Man skal ikke bladre meget i aviserne for at finde negative nyheder. De nyheder var der ikke så mange af for et år siden, hvor de jo ellers kunne have haft en forudsigende effekt. Det gør det svært at være langsigtet investor.
Min investeringshorisont for størstedelen af mine midler er +15 år. Alligevel oplever jeg, at det kan være svært at huske at tænke langsigtet i øjeblikket. Der er mange negative overskrifter, der kan forvirre den langsigtede strategi.
Det er meget normalt – også fra et psykologiske perspektiv. For der findes en psykologisk tendens til at fokusere på nutiden – det kaldes present bias. Det betyder at vi typisk fokuserer på det, der sker lige nu, og ikke tænker langsigtet. Det er derfor mange venter (for længe) med at få startet opsparing og pensionsopsparing.
På samme måde kan de kortsigtede handlinger påvirke det langsigtede view.
Det er derfor du skal have en strategi og derfor du skal huske at holde fast i den!
Vurdering af rådgivere
Det store fokus på det netop hændte, kan også komme i spil, når man skal vurdere sine rådgivere. Det har jeg talt med to investorer om, og du kan høre lidt om det i denne video: