Charlie Mungers beslutningsmodel

Når man taler om de største navne i investeringsverdenen, er Warren Buffett ofte den første, der nævnes. Men ved hans side stod i mange år en mindst lige så skarp hjerne: Charlie Munger. Som viceformand i Berkshire Hathaway var Munger ikke bare Buffetts højre hånd – han var hjernen bag mange af de strategiske beslutninger, der gjorde selskabet til et af verdens mest succesfulde. Munger var især kendt for sin unikke tilgang til beslutningstagning baseret på mentale modeller og en dyb forståelse af behavioral science.

Fra jurist til investeringsikon

Før han blev en legende i finansverdenen, havde Charlie Munger en lidt anderledes baggrund end mange af sine jævnaldrende i branchen. Han begyndte sin karriere som jurist efter at have studeret på Harvard Law School. Men det tog ikke lang tid, før han skiftede juraen ud med investeringer, hvor hans skarpe analytiske evner hurtigt kom til deres ret.

I 1978 blev han viceformand i Berkshire Hathaway, hvor hans partnerskab med Warren Buffett blev et ikonisk eksempel på, hvordan to forskellige tankesæt kan komplementere hinanden. Mens Buffett var kendt for sin tålmodige og pragmatiske investeringsstil, tilførte Munger en mere filosofisk og tværfaglig tilgang.

Både Warren Buffett og Charlie Munger var store tilhængere af teorierne i adfærdsøkonomi. Det fik de øjnene op for via Robert Cialdinis klassiske bog “Influence: The Psychology of Persuasion”. Munger var især begejstret for Cialdinis arbejde, fordi det gav en dyb indsigt i de psykologiske principper, der påvirker menneskelig adfærd – noget, Munger mente var essentielt at forstå for at træffe bedre beslutninger, både i forretning og investering.

De mentale modeller: Mungers hemmelige våben

I stil med selvnudge, som jeg omtaler i Når hulemænd investerer, var Munger overbevist om, at for at træffe bedre beslutninger – ikke kun i investeringer, men i livet generelt – skal man bygge et “gitterværk af mentale modeller”. Dette betyder, at man trækker på principper og ideer fra en bred vifte af discipliner som psykologi, matematik, økonomi, biologi og historie.

Ifølge Munger er mange dårlige beslutninger et resultat af snæversyn – at man ser verden gennem ét fagområdes linse. Hans tilgang handlede derfor om at forstå verden i hele dens kompleksitet.

Her er nogle af de vigtigste modeller og principper, Munger brugte:

1. Inversion (omvendt tænkning): I stedet for at spørge, hvordan man kan opnå succes, spurgte Munger: Hvordan undgår jeg fiasko? Denne tilgang hjælper med at identificere og eliminere de ting, der kan gå galt, hvilket ofte er mere effektivt end blot at fokusere på, hvad der kan gå godt.
2. Circle of competence (kompetencecirklen): Munger insisterede på, at man kun skulle investere i det, man forstod fuldt ud. Ved at holde sig inden for sin kompetencecirkel minimerer man risikoen for fejltagelser.
3. Margin of safety (sikkerhedsmargin): Et klassisk investeringsprincip, der handler om at købe aktiver til en pris, der er lavere end deres egentlige værdi. Dette giver en buffer mod uforudsete hændelser.
4. Opportunity cost (alternativomkostninger): Munger var altid bevidst om, at enhver beslutning har en omkostning – nemlig det, man giver afkald på ved at vælge noget andet. Det gjaldt både tid, penge og ressourcer.
5. Forståelse af kognitive biases: Munger var dybt inspireret af behavioral science og havde en særlig interesse i de psykologiske fænomener, der kan forvride vores dømmekraft. Han advarede mod faldgruber som confirmation bias (tendensen til at søge information, der bekræfter ens egne holdninger) og overconfidence bias (overvurdering af egne evner).

Her kan du høre ham selv fortælle om inversion:

Tjeklister og sund fornuft

Munger var også kendt for at anbefale brugen af tjeklister som et værktøj til at sikre, at man overvejer alle relevante faktorer, før man træffer en beslutning. Dette enkle, men effektive værktøj hjælper med at undgå de mest almindelige fejl.

En af hans mest berømte citater illustrerer hans tilgang til livet og investeringer:

Med andre ord: Det handler ikke om at være geni – det handler om at undgå dumme fejl.

Arven efter Munger

Charlie Munger døde i slutningen af 2023, blot en måned før sin 100-års fødselsdag. Men hans ideer og principper lever videre og inspirerer investorer og beslutningstagere verden over. Hans fokus på kritisk tænkning, tværfaglig viden og forståelse af menneskelig adfærd har ikke kun haft betydning i finansverdenen, men også inden for ledelse, psykologi og personlig udvikling.

Munger lærte os, at verden er kompleks, og at det kræver mere end blot tal og data at forstå den. Ved at kombinere økonomisk snilde med psykologisk indsigt skabte han en tilgang til beslutningstagning, der er lige så relevant i dag, som da han først introducerede den.

Vil du lave en tjekliste, du kan følge når du investerer, har jeg input til det lige her.