Hvis noget er urealistisk, siger vi nogen gange, at “det er som at lede efter en nål i høstak”. Men hvis man vil finde vinderen på den danske vækstbørs, er det som at lede efter en nål i en stak møg, for det er meget langt mellem succeshistorierne.
Kravene til virksomheder der vil være børsnoteret på den “rigtige” børs, er meget høje og det kan gøre det vanskeligt at rejse kapital for mindre virksomheder.
Nasdaq First North Growth Market – eller bare First North – har været en del af det danske marked siden 2005. Men det var først i de senere år, at interessen for denne alternative markedsplads for alvor tog fart. Fra 2017 til 2021 valgte 32 ud af 36 danske selskaber enten at børsnotere sig eller flytte til First North, hvilket vidner om en kraftig stigning i aktiviteten.
Et andet alternativ til hovedbørsen, Spotlight Stock Market, blev introduceret i Danmark den 26. november 2018. Lanceringen blev markeret med et klokkeslag og en officiel ceremoni, hvor blandt andre erhvervsminister Rasmus Jarlov og Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen deltog.
Med Spotlight fik danske selskaber en ny mulighed: De kunne nu optages til handel som danske aktieselskaber, handle i danske kroner og blive en del af både det danske og svenske marked. Dette åbnede døren for selskaber, der ønskede adgang til investorer på tværs af de to lande – både ved deres børsnotering (IPO) og i den efterfølgende handel.
Adgangskravene til prospekt og lignende er væsentligt lempede i forhold til hovedbørsen, og derved får mindre selskaber også mulighed for at blive børsnoterede.
Siden 2017 har der været 54 børsnoteringer på de danske vækstbørser, men langt fra alle har været succesfulde. Ifølge en opgørelse fra Vækstaktier.dk er det kun seks selskaber, der i dag har en aktiekurs, der ligger over deres oprindelige tegningskurs. Til gengæld er 17 af selskaberne helt forsvundet fra børsen – ofte med store tab til følge for investorerne.
Kun seks aktier i plus
En af de gode historier er Freetrailer, der har givet et afkast på over 1500% (kurs 68 19/2-2025 sammenlignet med en tegningskurs på 4,5). Når man hører om den slags afkast, er det nemt at forstå at investorer har ladet sig lokke til at kigge nærmere på selskaber på First North.
Men der er langt mellem snapsene. De få øvrige selskaber, der har givet investorerne et positivt afkast, tæller Shape Robotics, Dataproces, Cessatech, Scandinavian Medical Solutions og Q-Interline.
Men selv blandt selskaber, der har klaret sig relativt godt, har kursudviklingen været volatil. For eksempel har FOM Technologies, der har leveret stærk omsætningsvækst, stadig en aktiekurs under sin oprindelige tegningskurs. Det viser, at vækst alene ikke er nok til at sikre investorernes tillid og et stabilt afkast.
17 afnoteringer og store kursfald
Den hårde virkelighed på vækstbørserne er, at en stor andel af de noterede selskaber enten er afnoteret eller har oplevet massive kursfald. Monsenso er et af de mest markante eksempler, hvor aktien er faldet med 95% siden børsnoteringen. Selskabet har ikke levet op til sine vækstforventninger, hvilket har kostet dyrt for investorerne.
Blandt de 17 afnoterede selskaber har nogle fusioneret, mens andre har forladt børsen efter økonomiske udfordringer. Afnoteringer er ofte en dårlig nyhed for investorerne, da det typisk sker med store tab, samt måske ejerandel i en unoteret aktie, der kan være vanskelig at sælge og samtidig være dyr at få opbevaret i depot.
Hertil kommer også nogle næsten-noteringer, hvor investorerne ifølge den efterfølgende afdækning, var meget tæt på at blive snydt. Et eksempel herpå var MEEW, der skulle være en slags mini-Google. Det talte jeg blandt andet med Simon Kirketerp om i afsnit 50 Investering på hjernen.
Selv hypede sektor har skuffet
Noteringerne har også budt på sektorer, det ikke er muligt at finde på etablerede markeder – som for eksempel cannabisaktier, der for få år siden blev hypet som fremtidens store væksteventyr, og investorer stod i kø for at få del i markedets potentiale. I Danmark var der også stor begejstring, hvor Dancann Pharma, Stenocare og CS Medica udnyttede investorinteressen til at hente millioner på børsmarkedet. Men virkeligheden har været brutal. Aktiekurserne er styrtdykket, og investorerne har lidt store tab.
Stenocare er faldet over 97% på fem år, Dancann Pharma er nede med 99,2%, og CS Medica er helt forsvundet fra børsen.
I dag kæmper de tilbageværende selskaber med økonomiske problemer. Stenocare har netop måttet rejse ny kapital for at overleve, mens Dancann Pharma er presset i en sådan grad, at de planlægger et omvendt aktiesplit, hvor 1000 aktier samles til én, simpelthen fordi værdien pr. aktie er styrtdykket til nærmest ingenting – aktuelt handles den til 0,0020 kr..
De danske cannabisaktier har vist sig at være en dyr lektie for mange investorer, hvor drømmene om eksplosiv vækst er blevet knust af en langt mere barsk virkelighed.
Høj risiko for vækstinvestorer
Tallene understreger, at investering i vækstbørser indebærer en betydelig risiko. Selvom enkelte selskaber har leveret solide resultater, er det langt fra normen. Mange investorer har oplevet store tab, og vækstbørserne har generelt ikke levet op til forventningerne fra 2017.
Det er ikke nok at stå tidligt op eller at være grundigt forberedt. Selskaberne er på så tidligt et stadie i deres rejse, at det kun bør være professionelle, der har adgang til dem. Vi almindelige investorer bør fokusere på diversifikation og på at have en bred eksponering mod det etablerede marked.
Vil du læse mere:
Via dette link, kan du læse mere om børsnoteringerne på First North og Spotlight siden 2018 hos Vækstaktier.
Og her er en artikel fra Børsen om cannabis-aktier.