Vi mennesker vil gerne prÞve at have kontrol over fremtiden, for vi kan ikke sÄ godt lide usikkerhed. Det kan jeg mÊrke pÄ lyttertallene pÄ podcasten Investering pÄ hjernen, der typisk stiger nÄr jeg har en Þkonom med.
Jeg er netop blevet spurgt, om teknisk eller fundamental analyse er bedst at anvende for investorer. Jeg er dog meget i tvivl om man kan svare pÄ det 100 %, for det er jo lidt ligesom at spÞrge hvilken skruetrÊkker, der er bedst af stjerne eller torx.
Men hvor det med skruetrÊkkere handler om hvilken type skrue, du skal skrue, virker teknisk eller fundamental analyse ikke bedst eller dÄrligst pÄ forskellige markeder, instrumenter eller nÞgletal. Her er det i hÞj grad evnerne og indsigten hos den, der udfÞrer analysen, der kan bestemme udfaldet.
I teknisk analyse kigger man pÄ udviklingen i det man vil analysere. Det kan vÊre kursen pÄ et aktiv eller en renteudvikling, men det kan ogsÄ vÊre Þkonomiske nÞgletal som inflation eller BNP.
Man sĂžger sĂ„ at identificere forskelige mĂžnstre i udviklingen, der kan indikere den fremtidige udvikling. Trendkanaler og headânâshoulders er eksempler pĂ„ disse. I min erfaring er de dog nemmest at identificere, nĂ„r det er sket â altsĂ„ nĂ„r det er for sent at handle pĂ„ dem.
Til gengÊld har jeg set gode resultater med strategier, der baseres pÄ glidende gennemsnit, som for eksempel 50 dage eller 200 dage. Disse kan vÊre gode indikationer af en trend, hvad enten den er opadgÄende.
Holder kursen sig over det anvendte gennemsnit, er der tale om en stigende trend. Det er naturligvis omvendt, hvis kursen er under gennemsnittet.
Udfordringen er at signalet fÞrst kommer, efter et stort fald eller en stor stigning, sÄ man vil ikke kunne ramme top og bund.
Signalerne er dog ikke altid brugbare â det kalder man falske signaler.
Der findes en lang rĂŠkke metoder og indikatorer, man kan bruge i teknisk analyse.
I fundamental analyse tager man i stedet udgangspunkt i nĂžgletal. For Ăžkonomier kan det vĂŠre tal som inflation og arbejdslĂžshed. I en virksomhed kan det vĂŠre indtjening, forventet indtjening eller tal fra Ăžkonomien, der kan indikere noget om en branches udvikling.
Disse nĂžgletal kombineres ofte med en rĂŠkke Ăžkonomiske modeller, hvorefter man prĂžver at forudsige fremtiden eller beregne vĂŠrdien af en aktie eller virksomhed.
Der findes ogsÄ for fundamental analyse en lang rÊkke af vÊrktÞjer og modeller, man kan bruge til beregninger og forudsigelser.
Mange undersĂžgelser har vist at Ăžkonomer er dĂ„rligere til at forudsige end metrologer â og det siger noget.
Da begge analyseformer krÊver tolkning af de signaler kursen eller de fundamentale nÞgletal sender, vil mange vÊre tilbÞjelige til at blive pÄvirket af en rÊkke bias i begge analyseformer.
Analytikere, ligesom alle mennesker, kan vÊre modtagelige for en rÊkke psykologiske bias, der kan pÄvirke deres beslutningstagning. Nogle af de mest almindelige bias, som analytikere kan stÞde pÄ, omfatter:
1. BekrÊftelsesbias: Dette er tendensen til at favorisere information, der bekrÊfter ens forudindtagede meninger eller hypoteser. En investeringsanalytiker kan uforvarende sÞge efter, fortolke, fremhÊve og huske information pÄ en mÄde, der bekrÊfter deres oprindelige investeringstese, hvilket ignorerer information, der modsiger den.
2. Overconfidence bias: Dette er tendensen til at overvurdere ens evner, hvilket fĂžrer til overdreven tillid til ens egne analytiske fĂŠrdigheder og forudsigelser. Dette kan resultere i en undervurdering af risici og en overvurdering af sandsynligheden for succes.
3. Ankerbias: NÄr investeringsanalytikere fastsÊtter deres vurderinger eller forventninger baseret pÄ en initial information eller tal (anker), kan det fÞre til en skÊvhed i deres analyse. For eksempel, hvis en akties tidligere hÞje vÊrdi bruges som et anker, kan det pÄvirke analytikerens vurdering af aktiens fremtidige vÊrdi.
4. Tabsaversion: Dette er tendensen til at foretrĂŠkke at undgĂ„ tab frem for at opnĂ„ tilsvarende gevinster. Analytikere kan vĂŠre tilbĂžjelige til at holde fast i tabsgivende investeringer for lĂŠnge i hĂ„bet om at “komme tilbage til nul”, i stedet for at acceptere et tab og flytte videre.
5. Flokmentalitet: Dette refererer til tendensen til at fÞlge andres adfÊrd eller mening, isÊr i tider med usikkerhed eller nÄr en beslutning synes kompleks. Analytikere kan blive pÄvirket af markedstendenser eller kollegers meninger, selv nÄr disse ikke stemmer overens med deres egen analyse.
