Rationel, irrationel – eller bare reasonable?

Vi elsker klare skel. Sort eller hvidt. Logisk eller ulogisk. Rationel eller irrationel. Det føles trygt, når verden kan opdeles i pæne kategorier og entydige svar. Men når vi bevæger os ud i den virkelige verden – i investering, forbrug, livsvalg – opdager vi hurtigt, at virkeligheden ikke altid spiller med. Den er rodet, menneskelig og fuld af nuancer.

Den rationelle tilgang er ofte idealet. Det handler om at træffe beslutninger baseret på data, logik og modeller, hvor følelser og værdier skubbes i baggrunden. I klassisk økonomi bliver mennesket portrætteret som den rationelle aktør – Homo Economicus – der altid maksimerer nytte og handler konsekvent.

Men behavioral finance har gjort det klart, at vi sjældent opfører os sådan. Daniel Kahneman og Amos Tversky viste, at vi tænker i to systemer:

• System 1 er hurtigt, intuitivt og følelsesdrevet
• System 2 er langsomt, analytisk og bevidst

Problemet? Vi træffer størstedelen af vores beslutninger med system 1 – også når vi tror, vi bruger system 2. Så når vi fejlkøber i eufori, sælger i panik eller overvurderer vores egne evner som stock pickere, er det ikke fordi vi er dumme – det er fordi vi er mennesker. Irrationelle på papiret, men fuldt forståelige i praksis.

Irrationel men med god grund

Det er netop her, jeg oplever et behov for et tredje begreb: noget, der ligger mellem det rationelle og det irrationelle – og som tager højde for, at mennesker er mennesker.

På engelsk har man ordet reasonable som dækker godt over irrationel, men med god grund. For der er en god grund til at agere irrationelt. Finansiel teori tilsiger at man skal låne så meget som muligt, og så investere det i aktiemarkedet – det er det rationelle. Men for langt de fleste vil det risikere at være en emotionel udfordring, hvorfor det er reasonable, ikke at låne for at investere.

Måske undrer du dig over, hvorfor jeg holder fast i det engelske udtryk i en ellers dansksproget tekst. Det er ikke for at lyde smart – det er fordi, der ganske enkelt ikke findes et dansk ord, der dækker hele betydningen.

På engelsk rummer reasonable idéen om, at noget er begribeligt, forståeligt, fornuftigt, menneskeligt og velbegrundet – på én gang. Det handler ikke om perfekt rationalitet, men om at der er en tanke bag, en grund, en reason.

Jeg har overvejet flere danske alternativer:

• rimelig – lyder mere som et kompromis end en gennemtænkt beslutning
• fornuftig – tæt på, men ofte brugt synonymt med rationel
• velbegrundet – korrekt, men tungt og akademisk
• afbalanceret – måske det tætteste, men mangler forbindelsen til dømmekraft og begrundelse
• menneskelig – varmt, men savner den mentale dimension

Derfor vælger jeg at holde fast i reasonable. Ikke fordi det ikke kan oversættes – men fordi oversættelsen ville miste noget vigtigt. Det er netop dét, jeg forsøger at sætte ord på her: beslutninger, der hverken er kolde eller irrationelle – men reasonable. Der, hvor både hoved og mave får plads.

Eksemplet med aktieinvestoren

Forestil dig en investor, der trækker sig lidt ud af markedet, ikke fordi tallene siger det, men fordi han ikke kan sove om natten. Rationelt? Nej, ifølge klassisk økonomi burde han holde fast, ignorere støj og fokusere på det langsigtede afkast.

Men er det reasonable? Ja. For hvis han ligger vågen og får mavesår over sine investeringer, så er det en beslutning, der giver mening – selvom den “koster” på papiret.

For mange af os reagerer på de kortsigtede udsving, selvom vi godt ved investering er langsigtet. Det er derfor jeg andre steder taler om at nudge sig selv til bedre investering – se her.

Reasonable som bro

Reasonable dækker over beslutninger, der er forståelige og forsvarlige, givet den menneskelige kontekst. Det er ikke en flugt fra rationalitet, men en anerkendelse af kompleksitet. Det handler ikke om at optimere alt, men om at træffe valg, vi kan leve med – også i længden.

At være reasonable er måske netop at anerkende, at ting ikke er nemme – og handle med omtanke, ikke nødvendigvis med ren logik.

Eksempler på reasonable beslutningsadfærd

Her er nogle eksempler på beslutninger, der ikke nødvendigvis er rationelle i klassisk forstand, men som giver mening, fordi de tager højde for menneskelige behov, følelser og begrænsninger:

• Hvis jeg ved, at jeg vil reagere kraftigt på tab, er det reasonable at jeg investerer med lavere risiko, så jeg undgår fremtidige ærgelser som følge af tab
• Hvis jeg har svært ved at holde budgettet med et kreditkort, er det reasonable at jeg vælger at bruge kontanter eller en debetkortløsning – selvom jeg går glip af cashback eller bonuspoint
• Hvis jeg har en familie at forsørge, er det reasonable at jeg takker nej til et højrisikabelt jobtilbud med højere løn – fordi stabilitet og tid hjemme vægter mere end økonomisk gevinst
• Hvis jeg bliver fristet til impulskøb online, er det reasonable at jeg sletter shoppingapps fra min telefon – også selvom det kan betyde at jeg går glip af et godt tilbud
• Hvis jeg ikke har lyst eller evner til at udvælge aktier, er det reasonable at jeg nøjes med at investere i brede indeksfonde – selvom det betyder, at jeg måske aldrig slår markedet
• Hvis jeg værdsætter fred i sindet højere end maksimal opsparing, er det reasonable at jeg holder en lidt større kontantbuffer – selvom pengene dermed ikke arbejder lige så hårdt

Disse valg er ikke nødvendigvis optimale, men de er robuste. De tager højde for den, der træffer beslutningen – og det gør dem mere værd end mange Excel-baserede “rigtige” svar.

Men at bruge næste måneds husleje til at købe en aktie, der er faldet meget, er aldrig reasonable.

Konklusion: der er visdom i det uperfekte

At være rationel er fint, men vi er ikke Mr. Spock fra Star Trek. At være irrationel er uundgåeligt, for vi bliver påvirket af følelser. Af situationen. Af vores helbred.

Men at være reasonable – det er ofte det mest bæredygtige. I livet, i økonomi og i investering. Her tænker vi forud, og undgår måske en følelsesmæssig påvirkning i fremtiden.

Så næste gang du står med en beslutning og er i tvivl, så spørg ikke kun: “Er det rationelt?”
Spørg også: “Er det reasonable for mig?”