Det har i mange år været god latin, at sætte fokus på sundhed og motion på arbejdspladser. Det har ført til ændringer af menuen i kantiner og gennemførelse af tæl skridt kampagner. Men hvad med medarbejderes økonomiske helbred? Kan arbejdsgivere også nudge medarbejdere der?
Forfatter og foredragsholder Jens Balle har udviklet et koncept, hvor arbejdspladser kan dyste på investering og samtidig blive klogere. Man investerer for fiktive penge men med de rigtige kurser – det giver en social aktivitet der giver masser af dialog medarbejderne i mellem og samtidig får de indblik i de finansielle markeder.
Flere og flere investerer
Flere og flere danskere interesserer sig for investering. Flere medier har i 2021 fortalt om stigende antal danske investorer og at indestående i banker når nye rekorder. Vi har fået bedre økonomi, men er vi også gode når vi investerer?
Med et input fra Jens Balle kan du give dine kolleger et godt input omkring investering. Jens Balle har skrevet bogen Når hulemænd investerer, der er solgt i næsten 1.000 eksemplarer på kun 7 måneder. På en time kan Jens Balle give medarbejderne et indblik i de finansielle markeder og komme med input til at undgå de psykologiske fælder.
– Når vi investerer, kommer en række psykologiske mekanismer i spil, fortæller Jens Balle. Det betyder at vi træffer forkerte beslutninger, der kan være for vore investeringer.
Det er et foredrag med humor, selv-ironi og stor finansiel indsigt, der giver stof til eftertanke og gode ideer til, hvordan du kan lave en investeringsplan.
Også en social aktivitet
Ved at koble et investeringsspil fra Aktiedysten.dk på får I også en social aktivet i virksomheden. Et investeringsspil løber typisk 3 måneder og ved at bruge Aktiedysten, får I mulighed for at dyste på virkelige aktiekurser, men for et fiktivt beløb.
Alle deltagere får mulighed for at sammensætte egne porteføljer og kan købe eller sælge så tit de vil i kampen om at opnå det bedste resultat over spillets løbetid.
– Jeg har lavet et samarbejde med Aktiedysten.dk, fordi de har en spændende platform til investeringsspil, med rigtige kurser, siger Jens Balle. De har styr på data og sikkerhed – det er vigtigt i dette samarbejde!
Udover en overall vinder kan virksomheden også kåre spurtvindere i løbet af perioden. Det giver mulighed for at flere kolleger kan komme i spotlyset i løbet af konkurrencen.
Der er mange følelser koblet til penge og investeringer, og via de løbende ændringer i kurserne og dermed i placeringer giver mulighed for interessante dialoger i virksomhederne.
– Det er næsten som at følge med i sportsresultater, bortset fra at der er nye kurser og placeringer alle hverdage, fortæller Jens Balle. Det giver masser af dialog i virksomheden på tværs af afdelinger.
Alle deltagere får eget logon og kan følge med i placeringerne på deres foretrukne enhed.
Flere muligheder
En investeringsaktivitet kan sættes sammen på flere måder. På averagejoe.dk kan du se et par eksempler på en sådan aktivitet. Aktiviteten kan naturligvis tilpasses jeres ønsker og planer – tag fat i Jens Balle for at høre nærmere.
Du kanlæse mere om investeringsaktiviteten her.
– Nu har virksomheder i mange år talt skridt på arbejdet – lad os også sætte fokus på investering og samtidig være sociale, afslutter Jens Balle.
Vil du vide mere?
Få et gratis møde og få svar på alle dine spørgsmål.
Tryk på knappen og kom i gang!
Vil du have min hjælp til dine investeringer? Læs om investeringscoach her.