og film-projektet The (Dis)honesty Project. Jeg har fundet tre uddrag fra filmen, der kigger nærmere på nogle typiske fænomener omkring vore løgne.
Vi lyver kun lidt
I databehandling er man vant til to udfalgsmuligheder: rigtig eller forkert. Men sådan fungerer vore hjerner ikke. For langt de fleste af os er villige til at lyve eller snyde lidt.
Du kender det sikkert godt. Du har aldrig taget 5.000 i kassen fra din arbejdsgiver. Men du har sikkert taget en kuglepen eller noget papir med hjem. Sådan har de fleste det og det er også konklusionen på et forsøg Dan Ariely har lavet med 40.000 deltagere. Se med her:
https://youtu.be/Sq6WP6ZpX5I
Ret interessant at omkostningen ved de mange små løgne reelt er højere end omkostningen ved de få store løgne. Mon det gør sig gældende andre steder?
Vi lyver for os selv
De fleste bilister mener de er bedre end gennemsnittet til at køre bil. Det kaldes optimisme bias og er et nyttigt værktøj i mange situationer. Men det er også en bias, der spænder ben for os fordi den kan være bygget på et falsk grundlag. Se blot her:
https://youtu.be/zSt4Na20fQ0
De andre gør det også
Alle med børn har hørt den her før: Jamen, de andre gjorde det også. Eller Xxxxx gjorde det først.
Af en eller anden grund tror vi, at det er i orden at snyde, hvis andre har gjort det først. Især hvis det er nogen vi kan relatere os til. Se med her:
https://youtu.be/62g5BklQ4Bk
Mere om løgn:
