Indenfor investering diskuterer man meget aktiv eller passiv strategi. Trenden har generelt været for de passive strategier de sidste 10-15 år. Men hvad er egentlig forskellen på de aktive og passive strategier?
Skal du vælge en aktiv eller en passiv strategi? Eller måske en kombination imellem de to? Det er en debat, der stadig ruller og der findes fordele og ulemper i begge lejre. Der er også en del fejl-opfattelser omkring de to strategier – lad mig starte med at eliminere to af disse:
Aktiv strategi = høj omsætning
Mange tror fejlagtigt at en aktiv strategi er lig med høj omsætning i porteføljen. Altså at porteføljemanageren er meget aktiv på købs- og salgsknapperne.
Det er dog ikke tilfældet. Det aktive handler om at porteføljemanageren tager aktivt stilling til investeringerne. Man vurderer de potentielle investeringer i investeringsuniverset og beslutter efterfølgende om man vil investere i det eller om man vil over- eller undervægte værdipapiret i porteføljen.
I en passiv portefølje skeler man ikke til den slags vurderinger, men køber de værdipapirer, der indgår i investeringsuniverset og til den vægtning de indgår i benchmark med.
En aktiv dansk aktie portefølje vil altså vurdere om man vil investere i Novo. Det kan være man bruger forskellige strategier til udvælgelsen og Novo skal så leve op til det.
I en passiv portefølje køber man Novo med den vægtning den har i benchmark, uden at tage stilling til holdningen til Novo. Det er i hvert fald udgangspunktet. Der findes dog tre generelle strategier for at replikere det underliggende benchmark, og i sampling forsøger man at efterligne benchmarks afkast, ved at investere i færre aktier. Det anvendes især ved benchmark med mange værdipapirer i, hvor det vil være vanskeligt at købe eller sælge alle værdipapirer, når investorerne køber eller sælger.
Passiv ikke helt passiv
Omvendt er passiv heller ikke helt passiv. Til tider møder jeg læsere af min bog, der henviser til bogen og fortæller om en eller anden aktie, de bare holdt fast i og så pludselig steg den. “Du har ret, Jens, man skal bare købe og vente” siger de så.
Det er ikke det jeg mener med strategien køb, slap af, og bliv rig. Det er vigtigt at tænke i portefølje-tankegangen og lave nødvendige tilpasninger til dine portefølje.
Vi ændrer vaner i samfundet og det betyder at vi om 10 år sikkert taler om nogle selskaber, der slet ikke er stiftet endnu. Selskaber kommer og går og det er vigtigt at overveje.
Disse tilpasninger sker i indeks og dermed også i de passive fonde, der efterligner de enkelte indekset. Se blot denne oversigt for Dow Jones. Den viser aktierne i indekset i hhv 1991 og 2020.
Kun 14 af selskaberne i indekset i 2020 var også med i indekset i 1991. Blandt andet er både Intel og Microsoft kommet med. Kodak er derimod – af naturlige årsager – røget ud.
En passiv strategi er altså ikke helt passiv. Det er nødvendigt med løbende tilpasninger.
Men køber du et enkelt selskab, er det ikke sikkert at “slap af” er nok til at det bliver godt. Måske skal du også sende en bøn til vor herre – der er dog heller ingen garanti for at det vil virke.
