Efter ni år med solovirksomhed, var jeg begyndt at savne et fagligt udviklende miljø og sparring i hverdagen.
Det er blevet til flere milestones. Begge mine bøger – Hulemænd i habitter og Når hulemænd investerer – er bestsellere og mine 84 episoder af Investering på hjernen er downloadet mere end 150.000 gange og har ofte ligget i top-fem for investeringspodcasts.
Jeg har stået på scenen i Bremen Teater for Aktiedysten.dk og i en fyldt sal i Musikhuset Aarhus for Formuepleje.
Jeg har nydt at lave skræddersyede foredrag om bias i investering for MFT Energy og Lind Invest og at lave kurser om nudging og adfærdsdesign for Kolding Kommune, Business Kolding med flere. Jeg har også været vild med at undervise på mit kursus på IBC Kurser og Konsulenthus, som har kørt gennem mere end fem år.
Jeg har skrevet i Mille Skjold Madsens Økonomista, været ekspert på TV2 NEWS, lavet indslag om investorpsykologi på jyskebank.tv, sovet i en reklame for DSB og været på forsiden af Dansk Golf.
Men i løbet af i år har jeg tænkt meget på dagligdagen uden kolleger og om jeg ku se mig selv i det de næste 10-15 år.
Nyt arbejde på plads
Derfor begyndte jeg at søge jobs efter sommeren 2024, og arbejdet har båret frugt. Jeg skal igen til at stryge skjorter!
15. november 2024 startede jeg nemlig i Danske Bank i Kolding, hvor jeg skal arbejde med opsøgende aktiviteter overfor erhvervskunder i det sydjyske. Jeg glæder mig til at levere gode finansielle løsninger sammen med mine mange dygtige kolleger.
Jeg kan træffes på mobil 30248403 eller mail: jball@danskebank.dk.
1000 tak til alle mine kunder, læsere og lyttere gennem årene. Tak til alle mine gæster i Investering på hjernen – uden jer intet indhold. 🙏🙏🙏