Tid i markedet betyder mest

Markederne går op og ned - tid i markedet betyder mest for dit afkast

Rigtig mange investorer bruger megen tid på market-timing. Skal jeg købe eller sælge nu? Men rigtig meget peger på at tiden i markedet betyder mere for dit afkast.

Jeg har kigget på data for danske aktier (OMX C20) fra januar 1997 og frem til 23. oktober 2019. Det er altså data for aktier, der både indeholder dot-com-krisen og finanskrisen, som er dårlige aktie-tider de fleste kan huske.

Alligevel viser afkastene at aktier er gode at investere i – især hvis man lader tiden arbejde for sig. Med 1 års tidshorisont har man 68 % sandsynlighed for at få positivt afkast. Med 10 års tidshorisont er vi oppe på 96 % sandsynlighed for positivt afkast. Og det er altså selvom vi har data for aktiefald under finanskrisen med i disse tal.

Tør du gå ud af aktier?

I øjeblikket overvejer flere at forlade aktier – måske kommer der dårlige tider om lidt? Det lyder som en god ide, men det er som bekendt svært at spå. Især om fremtiden.

Time In The Market Beats Timing The Market – Almost Always

Ken Fisher

Og hvad nu hvis du ikke får ret? Hvad nu hvis du går ud og markedet stiger yderligere? Det kan have stor betydning for dit afkast, hvis du misser de gode dage.

I den her video taler jeg om de psykologiske aspekter ved at gå ud af markedet. For du risikerer jo både at få ret og ikke at få ret. Men begge situationer kan være svære at navigere i, for følelserne arbejder imod dig.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.