Indsatser på roulette bord

Er du dygtig eller heldig? 🍀📈🧠

Er du en dygtig eller en heldig investor? Hvis du er ligesom de fleste, vil du sikkert mene du er dygtig til at investere. Det er helt naturligt for os at tro vi er dygtige til noget – også selvom vi bare er heldige.

Men i et bull-marked hvor alt stiger er det ikke svært at investere rigtigt.

Det er nemt for os at tro på at vi gør det bedre end andre – se med her:

Det falder os nemt at tro på at vi er bedre end andre også selvom vi ikke selv er herre over situationen.

Det har forsøg med spillet Matador blandt andet vist. Matador kan få mange følelser frem i deltagerne – det har jeg selv prøvet mange gange. 

I et amerikansk forsøg havde man tvistet lidt på spillet og givet en tilfældig udvalgt spiller bedre muligheder i spillet. Flere slag, flere penge over start osv.

Det betød selvfølgelig at spilleren vandt og lynhurtigt blev spillerne også hoverende overfor de andre, fordi de jo var bedre.

Men det var jo ikke evner, men held, der spillede ind. De var altså ikke dygtige, men heldige.

På samme måde kan det være på aktiemarkedet, hvor vi lynhurtigt tilskriver det egne evner, når det går godt, mens det måske mere er fordi markedet går godt.

Det har man testet i forbindelse med børsnoteringer, hvor en del af aktierne fordeltes i forhold til lodtrækning.

Man var altså ikke selv herre over om man fik aktier eller ej.

Men de investorer, der fik aktier og en hurtig gevinst, mente det skyldtes deres egne evner og det smittede faktisk af på deres efterfølgende investeringer. De omsatte mere og tog større risici.

I et stigende marked er det måske ikke dine evner, men i højere grad markedet, der sikrer dig afkast. Pas på du ikke bliver overmodig fordi det går godt!

Du kan læse mere om den indiske forskning her.

Disclaimer:

Investering kan være behæftet med risiko, og materialet på denne blog kan ikke betragtes som en anbefaling om at købe eller sælge. Kommentarer og analyser er baseret på informationer, som Hulemandens finder pålidelige, men vi påtager os ikke ansvar for disse informationers rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af informationer eller vurderinger indeholdt i anbefalinger og analyser. Læsere opfordres til selv at analysere og undersøge materialet på bloggen med hensyn til pålideligheden af kilden og fortolkninger og antagelser.

Få mail når der er nyt​

Podcast om investering

  • Investeringsbogen Naar Hulemænd investerer

    Investeringsbog: Når hulemænd investerer

    kr. 149,00kr. 199,00
    Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden