Black Friday

Black Friday: Knaphed sælger!

Det er nu den uge, mange af os frygter: Black Friday rammer! Desværre misforstår nogle virksomheder konceptet og lancerer Black Week eller Black November – måske de bare skulle gå all in og lancere Black Year?

For et par år siden, blev jeg også ramt af Black Friday, fordi jeg uforvarende kom til at køre på den vej i Kolding, hvor Bilka og Elgiganten ligger. Jeg skulle på containerpladsen og den tur tog meget længere, på grund af den heftige trafik til de to butikker. Siden har jeg forsøgt at undgå at køre rundt i byen på Black Friday.

Men konceptet omkring Black Friday kan virkelig lokke folk af huse – især på grund af to faktorer:

  1. Rigtig gode tilbud
  2. Knaphed – gælder kun en dag

Især knapheden – som er dobbelt, idet Black Friday er en enkelt dag og derudover er der ofte begrænset antal varer på tilbud – har været med til at lokke folk af hus. Det har været medvirkende til tumultariske scener, som du kan se i denne video:

Forbrugerene går amok på disse udsalg, der varer en enkelt dag. Det viser omsætningstallene for både Black Friday, Amazons egen Prime-day og sågar også den kinesiske Singles Day (som nogle butikker også forsøger at importere til Danmark.

Udvanding af begrebet

Men efterhånden begynder flere og flere at udvande knaphedsfølelsen omkring Black Friday. Jeg har fået nyhedsbreve med Black Week og sågar også læst om Black November fra flere butikker.

På den måde fjerner det forbrugernes lyst til at agere hurtigt – i stedet får de god tid til reelt at undersøge markedet, og måske også til at tænke igennem, om de virkelig har brug for dine varer.

Knaphed er en stærk bias butikkerne kan dykke ned i – pas på med at udvande den.

Få mail når der er nyt​

Lær mere om adfærdsøkonomi

  • Cover til Hulemænd i habitter af Jens Balle

    Hulemænd i habitter – 3. udgave

    kr. 199,00
    Tilføj til kurv

Leder du efter noget specielt?

Andre blogs om nudge og adfærdsdesign