6. Ramme-effekten (Framing Effect): MÄden, hvorpÄ information prÊsenteres, kan pÄvirke beslutningstagningen. For eksempel, hvis en investering prÊsenteres som en mulighed for at undgÄ et stÞrre tab frem for en mulighed for gevinst, kan det pÄvirke en analytikers beslutning.
At vĂŠre bevidst om disse og andre psykologiske bias kan hjĂŠlpe investeringsanalytikere med at trĂŠffe mere afbalancerede og objektive beslutninger.
MĂ„ske kan kunstig intelligens afhjĂŠlpe den menneskelige faktor, men det er dog for tidligt i den udvikling, til at vi har brugbar viden.
Selv om mange ved at forecasts ofte er ubrugelige, er mange ogsÄ vilde med at hÞre hvad andre mener. Ofte fordi de leder efter andre, der giver dem ret i deres egen holdning (det man kalder confidence bias), men ogsÄ fordi man sÄ fÞler en stÞrre grad af sikkerhed.
Nogle investorer vil gerne bruge forecasts til at Êndre deres investeringssammensÊtning. KÞbe eller sÊlge mellem forskellige aktivklasser eller kÞbe og sÊlge indenfor samme aktivklasse for at optimere afkastet. Dette kaldes strategisk assetallokering eller markettiming, men det er formentlig spildte krÊfter. For mange analyser viser at strategisk assetallokering og markettiming bidrager meget lidt til investeringsafkastet. Faktisk bestemmes den stÞrste del af afkastet af den overordnede ramme du definerer for dine investeringer og sÄ at du er investeret. SelvfÞlgelig skal du huske spredning, men tid i markedet slÄr helt klart markettiming.
Men mange investorer elsker forecast fra Ăžkonomer â hvad enten det er baseret pĂ„ fundamental eller teknisk analyse. Det kan jeg se pĂ„ min podcast Investering pĂ„ hjernen, hvor lyttertallene stiger, nĂ„r jeg har en Ăžkonom med. Det skyldes formentlig, at vi har en bias, der handler om at vi gerne vil have kontrol over fremtiden. Og disse forecast kan give â en imaginĂŠr? â fĂžlelse af kontrol.
Derfor bruger jeg ikke megen tid pÄ hverken teknisk eller fundamental analyse. Jeg holder mig til kÞb, slap af, og bliv rig i stedet. Spredningen opnÄr jeg via fonde, hvor jeg investerer meget bredt i primÊrt det globale indeks. Jeg undgÄr ogsÄ modeluner i investering, sÄ du finder ingen snÊvre fonde i min portefÞlje.
Men vil jeg have en indikation af trenden i et marked, bruger jeg de lange glidende gennemsnit fra teknisk analyse.
(Grafer opdateret 20. december 2023)
Det her chart viser prisen pĂ„ de tyske bunds, der er den toneangivende rente i Europa. Det er blandt andet den Jens Schjerning, som du mĂ„ske kender fra Investering pĂ„ hjernen đ§ , kigger meget pĂ„, nĂ„r han skal vurdere renteudviklingen. Det kan du hĂžre mere om i her.
Der er nu et markant brud pÄ 50 dages glidende gennemsnit, som kan vÊre en indikation om at renten skal til at falde igen. Det passer fint med de store fald i inflation, vi har set pÄ det seneste. Chartet her viser den lange tyske obligation, 50 og 200 dages gennemsnit. Kursen er netop brudt op igennem 50 dages glidende gennemsnit, hvilket kan indikere en vending af trenden.
Der er stor sammenhÊng mellem renterne i den vestlige verden, og det europÊiske billede kan ogsÄ findes i danske obligationer. Her vises renten pÄ den lange danske statsobligtation, 50 og 200 dages glidende gennemsnit. Da der er tale om renten og ikke kursen, er bruddet naturligvis nedad i stedet.
Det betyder ogsÄ at 5 % obligationerne er ved at lukke for udstedelse af lÄn. (Det kan du bl a fÞlge med i her).
Udviklingen har vÊret lidt bagefter i USA, selvom der er tendens til at renterne hÊnger meget sammen i den vestlige verden. Der kan dog vÊre kortvarige afvigelser, hvilket vi mÄske er vidne til her. Igen er det renten jeg viser, som netop er kommet under 50 dages gennemsnit:
Disclaimer:
I forlÊngelse af denne mini-analyse af renterne, skal nÊvnes at jeg kan vÊre offer for bekrÊftelsesbias her. Efter rentestigningerne i 2021 omlagde vi fra fastforrentet til variabel i starten af 2022. Planen var at gÄ tilbage til fastforrentet, nÄr renten igen faldt. Det har den ikke gjort endnu.
Andet om investering Nyheder fra BĂžrsen Financial Times Global ĂkonomiIndholdet pĂ„ Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rĂ„dgivning. Brugere bĂžr ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rĂ„dgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi strĂŠber efter at sikre nĂžjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstĂŠndigheden eller aktualiteten af det materiale, der prĂŠsenteres.
Investering indebÊrer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet pÄ grundlag af informationen pÄ Hulemandens er pÄ brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstÄr som fÞlge af sÄdanne beslutninger.
Indholdet pÄ Hulemandens udgÞr ikke professionel finansiel eller investeringsrÄdgivning. Brugere bÞr sÞge uafhÊngig professionel rÄdgivning, fÞr de foretager nogen form for investering.
Indholdet pÄ Hulemandens kan Êndres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage Êndringer eller opdateringer nÄr som helst.
