Omkostninger kan være dræbende for investorer, og derfor er der en løbende jagt på billigere løsninger. I USA har det blandt andet ført til stor succes for handelsplatformen Robinhood, der tilbyder gratis køb og salg af værdipapirer. Men er det virkelig gratis?
De fleste kender formentlig handelsplatformen Robinhood fra historien om GameStop. Det var netop på Robinhood oprørs-investorerne i stor stil omsatte. Men Robinhood har været på banen siden 2014, og de er blevet taget pænt imod af de amerikanske investorer.
Robin Hood – altså ham fra England – tog fra de rige og gav til de fattige. Det er netop en af fortællingerne omkring handelsplatformen Robinhood, der også har rødder i Occupy Wall Street, som opstod i kølvandet på Finanskrisen. En protest mod de rige og bankerne, som blev reddet af systemet, mens de små måtte gå fra hus og hjem.
Så med omkostningsfri handel med værdipapirer, ville Robinhood – altså den amerikanske handelsplatform – tage fra de rige og give til de fattige. Men de er måske endt med det modsatte?
Handelsflow er penge værd
For eksempel har Robinhood solgt deres handelsflow til store investorer. Det betyder at store investorer har købt adgang til at se Robinhoods kunders ordrer INDEN de ramte børsen. På den måde kunne disse investorer få adgang til risikofrit at købe billigt og sælge dyrt, på Robinhoods kunders regning.
De amerikanske myndigheder er netop i gang med at forbyde denne type handel, men den har i høj grad bidraget til indtjeningen i Robinhood. Derfor har de også haft interesse i at øge deres kunders lyst til at købe og sælge, da større handelsflow giver en bedre vare, at sælge.
Gamification af din investering
Du har måske læst et af mine tidligere blogindlæg, om ikke at følge markederne for tæt? Det giver os nemlig lyst til at købe og sælge. Eller sælge og købe.
Disse handler bidrager dog meget sjældent til afkastet – køb og behold er en bedre strategi (det kan du læse mere om i Når hulemænd investerer).
Det er blevet nemmere at handle
Det er blevet meget nemmere at investere de seneste 40 år. Meget friktion er fjernet og køb og salg er kun en tommeltot væk.
Det er dog ikke sikkert det gør os til bedre investorer.
1980erne – telefon og tekst-tv
Ville man handle værdipapirer, skulle man henvende sig til en børsmægler eller sin bank. Enten ved fysisk fremmøde eller via telefonen.
Handel på børsen skete ved at børsmæglerne mødtes på Børsen i København. Her blev værdipapirerne handlet på skift, hvor børsmæglere eksekverede kunders ordrer. Dette blev dog udfaset op gennem 80erne.
Aktier og obligationer var også fysiske, så efter handel skulle de sendes fra den ene til den anden. Obligationer havde kuponer, der gav retten til renter – deraf udtrykket ‘kupon-klipper’ om en der lever af afkastet af sine investeringer. Til hver termin skulle disse klippes og kunne derefter udbetales i banken. I sidste halvdel af 80erne overgik alle danske værdipapirer dog til værdipapircentralen, og i dag flyttes de blot elektronisk.
Finansielle informationer var kun tilgængelige via abonnementsløsninger (f eks Reuters eller Telerate), der både var dyre i abonnement og i kommunikationsomkostninger.
Danske værdipapirer kunne i den sidste halvdel af 1980erne følges på DRs tekst-tv.
1990erne – modem og netbank
Fagre nye verden med computere og modem, gav muligheden for at koble på netbank og finansielle oplysninger. Mener dog at kunne huske, at bankerne tog et gebyr, for at give adgang oplysningerne – udover det forbindelsen via modem kostede.
Man kunne nu selv ligge ordrer ind i netbanken. Banker tilbød også informationer via telefonen, hvor man kunne følge kurser på værdipapirer. Det kaldte man typisk Telefonbank.
I denne periode skød en række “sidegadevekselerer” op. Investeringsrådgivere udenfor Finanstilsynets overvågning, der tilbød investering i bl a valuta, optioner og andre finansielle instrumenter.
P.S. Har du glemt hvordan et modem lyder, kan du få det genopfrisket her:
2000erne – smartphones gør investering mere mobilt
Det bliver nemmere og nemmere at få adgang til børsoplysninger samtidig med at der sættes fokus på omkostningerne. Lanceringen af konkurrenter til banker som f eks Saxo Bank er med til at presse priserne.
I første omgang på web og via pc’ere og laptops. Men undervejs gør smartphones deres indtog, og dermed bliver finansielle informationer og muligheden for at købe og sælge mobil.
Flere banker sætter især minimumsomkostningen for en handel ned, og for de meget aktive bliver der også konkurreret på selve kurtagen.
