Ekspert i investorpsykologi på TV2 News

Faldende markeder giver øget interesse for investering – i hvert fald fra medierne. Derfor var Jens Balle i TV2 News for at tale om psykologien hos investorer.

De japanske aktier faldt kraftigt mellem torsdag og fredag i uge 31, hvilket førte til røde dage på flere asiatiske og europæiske markeder den 2. august 2024.

Det førte naturligvis til stor interesse fra investorer og medier – BT brillerede med denne overskrift om blodrøde markeder:

Sidst på eftermiddagen blev jeg kontaktet af Tv2 News, der gerne ville høre mere om psykologien i et faldende marked. Det skal i den forbindelse siges, at jeg intet vidste om de faldende markeder før de ringede, da jeg gør som jeg prædiker. Derfor følger jeg ikke markederne tæt, og var ganske uvidende om de faldende kurser.

Jeg var direkte igennem fra forhaven og vi fik blandt andet talt om frygt, om at professionelle også påvirkes, om mediers behov for sensationer og om hvordan privatinvestorer kan prøve at undgå at blive revet med.

Det sidste punkt handler om at have en strategi, så man ved hvordan man skal investere. Alternativt kan man overveje ikke at følge markederne for tæt. Har man en langsigtet strategi, betyder udviklingen fra i går til i dag ikke så meget.

Mediehenvendelser

Har du også brug for en ekspert i investorpsykologi? Tøv ikke med at kontakte mig – find oplysninger her.

Få nyhederne direkte i din e-mail

Podcast om investering

Kruset fra podcasten

  • Koppen fra Investering på hjernen

    Investering på hjernen krus

    kr. 49,00
    Tilføj til kurv