Vi elsker historier. Det gør vi allesammen. Historier hjælper os med at forstå verden, finde mening i begivenheder – og måske vigtigst af alt – føle os i kontrol. Men i finansverdenen kan vores trang til fortællinger føre os på afveje. Her kommer narrative fallacy ind i billedet.
Denne tendens til at lade fortællinger tage over kaldes narrative fallacy. Det er en tendens vi nemt falder for, for historierne er nemmere at tage ind, end en analyse af fakta.
Begrebet blev gjort populært af Nassim Nicholas Taleb i bogen The Black Swan, hvor han advarer mod vores tendens til at skabe logiske fortællinger om tilfældige eller kaotiske hændelser – især efter de er sket.
“The narrative fallacy addresses our limited ability to look at sequences of facts without weaving an explanation into them.”
— Nassim Nicholas Taleb, The Black Swan
Vi forklarer fortiden for at forstå fremtiden
Når et aktiemarked styrtdykker, eller en virksomhed går fra ingenting til milliardforretning, så har vi det med at opstille årsagskæder. Vi siger, “det skete fordi ledelsen traf de rigtige valg”, eller “det var tydeligt, at boblen ville briste”. Men ofte opdager vi først årsagerne, når vi ser resultatet.
Problemet? Verden er sjældent så simpel. Finansmarkeder påvirkes af tusindvis af faktorer – geopolitik, renteændringer, forbrugerpsykologi, algoritmer, uforudsete hændelser – og mange af dem er hverken forudsigelige eller nemme at sætte i en lineær fortælling.
Når historier styrer investeringer
Forestil dig en startup, der beskrives som “det næste Amazon”. Den har en karismatisk CEO, en god historie og et produkt med potentiale. Medierne hopper på vognen. Investorer følger trop. Prisen stiger. Og pludselig er det ikke længere analysen, der styrer investeringsbeslutningen – det er fortællingen.
Her er vi i narrativets vold. Det betyder ikke nødvendigvis, at investeringen er dårlig. Men det betyder, at vi risikerer at ignorere hårde data og i stedet lade os forføre af en god historie.
Eksempler fra finansverdenen
- Dot-com-boblen (1990’erne): Mange internetvirksomheder blev hypet med fortællinger om en ny digital æra. Investorer blev tiltrukket af historierne, selv når virksomhederne ikke havde solide forretningsmodeller. Resultatet var en massiv boble, der bristede og førte til store tab.
- Finanskrisen (2008): Historien om, at boligpriser altid stiger, førte til overdreven udlån og investering i subprime-lån. Da virkeligheden indhentede markedet, kollapsede det, og mange investorer stod tilbage med store tab.
- GameStop-sagen (2021): En gruppe detailinvestorer på Reddit skabte en fortælling om at “tage kampen op mod Wall Street” ved at købe aktier i GameStop. Historien førte til en massiv stigning i aktiekursen, men mange investorer, der kom sent ind, oplevede store tab, da prisen faldt igen.
Hvordan undgår man narrative fallacies?
Kig på data, ikke anekdoter. Historier er gode til at engagere, men ikke nødvendigvis til at informere.
Stil spørgsmål ved årsag og virkning. Bare fordi A kom før B, betyder det ikke, at A forårsagede B.
Vær skeptisk over for “det var tydeligt”-forklaringer. De kommer som regel efter begivenheden og skjuler kompleksitet.
I sidste ende handler det om at holde hovedet koldt og erkende, at markedet ofte er mere komplekst og tilfældigt, end vi bryder os om. En god historie kan være underholdende – men den er ikke altid sand.
Men det kan være svært – det tror jeg de fleste godt kender. For vi lader os jo netop rive med, uden at vi er opmærksomme på det. Her kan det være en god ide med lister, til at undgå at følelserne tager over – læs mere om det her.