Følger du dagligt priserne på dit hus?

Følg ikke dine investeringer for tæt

Det kan være farligt for dine penge, at følge sine investeringer for tæt. For vi får nemt lyst til at gøre noget. Sælge noget og købe noget andet. Men det er ikke nødvendigvis godt for din investering på lang sigt.

Forestil dig at du har købt en villa i et dejligt kvarter, hvor du forventer at skulle se din familie holde til og dine børn vokse op. Men en anden er også forelsket i jeres hus og han ringer ind i mellem og byder dig dagens pris på huset. Det kan måske have dette forløb:

“Jeg vil give 2,1 mio DKK for huset!”

“I dag vil jeg gi’ 2,4!”

“Nu er det 1,8!”

“Nu er det kun 1,7!”

“1,6!”

“1,3!”

“Nu er vi oppe på 1,6 igen”

“Nu er vi sgu på 1,7 igen”

“Nu vil jeg kun give 1,5!”

“Nu vil jeg give 1,4!”

Det ville være skørt, ikk? For et hus er jo en anden type investering, hvor vi investerer langsigtet. Men hov, det burde vi måske ikke gøre med vore investeringer? Så hvorfor følge det så tæt og blive påvirket af de daglige input?

Men nogen af de her priser ville måske også friste dig undervejs? Det at se hvad din langsigtede investering er værd, kan få dig til at overveje at sælge.

Eksemplet her er desværre ikke mit eget, men et Warren Buffett fremlagde på investormødet i 2020 i hans investeringsfirma, Berkshire Hathaway, for netop at illustrere udfordringen med at følge priser og udviklingen i porteføljen for tæt.

Tæt overvågning øger omsætningen

Mange undersøgelser peger på at vi omsætter mere, hvis vi følger markederne tæt. Samtidig er der også mange undersøgelser, der viser at vi ikke tjener mere på at købe og sælge. Tværtimod, så taber vi omkostningerne.

Men når vi kigger på tallene og kan se resultatet af vores investeringer, får vi lyst til at gøre noget. Tage gevinster, før de forsvinder. Købe en anden aktie. Være handlekraftig.

Afkast og hvor meget du følger med hænger sammen

Derfor kan det være en god ide helt at holde sig væk fra netbanken og finansnyheder. Det er en opskrift Daniel Kahneman forfølger og han har endda vundet en Nobelpris. Men han ved også at vi mennesker er irrationelle og at man er nødt til at opstille regler for sig selv, for at undgå at gøre noget dumt.

Leder du efter en hobby eller en god investering?

Jens Balle

Jeg følger selv mine investeringer via en app, hvor jeg ikke kan handle værdipapirer. Jeg kan bare se værdien og afkastet. Men jeg slipper for at trykke på de her knapper, som jeg ville møde i min netbank:

Køb eller sælg
Køb eller sælg

Ikke at der er noget galt med designet, de fleste vil sikkert gerne trykke på knapperne. Men når jeg kender til de syv investeringssynder*, burde de knapper være sværere at finde.

Du kan høre Warren Buffett fortælle hans version af historien her – bemærk hans elskede Coca Cola er lige ved hånden. Efter sigende drikker han mere Coca Cola dagligt end en gennemsnitlig webudvikler drikker energidrik:

*= de syv investeringssynder beskrives i Når hulemænd investerer, der snart udkommer.

Disclaimer:

Investering kan være behæftet med risiko, og materialet på denne blog kan ikke betragtes som en anbefaling om at købe eller sælge. Kommentarer og analyser er baseret på informationer, som Hulemandens finder pålidelige, men vi påtager os ikke ansvar for disse informationers rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af informationer eller vurderinger indeholdt i anbefalinger og analyser. Læsere opfordres til selv at analysere og undersøge materialet på bloggen med hensyn til pålideligheden af kilden og fortolkninger og antagelser.

Få mail når der er nyt​

Podcast om investering

  • Investeringsbogen Naar Hulemænd investerer

    Investeringsbog: Når hulemænd investerer

    kr. 149,00kr. 199,00
    Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page