Kvindernes internationale kampdag er en oplagt anledning til at se nærmere på forskellene mellem mænd og kvinder – ikke mindst gennem en adfærdsøkonomisk linse. Hulemandens arkiv afslører nogle interessante sandheder, der både bekræfter og afliver myter om kønnenes adfærd på arbejdsmarkedet, i økonomiske beslutninger og i hverdagen.

Hvorfor investerer kvinder sjældnere?
Kvinder investerer markant mindre end mænd – men ikke nødvendigvis, fordi de er dårligere til det. Faktisk viser studier, at når kvinder investerer, gør de det ofte mere strategisk og tålmodigt, hvilket på lang sigt kan føre til bedre afkast. Den lavere investeringsaktivitet kan skyldes både kulturelle barrierer og manglende selvtillid i økonomiske beslutninger.
🔗 Læs mere: Hvorfor gider kvinder ikke investering?
Kvinder og investering
Nogle af mine gæster sætter fokus på spørgsmål omkring kvinder og investering – find dem ved at klikke på knappen.
Mænd overvurderer sig selv – kvinder gør det sjældnere
En af de mest veldokumenterede adfærdsøkonomiske kønsforskelle er, at mænd oftere overvurderer deres egne evner, mens kvinder er mere realistiske eller ligefrem undervurderer sig selv. Dette gælder både i jobansøgninger, lønforhandlinger og ledelsesroller. Fænomenet kan være med til at forklare, hvorfor mænd i højere grad når topposter, selv når deres faktiske kvalifikationer ikke nødvendigvis er bedre end kvinders.
🔗 Læs mere: Mænd overvurderer egne evner
Mænd lyver mere på CV’et – men hvorfor?
Ifølge forskning lyver mænd markant mere på deres CV end kvinder. En undersøgelse gennemgået af Hulemandens.dk viser, at mænd oftere pynter på deres kompetencer og erfaringer for at øge deres chancer for et job. Dette kan forklares med en højere risikovillighed og en stærkere tendens til at overvurdere egne evner. Kvinder derimod er mere tilbøjelige til at undervurdere sig selv og søge færre stillinger, medmindre de opfylder (næsten) alle krav.
🔗 Læs mere: Mænd lyver mere i CV’et
Kvinder er ikke bedre til multitasking
En sejlivet myte er, at kvinder skulle være bedre til at multitaske end mænd. Men forskning viser, at der faktisk ikke er nogen signifikant forskel på mænds og kvinders evne til at jonglere flere opgaver på én gang. Hjernen fungerer ens på tværs af køn, når det kommer til opgavehåndtering – og i praksis er multitasking ofte mindre effektivt end at fokusere på én ting ad gangen.
Flokmentalitet og kønsubalance
Selvom samfundet har gjort store fremskridt i ligestilling, er mange brancher stadig præget af en skæv kønsfordeling. En vigtig forklaring kan være negativ flokmentalitet, hvor stereotyper og vanetænkning fastholder skævhederne. Hvis en branche domineres af mænd, kan både mænd og kvinder ubevidst videreføre opfattelsen af, at det er ”normalt”, hvilket gør det sværere for kvinder at trænge igennem – og omvendt i kvindedominerede fag.
🔗 Læs mere: Negativ flokmentalitet og kønsfordeling
Testosteron og dårlige investeringsråd
Mænds højere testosteronniveau kan påvirke deres beslutninger – især når det kommer til finansielle valg. Forskning viser, at investeringsrådgivere med højt testosteron er mere risikovillige, hvilket kan føre til mere aggressive og potentielt dårligere råd til kunderne. Dette kan forklare, hvorfor nogle finansielle bobler er blevet pustet op af overmodige (mandlige) investorer.
🔗 Læs mere: Pas på investeringsrådgivere med højt testosteron
Er der forskel på mænds og kvinders hjerner?
Selvom det er populært at sige, at mænd og kvinder har “forskellige hjerner”, viser forskningen, at forskellene er overraskende små. De strukturelle forskelle, der findes, har ikke nødvendigvis nogen betydning for intelligens eller evner, men snarere for visse præferencer og adfærdsmønstre.
🔗 Læs mere: Er der forskel på mænd og kvinders hjerner?
Konklusion
Adfærdsøkonomi giver os et værdifuldt indblik i, hvorfor mænd og kvinder handler forskelligt – og hvordan myter og vanetænkning påvirker vores valg. Mænd tager ofte større risici, overvurderer deres egne evner og lyver mere på CV’et, mens kvinder generelt er mere forsigtige og realistiske. Disse forskelle kan have store konsekvenser for kønsfordelingen i arbejdsmarkedet, investeringsvaner og samfundet som helhed.
Så på denne internationale kampdag er det værd at huske: ligestilling handler ikke kun om muligheder, men også om at forstå de psykologiske mekanismer, der former vores valg. 💡