Podcast: USA skal mindske budgetunderskuddet NU!

Jeg har tidligere omtalt podcasten All In – det er faktisk den eneste podcast om investering og økonomi jeg fast lytter til – som en interessant kilde til amerikansk økonomi, amerikansk politik og udviklingen indenfor AI. Med udnævnelsen af en af værterne, David Sacks, til en position i det Hvide Hus, har de næsten adgang til insiderinformation om udviklingen. Til følsomme danske ører er jeg nok nødsaget til at nævne, at podcasten er lidt Trump-biased.

Men i virkeligheden tror jeg de er allermest for at økonomien skal have det godt! Derfor taler de meget om DOGE (Trump og Musks besparelsesindsats i de offentlige institutioner) for amerikansk økonomi er ved et tipping point. Gælden og rentebetalingen har nået meget høje niveauer, der snart minder om Grækenland – det skrev jeg om i “Er USA stadig verdens risikofrie rente?” – og som vil kræve ændringer inden længe.

Derfor har en af værterne, David Friedberg, inviteret investor og forfatter Ray Dalio i studiet til en snak om de kritiske niveauer i den vestlige verdens gældsniveauer, som også er emnet i hans kommende bog: “How Countries Go Broke”.

Her er de vigtigste takeaways fra podcasten:

1. USA’s økonomiske situation og gældsspiralen

  • USA har 36,4 billioner dollars i statsgæld, hvilket svarer til 125% af BNP.
  • Efter pandemien er gælden steget med 80%, mens BNP kun er steget med 38%.
  • USA betaler nu over 1 billion dollars i renteudgifter årligt – næsten 25% af regeringens indtægter.
  • Budgetunderskuddet ligger på 7% af BNP og forventes at forblive højt frem til 2035.

2. “The Big Debt Cycle” og risikoen for en økonomisk krise

  • Ray Dalio forklarer, hvordan gældscyklusser fungerer, og hvordan gæld kan føre til økonomisk kollaps, hvis ikke den bruges produktivt.
  • Den nuværende gældscyklus i USA har varet i ca. 80 år, og vi nærmer os en kritisk fase.
  • Hvis gælden ikke kan betales via økonomisk vækst, må regeringen låne mere eller trykke penge, hvilket fører til inflation og devaluering af dollaren.

3. Dollaren vs. andre aktiver

  • Dalio påpeger, at selvom dollaren er stærk globalt, mister den købekraft målt i guld og Bitcoin.
  • Investorer søger derfor mod guld, råvarer og internationale aktiver for at beskytte sig mod valutarisici.
  • Guld er nu den tredjestørste reservevaluta efter dollar og euro.

4. Investering, diversificering og markedssammenligning

  • Dalio advarer om, at aktiemarkedet i dag minder om dot-com-boblen i 1998-1999, hvor tech-aktier blev overhypet.
  • Han anbefaler diversificering med 10-15 ikke-korrelerede investeringer for at reducere risiko.
  • AI og teknologi skaber muligheder, men også forstyrrelser – nogle virksomheder vil dominere, mens andre bliver forældede.

5. USA’s økonomiske fremtid og løsninger

  • Dalio foreslår en 3%-løsning: USA skal reducere budgetunderskuddet fra 7% til 3% af BNP.
  • Dette kan gøres gennem en kombination af skatteforhøjelser, udgiftsnedskæringer og smartere pengepolitik.
  • Hvis gældsproblemet ikke løses hurtigt, kan USA stå over for en “helvedes” dekade med økonomisk og politisk uro.

6. AI, geopolitik og risiko for global konflikt

  • AI vil føre til massiv økonomisk transformation og jobtab, hvilket kan øge sociale spændinger.
  • USA og Kina kæmper om teknologisk dominans, og ingen af parterne har råd til at tabe.
  • Dalio forudser større geopolitisk fragmentering og potentielt flere konflikter i de kommende år.

USA skal skære kraftigt i budgetunderskuddet størrelse, så det falder fra 7% til 3% af BNP er en af de væsentlige pointer. For ellers vil det ligne en gældsspiral med en hockey-stav stigning i gælden som følge af den renters rente effekten.

Faktaboks: Ray Dalio

  • Født: 8. august 1949, New York, USA
  • Kendt som: Investor, milliardær, forfatter og grundlægger af Bridgewater Associates
  • Virksomhed: Bridgewater Associates – et af verdens største hedgefonde
  • Formue: Ca. 15-20 mia. USD (afhængigt af markedet)
  • Kendt for:
    • Teorien om “The Big Debt Cycle”
    • Bogen Principles: Life & Work (2017)
    • Analyse af økonomiske mønstre og gældscyklusser
  • Investeringstilgang: Makroøkonomisk, datadrevet, risikospredning (All Weather Portfolio)
  • Seneste fokus: Geopolitik, AI’s indflydelse på økonomien og finansielle markeder

Herhjemme ser det ikke helt så skidt ud, men vi vil naturligvis blive påvirket af udviklingen i USA. Desuden er Ray Dalio ikke bleg for at drage paralleller til krisen i 1920erne eller måske endda krige i flere områder.

Betyder det at man skal ændre i sin strategi? Det kan jeg ikke svare på for dig, men jeg kan fortælle at jeg ikke ændrer noget. Jeg fortsætter med at investere i en global portefølje af aktier (via en fond) som jeg har gjort de sidste mange år.

Gode links:

Du kan skrive dig op til en gratis online version af den nye bog her.

Du kan lytte til podcasten her.

Du kan se podcasten her:

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.