Efter en hektisk uge står amerikanerne nu med to krakkede banker. Der er endda tale om de hhv anden og tredje største finansielle krak i amerikansk historie. Men hvorfor den store fokus på SVB – en bank de fleste formentlig ikke havde hørt om tidligere – og står vi overfor en ny finansiel krise?
Det er ikke helt unormalt at finansielle virksomheder kommer i problemer i USA. For eksempel lukkede fire banker i 2020. Men krakket i SVB er blandt de største finansielle krak i amerikansk historie og det svarer til en virksomhed på størrelse med Danske Bank (målt på indlån).
Derfor er mange indskydere også kommet i klemme – incl den børsnoterede danske Zealand Pharma som havde 163 mio kr stående i SVB. Heldigvis har de amerikanske myndigheder mandag meldt ud, at de holder hånden under alle indskud i SVB.
SVB havde også en filial i England – den overtages af HSBC og indskydernes penge er garanterede.
Derfor gik det galt
Silicon Valley Bank (SVB) er en bank, der har haft en stor aktivitet omkring finansiering af investeringer i tech startups. Det har primært været venture kapitalister og private equity fonde, der har kunnet få finansieret investeringer i tech-startups. Det er vigtigt at notere, at det ikke er dårlige lån, der er skyld i lukningen af banken!
Til gengæld skal begrundelsen findes i manglende risikostyring i banken. For strukturen med udlån til tech gav dem både en mulighed og en udfordring:
Når tech-startupsene modtog ny kapital, placerede de i første omgang pengene på en konto i SVB, hvorefter de brugte pengene i forhold til den lagte plan.
SVB kunne så låne disse penge ud til andre investeringer, men lysten til den slags investeringer kunne ikke følge med, hvilket betød at SVB havde flere penge stående som indlån end de kunne låne ud. Det kalder man indlånsoverskud, og det kan banker typisk løse ved at investere pengene.
At investere indlånsoverskuddet i et miljø med meget lave eller negative renter, er en vanskelig forretningsplan. Derfor valgte SVB at købe længereløbende obligationer, for at få afkast på deres indlånsoverskud. Det giver naturligvis en risiko, fordi der ikke er symmetri mellem balanceposterne:
- Kundernes indlån kan hæves uden varsel
- Placeringen i obligationer er afhængig af renteudviklingen og kan svinge i værdi
En sådan skævhed eller asymmetri er en kæmperisiko, men i mange år (fra ca 2014 til 2022) var det ikke det store problem, da renten faldt eller forblev lav. Men i 2022 begyndte renten at stige, og det betød at de lange obligationer faldt i pris, mens kundernes indlån ikke ændredes i værdi.
Da tech-virksomhederne samtidig begyndte at gøre brug af deres indestående, blev SVB tvunget til at lukke deres positioner i obligationer og derved realisere tabet. Dette blev kun yderligere forværret, i takt med at indlånskunderne gik i panik, og gjorde klar til et såkaldt bank-run.
Nyhedsmedier har berettet om manglende styr på risikoen kan skyldes, at SVB manglede en ansvarlig for risikostyrring i næsten hele 2022.
Rentestigninger er dyre for pengeinstitutter
De pludselige rentestigninger er kommet bag på mange. Også en række danske pengeinstitutter har mærket negative kursreguleringer i 2022 (især i første halvår).
Man så noget lignende i 1994, hvor renterne også steg kraftigt på baggrund af stigende amerikanske renter. Den toneangivende realkreditobligationer faldt fra over kurs 90 til kurs 72 – et fald, der nogenlunde matcher udviklingen i 2022. Det var et dyrt for en lang række danske pengeinstitutter, der havde gjort ligesom SVB.
Det er altså ikke dårlige lån, der er skyld i lukningen af SVB men pludseligt pres på likviditeten, fordi kunderne ville have deres penge igen. Usikkerheden smitter af på andre banker, og det var også medvirkende til krakket i Signature Bank i løbet af weekenden.
Begge banker var måske ikke insolvente, men er derimod illikvide, hvilket også kan være ganske farligt. Det oplevede ejendomsmanden Boje Nielsen i 1980erne, hvor han mistede magten i sin virksomhed. Det viste sig dog senere, at aktiverne var mere værd en passiverne.
Men massernes galskab kan være svær at kontrollere, og hvis bankkunder bliver nervøse og vil hæve indestående i banker, kan det give udfordringer for flere banker. Sådanne bank-runs er sjældne, men de har også kunnet opleves i Danmark. Et kendt eksempel oplevede Unibank (i dag Nordea) i 1992, hvor Nationalbanken var
I juni 1992 måtte Nationalbanken stille et likviditetsberedskab til rådighed for landets næststørste pengeinstitut, Unibank, efter at der var opstået rygter om, at Finanstilsynet havde taget særlige initiativer over for instituttet.
Nationalbankens kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011
Mon ikke de amerikanske myndigheder står klar til at bakke op om andre banker, der måske skulle komme i samme klemme som SVB og Signature?
Står vi overfor ny finansiel krise?
Det er naturligvis 1000-kroners spørgsmålet, og jeg giver mig sjældent af med at spå om fremtiden. Samtidig risikerer jeg også at forbryde mig med et af de farligste udtryk i den finansielle verden:
This time is different
Men alligevel vil jeg fremhæve at situationen i forhold til finanskrisen i 2008 er ganske anderledes. Balancerne i bankerne er meget sundere og som nævnt skyldes den nuværende situation ikke dårlige lån i pengeinstitutterne.
Der er dog ingen tvivl om at rentestigningerne har været dyre for mange pengeinstitutter, og det kan betyde at likviditeten kan være stram. Det er ikke en god situation for den finansielle sektor eller samfund, og derfor er administrationen også hurtig til at agere.
Vi kan sagtens stå overfor en urolig periode, men jeg tvivler på at vi vil opleve en udvikling som under finanskrisen.
Et par andre observationer fra min side omkring krisen i SVB er:
Virker ratings?
En anden interessant ting i forløbet omkring SVB, er endnu et eksempel på, hvor elendige rating-selskaberne er. F eks nedjusterede Moodys ratingen af SVB fra A1 til Caa2 fredag den 10. marts 2023. Det er fra noget af det bedste, til noget af det allerværste (se en oversigt over ratingen her). Ingen advarsler forud – blot en stor nedjustering mens stormen er i fuld gang. I mine øjne er det utroligt, at de ikke har systemer, der kan varsle tidligere.
Vi så en lignende situation under finanskrisen, hvor ratingbureauerne også havde ratet meget positivt, og aldrig rigtig nåede at komme med advarsler.
Det virker som om ratings har begrænset informationsværdi om risikoen når det går galt. Derfor kan man jo stille store spørgsmål til deres værdi til at forudsige. Men det er naturligvis også i høj grad et tilbageskuende værktøj, der vurderer på baggrund af historikken.
Hvad vidste ledelsen?
Uroen kommer måske ikke som en overraskelse for alle. Tre medlemmer af ledelsen (CEO, CFO og CMO) solgte aktier i SVB allerede 27. februar 2023.
På disse positioner har man naturligvis mulighed for dyb indsigt i virksomheden, men det er vist ikke meningen, at man skal bruge den information til at købe eller sælge aktier i virksomheden. Tror det kaldes insider-handel.
Den danske iværksætter Heini Zachariassen, der står bag vin-appen Vivino, var selv kunde i SVB og han forklarer hele miseren omkring SVB rigtig godt i denne video. Videoen er optaget før Biden-administrationen garanterede indskydernes penge i SVB:
