Røde tal og hvad så?

Aktier svinger – sådan har det altid været. Lige nu oplever vi den længste stribe af negative dage i træk i USA og nogle af investorernes kæledægger har oplevet gedigne øretæver.

Markedet er blodrødt!

Det er en overskrift jeg har læst i dag. Og det er da rigtigt at en god start på året afløses af fald og røde tal. Danske aktier falder i dag ca 2 % og i USA starter de på den sjette negative dag i træk. Det er den længste periode med røde tal i år.

En forklaring handler om frygt for stigende renter, hvilket vil ramme investeringer og dermed aktionærer. Det kan dog også tyde på forventninger om at økonomierne vil klare sig bedre, hvilket vil være positivt for aktier.

Skal du så gøre noget i øjeblikket, tænker du måske?

Markettiming bidrager ikke meget

Mit udgangspunkt vil være nej! Langt de fleste får ikke noget ud af at være aktiv og forsøge at gå ind og ud af markedet.

Går du ud, kan det få et af to udfald:

Du får ret

For det første kan du få ret og det falder yderligere.

Du får ikke ret

For det andet kan du opleve ikke at få ret og det stiger igen.

Ligegyldigt om 1 eller 2 sker, vil du stå overfor udfordringen:

Hvornår skal du købe igen?

For er det faldet tilbage og du har ret, vil den generelle markedsstemningen være negativ, og så har du formentlig ikke lyst til at købe.

Stiger det over din salgskurs, har du heller ikke lyst til at købe, fordi det betyder du tager et tab i forhold til din strategi med at gå ud af markedet. Mange vil tænke “jeg køber, hvis det kommer tilbage til min salgspris” eller lignende.

Lav en plan

Det er derfor du skal have lavet en plan. En plan, der mens du kan tænke rationelt, bestemmer hvad du skal gøre, hvis noget ændrer sig.

Det kan du læse mere om i Når hulemænd investerer, som snart udkommer.

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet på Hulemandens er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens er på brugerens eget ansvar. Jeg er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.