I disse tider er der masser af eksempler i mit feed på SoMe om at agere politisk når vi handler. Byt Colgate ud med Zendium, Coca Cola og Pepsi ud med Jolly og lignende tiltag. Faktisk har mere end 50.000 danskere meldt sig ind i en gruppe, der handler om at boycotte amerikanske varer. Det mister naturligvis lidt signalværdi, når gruppen så er en Facebook-gruppe…..
Flere europæiske investorer overvejer at sælge deres amerikanske aktier som en protest mod USA’s politik, økonomiske beslutninger eller virksomheders adfærd. Men rammer det overhovedet USA økonomisk, eller er der mere effektive måder at påvirke landet på?
Hvis europæiske investorer begynder at frasælge amerikanske aktier i stor stil, vil det næppe have en direkte effekt på USA’s økonomi. De store amerikanske selskaber, som Apple, Microsoft og ExxonMobil, har en enorm global investorbase, hvor pensionsfonde, hedgefonde og amerikanske private investorer ofte står klar til at opkøbe aktierne.
Selvom et massivt frasalg fra europæiske investorer teoretisk kunne lægge et mindre pres på aktiekurserne, vil det sjældent skade de amerikanske virksomheder direkte, da de primært finansierer sig gennem deres indtjening og ikke gennem aktiemarkedet.
Det samme gør sig også gældende i andre situationer, hvor forbrugere har ønsket at markere politik via deres investeringer. Cigaretter, sprut, porno og våben har i mange år været politisk ukorrekte – alligevel har de aktier i mange perioder outperformet markedet.
Fordi du vælger at sælge dine 15 aktier i et amerikansk selskab, sker der ikke noget for virksomheden. Alt andet lige, er der en anden investor, der køber disse aktier. Det er kun i det tilfælde, hvor virksomheden har brug for at sælge nye aktier, at de kan blive ramt af evt vigende kurs. Eller hvis de vil udstede lån, kan kursudviklingen på aktierne også have en betydning.
En mere indirekte effekt kan være, at et koordineret europæisk frasalg sender et politisk eller økonomisk signal. Hvis nok store investorer – såsom statslige fonde eller pensionskasser – trækker sig, kan det potentielt øge kapitalomkostningerne for amerikanske virksomheder, især hvis det gør obligationer dyrere at udstede.
Her er Salling på vej med hjælp til forbrugerne, idet de vil markere europæiske aktier, med en sort stjerne på prisskiltet.
Dog er det usandsynligt, at en sådan bevægelse vil skabe reel økonomisk smerte for USA som helhed, da amerikansk økonomi i høj grad er drevet af indenlandsk forbrug og investeringer.
Hvis målet er at ramme USA økonomisk, vil en boykot af amerikanske produkter og tjenester have en langt mere direkte effekt end at sælge aktier. Amerikanske virksomheder tjener penge på salg af varer og services, ikke på deres aktiekurs. Hvis europæiske forbrugere stopper med at købe amerikanske brands som Coca-Cola, McDonald’s eller Tesla, kan det potentielt mærkes på bundlinjen.
Eksempler fra tidligere forbrugerboykotter, som protesterne mod franske produkter i Mellemøsten eller kinesiske boykotter af vestlige brands, viser, at forbrugermodstand kan påvirke virksomheder langt mere end et fald i aktiekursen.
En anden strategi kunne være at bevare investeringerne og i stedet bruge aktivt ejerskab til at påvirke amerikanske virksomheder indefra. Store europæiske investorer kan lægge pres på ledelserne gennem stemmeret ved generalforsamlinger eller offentlig kritik af virksomhedens politikker. Det vil dog være svært at påvirke politikerne i Washington den vej, da det jo først er ved midtvejsvalget og næste præsidentvalg, at vælgerne i USA for alvor kan gøre noget.
Derudover kunne europæiske investorer omdirigere kapital til virksomheder, der understøtter de værdier, de ønsker at fremme, eksempelvis ved at investere i europæiske tech-virksomheder eller grønne energiselskaber frem for amerikanske alternativer.
At sælge amerikanske aktier som protest mod USA vil sandsynligvis have minimal effekt på landets økonomi, da de store selskaber har rig adgang til kapital fra andre investorer. Hvis europæere ønsker at påvirke USA økonomisk, vil en boykot af amerikanske varer og tjenester være langt mere effektiv. Alternativt kan aktivt ejerskab eller målrettede investeringer i alternative markeder være en mere strategisk måde at skabe forandring på.
Du kan også vælge ikke at købe en af de mange mange amerikanske bøger om investering, og så i stedet købe Når hulemænd investerer! Bestil den her på siden – så kan du få en personlig hilsen i den!
Investering er nemt!
Få styr på de syv investeringssynder og få bedre afkast.
På lager
Andet om investering Financial Times Global ØkonomiIndholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.
