Nudging er et begreb, der henviser til små signaler fra vores valgmiljø, som kan påvirke vores beslutninger. Siden udgivelsen af Thaler og Sunsteins populære bog “Nudge” har fænomenet fået stor opmærksomhed. Nudging handler om subtile ændringer i vores valgmiljø, der påvirker måden, vi træffer beslutninger på, uden at begrænse vores valgmuligheder. Dette koncept anvendes i stigende grad af regeringer verden over for at forbedre borgernes velfærd.
Ny forskning peger på, at der findes seks forskellige typer af nudges, der hver især udnytter forskellige kognitive processer: opmærksomhed, perception, hukommelse, indsats, indre motivation og ydre motivation. Denne kategorisering hjælper os med at forstå, hvordan forskellige nudges fungerer og kan anvendes.
1. Opmærksomhed (Attention)
Når vi står over for mange valgmuligheder, kan det være svært at sammenligne dem alle. Derfor vælger mange intuitivt det, der skiller sig ud. Nudges, der spiller på opmærksomhed, øger synligheden af bestemte valgmuligheder gennem f.eks. strategisk placering eller brug af klare farver. Et eksempel er placeringen af sunde fødevarer i øjenhøjde i supermarkeder.
2. Perception
Denne type nudge påvirker, hvordan vi subjektivt opfatter vores valg. Sproget i reklamer, der skaber en følelse af hastværk eller frygt for at gå glip af noget, er et klassisk eksempel. Farvekodede madvarer, der signalerer sundhedsrisici eller fordele, er et andet eksempel på, hvordan perception kan påvirkes.
3. Hukommelse (Memory)
Glemsel er ofte årsagen til, at vi ikke handler eller træffer bestemte valg. Nudges, der hjælper med at huske, kan være påmindelser om håndvask i offentlige toiletter eller e-mails, der minder kunder om varer i deres online indkøbskurve.
4. Indsats (Effort)
Denne type nudge reducerer den indsats, der kræves for at træffe et valg. Brug af standardindstillinger er et godt eksempel – f.eks. automatiske fornyelser af avisabonnementer eller automatisk tilmelding til pensionsordninger. Disse nudges gør det lettere for folk at vælge den ønskede handling ved at mindske den nødvendige indsats.
5. Indre motivation
Nogle nudges udnytter mekanismer for indre motivation, hvilket øger vores ønske om bestemte valg. At give information om sociale normer kan være meget effektivt. For eksempel kan læger blive påvirket til at ændre deres ordinationspraksis, hvis de får at vide, at deres ordinationsrater er højere end gennemsnittet.
6. Ydre motivation
Den sidste type nudge omhandler ydre motivation, hvor eksterne belønninger tilbydes for at træffe bestemte valg. Et eksempel kan være, at folk får en mærkat, der viser, at de har givet blod, eller at faglige præstationer nævnes i personalemøder, hvilket giver en omdømmebelønning for godt arbejde.
Hvilke nudges er mest effektive?
Forskningen viser, at indsatsbaserede nudges har størst potentiale til at ændre folks valg. Det er lettere at få folk til at vælge en bestemt handling, hvis den gøres nemmere. Derimod er nudges, der spiller på indre motivation, mindst effektive. Dette indikerer, at forenkling af valgprocessen er en lovende strategi for at påvirke adfærd.
Afsluttende bemærkninger
Denne ramme for nudging fremhæver, hvor mangfoldige nudges kan være, og hvordan de kan anvendes til at påvirke folks valg på forskellige måder. Ved at forstå de underliggende kognitive processer kan vi bedre udnytte nudging til at fremme positive adfærdsændringer.
Du finder forskningsartiklen her.
