Mens de amerikanske aktiemarkeder stadig forsøger at finde fodfæste midt i handelskrige og politisk uro, er det især forbrugerne, der mærker usikkerheden – i hvert fald hvis man spørger dem. Forbrugertilliden i USA har taget et markant dyk de seneste måneder, og selvom amerikanerne fortsætter med at bruge penge, gemmer der sig en anden virkelighed bag tallene.
University of Michigans seneste forbrugertillidsmåling viste i april 2025 et fald til 52,2 point – det laveste niveau siden 1990 og et fald på hele 32 % siden januar. Det er ikke småting. Ifølge en analyse fra Reuters er det største tre-måneders fald, man har registreret i over 30 år. Inflationsforventningerne blandt forbrugerne er samtidig steget til 6,5 %, hvilket gør ondt værre, da høj inflation historisk er noget, der virkelig trykker folks økonomiske forventninger.
Men her opstår et interessant paradoks. For selvom pessimismen breder sig blandt forbrugerne, fortsætter de med at bruge penge – endda i et tempo, der holder hånden under økonomien. Hvordan kan det hænge sammen?
En af forklaringerne ligger i de psykologiske bias, der påvirker vores beslutninger. Tag for eksempel bekræftelsesbias – tendensen til at lede efter information, der bekræfter vores allerede eksisterende synspunkter. Hvis man som forbruger er nervøs for fremtiden, vil man sandsynligvis fokusere på negative nyheder om inflation, recession eller geopolitisk uro, og overse de positive signaler fra aktiemarkedet eller jobmarkedet.
Samtidig spiller negativitetsbias ind – det faktum, at vi som mennesker lægger mere vægt på dårlige nyheder end gode. Så selv om nogle økonomiske nøgletal viser stabilitet, vil de negative overskrifter ofte forme vores overordnede opfattelse.
Selv i forbrugertillidsmålinger kan social desirability bias spille en rolle. Når folk bliver spurgt om deres økonomiske situation eller forventninger til fremtiden, kan de føle sig pressede til at svare på en måde, der virker mere ansvarlig eller optimistisk, end de egentlig føler. Omvendt – i tider med meget negativ mediedækning – kan nogle måske overdrive deres bekymringer, fordi det virker som den “rigtige” respons i den sociale kontekst.
Disse bias kan være med til at forklare, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan folk svarer i forbrugertillidsmålinger, og hvordan de faktisk opfører sig.
Et andet lag til historien finder vi i en opsigtsvækkende statistik om amerikanernes brug af kreditkort. Her fremgår det, at flere amerikanere nu betaler for dagligvarer på kredit. Ja, du læste rigtigt. Dagligvarer. Det handler ikke om luksusforbrug eller ferierejser, men om mælk, brød og æg, som lægges på kreditkortet hos 25 % af de forbrugere, der i forvejen bruger kreditkort. Når flere har brug for kredit til basale fornødenheder, peger det i retning af en økonomi, hvor mange lever fra lønseddel til lønseddel – eller værre.
Samtidig viser statistikker også, at et stigende antal betaler ydelser på kreditkort for sent.
Denne afhængighed af kredit er ikke bare et tal; det er et symptom på en økonomisk sårbarhed, der kan eksplodere, hvis for eksempel renten på kreditkort fortsætter med at stige.
Præsident Trumps handels- og toldpolitik føjer endnu et lag af usikkerhed til billedet. De nye tariffer på kinesiske varer har både presset virksomhedernes forsyningskæder og sendt nervøsitet gennem de finansielle markeder. Som Inc.com skriver, spekulerer investorer i, om disse tiltag risikerer at udløse en recession. Forbrugernes faldende tillid kan derfor meget vel være en reaktion på de politiske rammer, snarere end på deres egen aktuelle økonomiske situation.
Spørgsmålet er, hvor længe forbrugernes faktiske adfærd – altså deres forbrug – kan opretholde et niveau, der holder økonomien i gang, når pessimismen vokser. En ting er sikkert: Hvis inflationen forbliver høj, renten stiger, og kredit bliver dyrere, vil det på et tidspunkt påvirke, hvordan folk bruger penge – uanset hvor meget de prøver at holde fast i hverdagen.
Indtil videre ser det ud til, at amerikanerne forsøger at holde hjulene i gang, men de mørke skyer over forbrugertilliden kan betyde, at stormen endnu ikke er helt drevet over.
Kilder:
Andet om investeringIndholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
