Investorer taber på ETN’er

Finanstilsynet har kigget nærmere på privates handel med ETN’er og resultatet er nedslående – vi er ikke særlig gode til at købe billigt og sælge dyrt, når det handler om ETN’er.

Vi mennesker har en lang historie med at udvikle finansielle spekulationsinstrumenter. For eksempel handlede japanerne futures på ris allerede i 1697 og siden har den finansielle udvikling bestemt ikke stået stille. Men desværre er der også udviklet instrumenter, vi ikke rigtig har brug for eller forstår at bruge.

De sidste 10-15 år har vi set en opblomstring i de såkaldte ETN’er. ETN er forkortelse for Exchange Traded Notes og dækker over et instrument, hvor man følger udviklingen på det underliggende instrument, men man ejer ikke det underliggende instrument. Samtidig kan man både investere i stigninger og fald med ETN og mange udbydes også med gearing.

En ETN kan altså være knyttet op på guld og hvis guld så stiger 1 stiger ETN’en også 1. Er der tale om en gearing på fem, vil ETN’en i stedet stige 5. Hvis guld ikke stiger, men i stedet falder, taber man i stedet hhv 1 og 5 på bevægelsen.

Geniale spekulationsinstrumenter tænker mange sikkert. Men ifølge Finanstilsynet er vi bare ikke særlig gode til at tjene penge på den spekulation.

I gennemsnit taber vi nemlig på denne spekulation. Faktisk havde 47 pct. af investorerne tabte på deres ETN-køb i første halvår 2019, og 5 pct. havde et tab på over 50 pct.

ETN’er er et meget risikabelt og komplekst produkt, der er uegnet for de fleste investorer, og som mange investorer har tabt penge på at investere i.

Finanstilsynet

Det viser Finanstilsynets undersøgelse af privates handler med de mere end 700 børsnoterede ETN’er fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2020. Et par konklusioner:

  • 94 pct. af investorernes ETN-køb var i gearede ETN’er
  • udsætter sig selv for en unødig og meget høj risiko ved at beholde gearede ETN’er meget længere, end det anbefales
  • i gennemsnit taber penge på deres ETN-køb.

Desuden gør mange investorer den fejl, at de beholder gearede ETN’er for længe. ETN’er egentlig beregnet til kortsigtet spekulation og ikke langsigtet investering, og derfor skal man være opmærksom på at afkastet over tid, ikke svarer til udviklingen i det underliggende aktiv.

Finanstilsynet er enig med mig i, at langt de fleste ikke skal spekulere i ETN’er. Det er forbeholdt meget få investorer at kunne tjene penge på disse instrumenter.

Du kan læse mere i Finastilsynets rapport her.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.