Det er ikke alle ETF’er der faktisk køber de aktiver, der indgår i deres benchmark. Afkastet kan nemlig opnås på forskellige måder.
Når man investerer i almindelige danske fonde, er der normalt ikke så mange muligheder for hvordan de placerer pengene. De køber simpelthen de værdipapirer, prospektet giver dem lov til at købe i henhold til strategien. Men for ETF’er er der hele tre måder de kan forsøge at opnå afkast svarende til det underliggende indeks på:
1. Fysisk replikering
Enten kan de købe alle de samme aktiver, der indgår i benchmarket. Det kaldes fysisk, og er en sikker måde at opnå det samme afkast som indekset på, men det kan dog være dyrt, hvis det indeholder mange aktiver. Den active share ved fysisk replikering i ETF’er er meget lav.
2. Replikering via sampling
Alternativt kan de forsøge at udvælge de aktier, de mener bedst kan give det ønskede afkast. Det kalder man sampling, da de kun køber en del af indekset. Det bruges typisk, når der er mange forskellige aktiver i det indeks, man vil efterligne og det derfor vil blive for dyrt at replikere fysisk.
Det giver mening at replikere OMX C25 fysisk, da der kun er tale om 25 aktier, mens det vil blive dyrere at gøre det samme med S&P 500. Her giver det mening at forsøge at skabe afkastet med færre aktier.
3. Syntetisk replikering
Endelig kan de også gøre brug af finansielle instrumenter i stedet for, at fonden selv køber de underliggende værdipapirer. Man beder i stedet en finansiel aktør – det kan være en bank eller et forsikringsselskab – om at indgå en aftale, der garanterer afkastet af det ønskede indeks. Eller afkastet på en råvare, eller hvad man nu ønsker at give sine investorer i afkast. For denne garanti betaler man en pris, men til gengæld skal fonden ikke selv købe nogen aktiver.
Man placerer typisk de fleste midler i en sikker investering, som f eks statsobligationer. Så betaler man en pris til den finansielle aktør, mod at blive lovet afkastet af det underliggende aktiv. Dette afkast afregnes løbende. Stiger aktivet skal den finansielle aktør betale fonden penge. Falder aktivet skal fonden betale den finansielle aktør penge.
Et praktisk eksempel
I flere fora har jeg oplevet debat omkring risikoen ved at investere i fonde. Hvad sker der hvis fonden går konkurs? Hvad sker der hvis rådgiver går konkurs? Hvad sker der hvis depotbanken går konkurs?
Sikkerheden omkring fonde – og især UCITS, som er dem de fleste af os møder – er meget høj. Der er netop flere aktører, der er med til at holde øje med pengene, i modsætning til f eks et investeringsselskab, hvor der stort set ingen regler er.
Men hvad vil der ske, hvis uheldet er ude? Mange danske investorer bruger Nordnets platform og løsninger, så jeg har derfor prøvet at kigge på deres løsninger som et praktisk eksempel.
Hvis Nordnet Bank går konkurs
Hvis Nordnet går konkurs, bør investorerne i fondene ikke blive berørt, da deres fonde bruger en anden bank som depotbank. Hvis depotbanken går konkurs, er midlerne også sikrede, da de opbevares særskilt.
På swap-produkterne kan der være udfordringer med afkastet, HVIS Nordnet er modpart på swappen.
Da de fleste fonde ikke må geare, optage lån, udstede finansielle instrumenter er risikoen for en konkurs i en fond meget lille. Blandt andet holder depotbanken øje med at man følger reglerne og skal godkende hver enkelt handel. Men skulle det ske, vil man være stillet således:
Hvis Nordnet One går konkurs
Nordnets nyeste satsning, Nordnet One, er komplette porteføljer i tre risiko-grader. Fondene er umiddelbart funds-of-funds produkter, hvor midlerne indskydes i fonde (der så alle har depotbanker, der passer på pengene).
Nordnet One har også en depotbank. Så vidt jeg kan se er fondens investeringer ikke swap-baserede.
Hvis Nordnets ETF’er går konkurs
Endelig har Nordnet også en række ETF’er, der giver adgang til nordiske indeks såvel som globale. Disse fonde er i et tæt samarbejde med JP Morgan, og fondene er underlagt det irske finanstilsyn (som stort set fungerer som det danske, da begge er underlagt EU-regler).
Naturligvis har Nordnet ETF’er har også en depotbank, der holder øje med midlerne. Her sættes de fleste penge i europæiske statsobligationer (=lav risiko) og en swap-aftale, hvor JP Morgan (så vidt det fremgår af prospektet) har lovet fonden afkastet på det underliggende indeks. Dette afregnes løbende (positivt afkast = JP Morgan betaler penge til fonden | negativt afkast = fonden betaler penge til JP Morgan).
Så det er hvis JP Morgan går konkurs, man har en risiko på afkastet – ens indskud er sikret via den sikre investering i statsobligationer og depotbanken!
Hvordan bør du vælge?
Den langsigtede investor bør holde sig til fonde, der benytter sig af de to første modeller! Der er en ekstra risiko i forhold til den involverede finansielle aktør, der garanterer afkastet. Kan de ikke leve op til forpligtelsen, fordufter dit afkast!
Samtidig investeres pengene ikke, så hvis du vil investere i henhold til ESG, kommer dine penge ikke nødvendigvis til gavn for den slags virksomheder.
Er du i tvivl om hvordan din ETF investerer, kan du finde svaret hos Indeksinvest, hvis den er på SKATs positivliste. Alternativt kan Morningstar måske hjælpe dig på vej.
Kilder:
Indeksinvest kan fortælle dig hvordan en fond replikerer
Faktaark på Nordnet ETF fundet hos Morningstar
Dokumenter for Nordnet One
