Normer som referencerammer

Mon man kan få flere penge op af danskernes lommer, hvis man ikke tager mod kontanter? Svaret var ja, i en undersøgelse Dansk Flygtningehjælp lavede, for anvendelsen af MobilePay løftede helt automatisk niveauet for den gennemsnitlige betaling.

Du kender sikkert de store landsindsamlinger, hvor villakvarterer over det ganske land, får besøg af frivillige indsamlere, der samler kontanter ind. Er man ikke hjemme – eller har man ingen kontanter – får man mulighed for at betale med MobilePay. Et studie omkring Dansk Flygningehjælp viste følgende fordeling af indbetalingerne på en indsamling:

• Kontant: 12,5 mio
• MobilePay: 2,5 mio.

Det er mange penge, men kan man gøre det lidt bedre?

Hvordan ville det for eksempel påvirke, hvis man ikke længere tog imod kontanter. Du tænker måske ’Hvad – det er jo det, der giver mest?’, men det viste sig at være en god ide, for forsøget viste, at man i stedet for de 15 mio. kroner ville kunne indsamle 48,4 mio. kroner – en stigning på 234 %![

Forklaringerne kan være mange, men det hænger helt sikkert sammen med vores ændrede betalingsmønstre. Vi bruger ikke så mange kontanter længere, så når vi skal fylde i indsamlingsbøssen, er beløbet vi har på os ikke ret stort. Men med lidt teknisk snilde, kan et lille kontantbeløb også lyde af noget, og dermed har vi fået opfyldt behovet for at bakke op.

Skal vi derimod betale med MobilePay er referencerammen anderledes. For man betaler jo ikke 12,50 via MobilePay. Og pludselig bliver de enkeltes indbetalinger gennemsnitligt større.

På lignende måde hjalp taxachauffører i New York deres kunder med at vælge hvor meget de ville betale i drikkepenge. Det betød en stigning i drikkepengenes størrelse på hele 22 %. Læs mere her.

Kilde på studiet omkring Dansk Flygtningehjælp: Ulrik Lehrskov-Schmidt, Behavioural Strategy: Prissætning i Wealth Management, foredrag i Finansforeningen, marts 2019