Menu
Menu
Nudging er en teori, der handler om at søge at påvirke andres adfærd.
Teorien tager udgangspunkt i psykologi og menneskets måde at træffe beslutninger på.
Teorierne bag nudge tager udgangspunkt i hvordan vi mennesker træffer beslutninger. Vi er ikke altid rationelle, og vi vælger ofte genveje, når vi skal træffe valg.
Disse genveje kaldes ofte bias, og de påvirker os hver dag til at foretage valg.
Et godt eksempel på en bias er frygt. Frygten har hjulpet mange af vore forfædre med at overleve, og derfor er frygt fortsat en stærk bias hos os.
De hulemænd, der blev varsomme og tog benene på nakken, overlevede oftere end de hulemænd, der drevet af nysgerrighed lige ville kigge nærmere på hvor den raslen kom fra.
Derfor er frygt stadig et stærkt drivmiddel hos os i dag. Også selvom vi måske har mindre at frygte i vores civiliserede verden.
Professor Michael Rosholm, Aarhus Universitet
Har du haft kørekort i nogen tid, behøver du ikke tænke meget over handlingerne bag rattet. Du kan nemt skifte gear og dreje. Men sådan var det ikke i starten.
Du kan sikkert også meget nemt svare på det her spørgsmål:
Hvor mange af hver art havde Moses med i arken?
Du har formentlig tænkt på 2, da du læste spørgsmålet. For det var jo to af hver art, der ifølge fortællingen var med på arken. Men det var ikke Moses, der havde en ark. Han havde en sivkurv. Men Moses og Noah – som den anden hed – fremgår begge af testamenterne, og derfor var det nemt at svare to af hver slags.
Vi kan ikke igen og igen gennem-analysere alt for at komme frem til en beslutning, derfor bruger vi ofte genveje til at træffe beslutninger.
Ifølge Daniel Kahneman har vi to systemer i hjernen, System 1 og System 2. System 2 er det kontrollerende hvor vi behandler oplysninger og informationer inden vi giver et svar. Men ofte når vi blot at bruge System 1, der i højere grad tager udgangspunkt i erfaringer, når det behandler.
Man siger også at System 2 er reflekterende, mens System 1 er impulsivt.
Du kan læse om 12 typiske reaktioner, man kan anvende i adfærdsdesign og nudge.
Det mest kendte eksempel på et nudge tager udgangspunkt i, at vi mænd ikke er gode til at sigte. Derfor rammer en del urin gulvet, når vi benytter pissoirer.
Samtidig er vi mænd også ret simple, så ved at placere et billede af en flue i et pissoir, kan man reducere spildet ret så kraftigt.
I det oprindelige forsøg blev spildet blev reduceret med hele 85 %!
Pelle Guldborg Hansen, RUC
Fluen i kummen er et godt eksempel på en intervention, der ikke burde betyde noget for vores adfærd. Men det gør den i praksis.
Nudging sker ved at ændre valgarkitekturen – det vil sige, der hvor vi foretager valget – og på den måde skubbe i den rigtige retning.
Man må ikke anvende forbud eller trusler om straf, når man nudger. I stedet skal ændringer i kommunikationen, skiltning eller andre virkemidler søge at appellere til at borgerne gør det rigtige. Næsten uden at borgerne lægger mærke til det.
Når man nudger, må man ikke bruge regler eller forbud, og man må heller ikke påvirke muligheden for det frie valg.
Man skal altså stadig have muligheden for, let at vælge ikke at gøre det bedste for én selv eller samfundet.
At fjerne slikket helt fra en butik er ikke nudging. At placere det langt væk fra kassen, er nudging.
Man kan ikke altid bruge nudge eller adfærdsdesign.
Det kræver nemlig at modtageren af nudget også er motiveret for at gøre det rigtige.
Det illustreres med BJ Foggs adfærdsmodel.
Hvis noget er let at gøre og man er lidt motiveret, skal man nok få det gjort.
Hvis man derimod er meget motiveret gør det ikke så meget at det er svært at gøre.
Det fortæller jeg lidt om i denne video.
