Har du vundet dine egne penge i skat?

I denne weekend kan vi (måske) få adgang til årsopgørelsen fra SKAT. Jeg har lige hørt i morgenradioen, at de første allerede sidder i kø. Men det kan vist ikke betale sig – der er slet ikke adgang endnu.

Man kan roligt sige at vi typisk ikke har et rationelt forholdt til SKAT. Det er jo vores egne penge og man burde forskudsregistere så tæt på virkeligheden som muligt, så man fik sine egne penge til rådighed. Alligevel vælger mange – jeg selv inklusive – at forskudsregistrere på den sikre side, så det med stor sandsynlighed er SKAT, der skal udbetale penge.

Får du penge tilbage i skat, er det nemlig næsten som at få en gevinst udbetalt. Men i virkeligheden betyder det jo blot, at vi har fået for lidt udbetalt hver måned i løbet af 2021.

Skal du derimod af med penge, er det som at tabe penge. Men i virkeligheden betyder det jo blot, at man har fået for meget udbetalt hver måned i løbet af 2021.

For det er faktisk vores egne penge vi enten får udbetalt eller skal betale tilbage!

Tabsaversion

Forklaringen kan måske findes i en af Daniel Kahneman og Amos Tversky‘s vigtigste opdagelser, nemlig tabsaversion. Den handler om at tab gør dobbelt så ondt som gevinster glæder og det kan illustreres sådan:

Det gør meget mere ondt at skulle af med skat, end det glæder at have “for meget udbetalt” (af sine egne penge) hver måned. Derfor er vi villige til at gå langt for at undgå en restskat.

Men det er ikke rationelt, for det kan slet ikke betale sig at “spare op” hos skat. Men igen vinder følelserne over den fornuftige tankegang.

Var vi rationelle ville vores nytte være ens hvad enten der var tale om gevinst eller tab. Men fordi tab gør mere ondt får vi den næsten S-formede udvikling fremfor den rette linje.

Investering eller forbrug?

Det kan måske næsten opfattes samfundsfjendsk overhovedet at overveje ikke at bruge alle pengene, i de for samfundsøkonomien så svære tider. Men vi har også som samfund en interesse i, at vi alle har råd til at bruge penge i fremtiden, så det er en god ide, for mange danskere at investere en del af pengene. Her er et par eksempler på danskere, der bør investere (nogle af) sine skattepenge:

Det kan kun gå for langsomt

Den største bidragsyder til investering er næsten tiden. Jo længere tidshorisont jo bedre odds har du og jo mindre bliver din risiko også. Samtidig bliver renters rente (eller afkast af afkastet) også en god ven for den langsigtede investor. Derfor handler det om at komme i gang så tidligt som muligt, for så får man også glæde af renters rente-effekten.

Renters rente-effekten handler om effekten af at man også får afkast af sit afkast. Starter man med 100kr og får et afkast på 10 %, har man efter år et 110kr. Efter år to har man 121kr. Efter år 3 133kr osv.

Alt det her med renters rente og værdien af at være i markedet, beskrev Jeremy Siegel i sin bog “Stocks for the long run“, der nu foreligger i en femte udgave. Desuden indeholder bogen også en gennemgang af de faktiske afkast på aktier over en meget lang tidshorisont.

Interessant nok har Siegel målt afkast på aktier til at være omkring 6 – 8%, hvilket passer ret godt overens med eksperternes forventninger ovenfor.

Jeg kan varmt anbefale alle at læse Stocks for the long run!

Hvad venter DU på?

Det er faktisk ikke så svært at komme i gang med at investere. Og du kan også starte, selvom du ikke har en formue at investere nu!

Med en månedsopsparing kan du komme i gang med at investere for et lille beløb om måneden. Og det kan være en god ide!

Sådan kommer du i gang:

Noter og gode links