Kreativiteten er i høj og mange forsøger at tappe ind i danskeres forkærlighed for obligationer. Ejendomsinvestorer lancerer ‘obligationer’ med pant i ejendomsporteføljen og mulighed for at tjene, hvis ejendommene stiger i pris. Banker udbyder såkaldte garanti-obligationer, hvor afkastet hægtes sammen med udviklingen på et bestemt marked. Flere af disse kan ikke holde løfterne overfor investorerne.
2010erne – investering flytter over i apps og robotter
Smartphones gør det i højere grad muligt at have børserne lige ved hånden. Markederne kan følges og ordrer eksekveres via få tastetryk.
Især nyere udbydere – f eks Saxo Bank og Nordnet – er på banen med løsninger, der gør det nemt at handle. Flere tilbyder certifikater, der gør det muligt for hr og fru Jensen at spekulere i både stigninger og fald, geare og få adgang til at handle f eks råvarer, el og meget mere.
Teorien om at aktive strategier ikke kan slå markedet og fokus på billige ETFer sætter yderligere fokus på priserne på investeringsforeninger, hvor de fleste gennem 10erne sænker en priserne flere gange.
I dag kan de fleste følge deres investeringer og købe og sælge på smartphonen. Det har Robinhood i særdeleshed forfinet og de har været kreative i deres udvikling, hvor de blandt andet bruger gamification til at få investorer til at være aktive.
Gamification er, når man anvender elementer fra spil i sammenhænge der, ikke har noget med spil at gøre, med det formål at engagere brugerne til at gøre en bestemt handling. Det kender du måske fra dine teenagebørn, der ikke kan lokkes til at deltage i rengøring eller andet husligt. Her kan et “Skal vi se hvem der bliver først færdig?” hjælpe dem i gang (i hvert fald indtil de bliver rigtig teenage-agtige). Det er en form for gamification.
Robinhood bruger gamification til at få deres kunder, til at blive hængende. Det siger sig selv, at man ikke kan begynde at investere hos dem, før kontooprettelsen er på plads. Derfor udløste færdiggørelsen af din kontooprettelse en fejring i form af konfetti på skærmen. På den måde lærte Robinhood deres kunder, at der findes mulighed for belønning (altså udover et evt afkast fra investeringen) i deres app. Som bruger mødte man det blandt andet også når man lavede sin første handel.
Konfetti-belønningen har fået en del kritik og Robinhood har i 2021 afløst den af en anden belønning.
Du kan se en større gennemgang af brugen af adfærdsdesign og gamification her:
Næsten for let?
Gamification og den lette adgang til de finansielle markeder, har måske også fået en helt ny gruppe investorer på banen. På godt og på ondt.
Robinhood finder primært deres kunder blandt unge mennesker, der ikke tidligere har investeret. Det er selvfølgelig godt at få dem i gang med at investere, men de risikerer også at få en forkert indgangsvinkel til det at investere. For langt de fleste bør det at investere være en langsigtet indsats. Og man kan ikke gennemføre et maraton ved at betragte det som 420 100 meter spurter!
En konto på Robinhood gav også adgang til en række gearede muligheder, hvilket blandt andet kostede en ung amerikaner livet. Han hed Alex Kearns og under Covid-19 gik han i gang med at investere en lille opsparing. Det tog hurtigt fart. Køb og salg af aktier førte til anvendelse af finansielle instrumenter og da han begyndte at handle optioner.
En portion solgte optioner blev ramt af uheldig udvikling i markedet, og det forårsagede et stort urealiseret tab. RobinHood bad ham inddække beløbet hurtigst muligt, hvilket han ikke kunne overskue. Han tog sit eget liv, og efterfølgende kunne man konstatere at det store tab, skyldtes en fejl i Robinhoods systemer. Familien har nu sagsøgt Robinhood – det kan du læse om her.
Ikke bedre afkast
Aktive investorer får dog ikke særlig tit bedre afkast. Det så man blandt andet i Fidelitys store analyse af alle deres konto – læs om den her – hvor det var de passive kunder, der tjente mest.
Førende adfærdsøkonomer anbefaler faktisk investorer, selv at opstille forhindringer (kaldes friktion) for at købe og sælge. For eksempel har engelske Greg Davies en regel om kun at træffe investeringsbeslutninger om lørdagen. På den måde bliver han ikke påvirket af markedet – de er jo lukkede om lørdagen – og har tid til at tænke rationelt. Du kan høre ham fortælle mere om det her.
At Robinhood bevidst prøver at modarbejde dette, fremgår også af en af deres mission-statements:
Investering skal ikke være sjovt! Så gør du det forkert.
Investorer har derimod brug for en plan til at gøre det rigtige. Det er mit syvende råd i Når hulemænd investerer.